Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1943885_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-09-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 1807194
Dok. nr.: 701318
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1353 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1353:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken fysiologisk betydning det har, om man be-
gynder at ryge som mindreårig eller først som 25-årig, herunder særligt hvil-
ken effekt det har for lungernes udvikling?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som jeg kan henholde mig til:
”9
% af danskerne, der ryger, begyndte at ryge efter 20 års alderen. Men uanset alde-
ren ved rygedebut, er rygning relateret til en øget risiko for sygdom og tidlig død. Al-
der ved rygedebut, rygemængde, og antallet af år en person har røget, har betydning
for risikoen for at udvikle en rygerelateret sygdom og risikoen for at dø som følge af
rygning.
Forskning peger på, at jo tidligere en person begynder at ryge, desto større risiko har
vedkommende for at ende som dagligryger og for at blive syg som følge af rygning.
Det er dog uklart, om den forøgede risiko skyldes den tidlige rygestart i sig selv, eller
om den skyldes det større tobaksforbrug og den længere tids eksponering for tobak,
der kan være en følge af tidlig rygedebut. Af samme årsag er forskningen heller ikke
helt entydigt i forhold til, om rygedebut i de tidlige ungdomsår øger risikoen for at
udvikle rygerelaterede sygdomme sammenlignet med risikoen forbundet med ryge-
debut i de tidlige voksenår.
Nikotinens påvirkning af nervesystemet udgør det fysiologiske grundlag for afhængig-
hed af rygning. Tidlig rygedebut kan føre til større (nikotin)afhængighed og større ri-
siko for at have vanskeligt ved at stoppe senere i livet.
Flere undersøgelser tyder på, at risikoen for at udvikle lungekræft senere i livet er
væsentligt højere for personer, der begyndte at ryge i en ung alder, sammenlignet
med personer, der startede som voksen. Risikoen for at udvikle kræft, herunder lun-
gekræft, hænger sammen med den akkumulerede tobakseksponering, således at risi-
koen stiger med omfang og varighed af forbruget. Ligeledes stiger risikoen for at ud-
vikle en række kroniske sygdomme gradvist med varigheden af rygning. Forskningen
peger eksempelvis på, at risikoen for at udvikle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
har direkte sammenhæng med det samlede antal forbrugte cigaretter over en leve-
tid, hvilket indikerer større risiko ved lang varighed (antal år) og/eller højt forbrug.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1353: Spm. om, hvilken fysiologisk betydning det har, om man begynder at ryge som mindreårig eller først som 25-årig, til sundhedsministeren
Undersøgelser af børn og unge, der er begyndt at ryge, inden de er fuldt udvoksede,
har vist, at væksten i lungefunktion aftager, således at de ikke opnår deres maksimale
forventede lungekapacitet. Det er dog ikke entydigt, om dette har en direkte betyd-
ning for senere udvikling af rygerelateret KOL.
Der ses ligeledes tidlig kardiovaskulær skade hos flertallet af unge personer, der ry-
ger.
Overordnet kan det konstateres, at tidlig rygedebut samt mængden af tobak og an-
tallet af år, der er blevet røget har betydning for risikoen for at udvikle rygerelateret
sygdom og for at dø som følge af rygning. Herudover kan det konstateres, at tidlig ry-
gedebut, mængden af tobak der er røget, og antallet af år der er blevet røget er for-
bundne. Rygning øger risikoen for sygdom og tidlig død uanset alder for rygedebut.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maria Ramskov Larsen
Side 2