Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1944840_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-10-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCHO
Sagsnr.: 1807547
Dok. nr.: 702954
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1351 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1351:
”Vil
ministeren oplyse, hvad ministerens holdning er til at sikre, at pårørende
kan inddrages, selvom den syge siger nej, eventuelt ved en skriftlig tilladelse,
år de syge er habil? Der he vises til artikle ”Mor sav er støtte:
- Det er
ig, hu ri ger til, år hu vil kaste sig ud over e
otorvej” bragt på Fye s
Stiftstidendes hjemmeside den 1. september 2018.”
Svar:
Jeg lægger som sundhedsminister stor vægt på, at vi skal inddrage pårørendes erfa-
ring i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Samtidig skal vi stå klar med
hjælp og støtte til de mange pårørende, som hver dag yder en stor indsats.
Jeg kan indledende oplyse, at udgangspunktet efter sundhedsrettens almindelige reg-
ler er, at pårørende eller patientens sociale netværk ikke har krav på at blive inddra-
get i behandlingsforløbet, hvis den pågældende patient selv er beslutningskompe-
tent. Hvis patienten er mindreårig skal den eller dem, der har forældremyndigheden,
dog som udgangspunkt informeres og inddrages i patientens stillingtagen, jf. sund-
hedslovens kapitel 5.
Hvis patienten er omfattet af psykiatrilovens regler, skal lægen ifm med indlæggelses-
samtalen, ifølge lovens § 3, stk. 6, sammen med patienten tage stilling til, om pårø-
rende eller andre i patientens sociale netværk skal inddrages i behandlingsforløbet.
Hvis det på grund af patientens tilstand efter en lægefaglig vurdering ikke muligt at
indhente forhåndstilkendegivelser af præferencer ved indlæggelsen, skal det ske sna-
rest muligt herefter.
Den gældende lovgivning på området skal således sikre, at pårørende bliver inddraget
i behandlingen, såfremt patienten ønsker det. Ift. det konkrete forslag om at sikre at
pårørende kan inddrages, selvom den syge siger nej, evt. ved skriftlig tilladelse, når
den syge er habil, vil jeg snarest drøfte problemstillingen med formanden for Danske
Regioners Psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen, for blandt andet at se på om-
fanget af problemstillingen, og om der er behov for tiltag, som sikrer en bedre inddra-
gelse af pårørende i behandlingen af personer med psykiske lidelser.
Herudover kan jeg oplyse, at regeringen som del af psykiatriplane
”Vi løfter i fælles-
skab” ø
sker at styrke inddragelsen af mennesker med psykiske problemer og pårø-
rende, så borgerens oplevelser og erfaringer bliver brugt i den hjælp og behandling,
de modtager. Det er blandt andet vigtigt ved de svære overgange som fx i forbindelse
med udskrivning fra psykiatrien. Konkret, vil regeringen bl.a. søge tilslutning til, at der
med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 12,4 mio. kr. i perioden 2019-2022 til at
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1351: Spm. om ministerens holdning er til at sikre, at pårørende kan inddrages, selvom den syge siger nej, eventuelt ved en skriftlig tilladelse, når den syge er habil, til sundhedsministeren
styrke inddragelsen af mennesker med psykiske problemer og deres pårørende gen-
nem en øget civilsamfundsindsats, evt. i samarbejde med kommuner og regioner. Det
kan fx være i form af hjælp til egenmestring, pårørendeundervisning, pårørendegrup-
per m.v.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Christina Holton Moloney
Side 2