SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om ministeren mener, at værdighedsmilliarderne har gjort en forskel i den kommunale ældrepleje – ikke mindst i landets fattigste kommuner, til ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 16-11-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPCHS

Sagsnr.: 1708059

Dok. nr.: 473355

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 135 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 135:

”I forlæ gelse af DR Bor hol s artikel ”Spare-besked

til Bornholms hjemmepleje:

Vådserviet bagi til de ældre i stedet for vask” bragt

på

www.dr.dk

den 31. oktober

2017 bedes ministeren oplyse:

Om ministeren mener, at værdighedsmilliarderne har gjort en forskel i den

kommunale ældrepleje

–

ikke mindst i landets fattigste kommuner?

Om ministeren mener, at bad og daglig soignering kan erstattes af vådservi-

etter og stadig sikre en god hygiejne og den vigtige velvære?

Om ministeren mener, at den rengøringsstandard, som fremgår af artiklen

med reelt �½ rengøring hver 14. dag, dvs. en hel rengøring en gang om måne-

den er tilstrækkelig?

Om ministeren mener, at man som påpeget af næstformand i Bornholms Re-

gionskommunes socialudvalg, Andreas Ipsen (V), kun kan levere en værdig

ældrepleje, hvis de ansatte accepterer delt tjeneste, og dermed skal arbejde

to gange om dagen med en pause på f.eks. 2-4 timer?

Om ministeren mener, at arbejdsvilkår med delt tjeneste vil være befor-

drende for rekruttering af personale til ældreplejen i fremtiden?”.

Svar:

Regeringen prioriterer ældreområdet højt. Det fremgår bl.a. af regeringsgrundlaget

og af de seneste to finanslovsaftaler, hvor vi sammen med Dansk Folkeparti har

igangsat en række markante initiativer, der styrker ældreområdet.

Med finanslovsaftalen for 2016 fik vi en samlet model for, hvordan vi sikrer mere

værdighed i ældreplejen. Med indførelsen af værdighedspolitikkerne er det nu et

krav, at den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer

på ældreområdet. Dermed har vi sat værdighedsdiskussionen på dagsordenen i alle

98 kommuner. Regeringen og Dansk Folkeparti har samtidig årligt prioriteret 1 mia.

kr. til at understøtte kommunernes værdighedspolitikker og dermed styrke kommu-

nernes arbejde med at skabe en mere værdig ældrepleje.

Værdighedsmilliarden gør en forskel i alle kommuner. Det kan vi blandt andet se af

kommunernes redegørelser og senest af den midtvejsevaluering af værdighedsmilli-

arden, som blev lavet før sommer i år. Midtvejsevalueringen viser blandt andet, at

værdighedsmilliarden bruges på ældreområdet, således som det også er tiltænkt,

samt at langt størstedelen af pengene går til flere ansatte i ældreplejen. I 2017 er det

således 86 procent af værdighedsmilliarden, der går til løn til medarbejdere i ældre-

plejen, og det finder jeg rigtigt positivt.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om ministeren mener, at værdighedsmilliarderne har gjort en forskel i den kommunale ældrepleje – ikke mindst i landets fattigste kommuner, til ældreministeren

Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at borgerne får den hjælp

og pleje, som de har behov for og er visiteret til. I den aktuelle sag fra Bornholms Re-

gionskommune, som er baggrunden for spørgsmålet her, kan jeg se, at den ansvarlige

udvalgsformand har udtalt, at sagen beror på en misforståelse, og at der ifølge ud-

valgsformanden ikke kommer besparelser på de ydelser, som borgerne er visiteret til.

Det er også den enkelte kommune, der har ansvaret for at sikre, at plejen og omsor-

gen bliver ydet af et personale med de rette faglige kvalifikationer, samt at der er

nogle ordentlige rammer og de nødvendige ressourcer til, at medarbejderne kan yde

en ordentlig og værdig pleje og omsorg. I forlængelse heraf er det også Bornholms

Regionskommune, der beslutter, hvordan de mener, at de 10,2 mio. kr., som de har

fået som deres andel af værdighedsmilliarden for 2017, gør mest gavn på ældreområ-

det.

Med værdighedspolitikkerne i hånden har borgerne, de pårørende, medarbejdere og

andre relevante aktører en rigtig god mulighed for at tage en dialog med deres lokal-

politikkere om, hvordan det sikres, at plejen og omsorgen i den enkelte kommune ud-

føres med værdighed. En dialog, som jeg også kan se, der foregår i blandt andet Born-

holms Regionskommune.

Det er ikke min opgave som minister at blande mig i, hvordan man lokalt vælger at

organisere og tilrettelægge det daglige pleje- og omsorgsarbejde i den enkelte kom-

mune, herunder om man fx vælger at ansætte fuldtids- eller deltidsmedarbejdere, og

i hvilket omfang man gør brug af vikarer mv. Det følger nu én gang af det kommunale

selvstyre. Det er også kommunerne, der lokalt har et ledelsesmæssigt ansvar for at

sikre, at der er ordentlige vilkår for de medarbejdere, der dagligt gør en kæmpe ind-

sats for at give vores ældre borgere den bedst mulige pleje og omsorg.

Når det er sagt, så er det min klare holdning, at en værdig ældrepleje skal ydes med

respekt for den enkelte ældres hverdag og integritet, og plejen og omsorgen skal

selvfølgelig også skal ydes ud fra den social- og sundhedsfaglige viden, der er på om-

rådet. Det er samtidig også min holdning, at plejen og omsorgen bør tilrettelægges,

så det undgås, at der kommer for mange forskellige hjælpere i hjemme.

Endelig vil jeg gerne understrege, at medarbejderne i ældreplejen er omdrejnings-

punktet for, at vi kan lykkes med at sikre en værdig ældrepleje. Derfor er det også af-

gørende, at der er gode rammer for medarbejderne, så de kan yde den bedst mulige

pleje og omsorg. Det er både til gavn for vores ældre borgere, og for at ældreplejen

fortsat er et attraktivt sted at arbejde.

Med venlig hilsen

Thyra Frank

Charlotte Søderlund

Side 2