SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvordan man i hver af de fem regioner sikrer, at erfaringerne med fejlbehandlinger og indberetninger til patienterstatningen systematiseres, så man i fremtiden både kan undgå fejl i behandlingen af brystkræft og i øvrigt alle andre behandlingstyper, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-11-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPTBH

Sagsnr.: 1707523

Dok. nr.: 460137

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. oktober 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 54 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 54:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regionerne i dag følger op på oplysninger

fra klage- og erstatningssager, herunder om ministeren mener, at det er en effektiv

måde at følge op på klage- og erstatningssager?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Danske Regioner om bidrag.

Danske Regioner har oplyst, at når der foreligger en klage- eller erstatningssag ved af-

delingerne på regionernes hospitaler behandles de lokalt i de enkelte regioner og på

det hospital, hvis afdeling er berørt.

Danske Regioner har beskrevet et typisk forløb for opfølgning på en klagesag. De op-

lyser, at hospitalsafdelingerne har et system, hvor alle klageafgørelser udleveres via

klinikchefen/afdelingsledelsen med bemærkninger til klinikledelsessekretær, afde-

lingssygeplejerske og oversygeplejerske i klinikken mhp. information ved næstkom-

mende personalemøde/konference. Det er på mange måder i dag indarbejdet i hospi-

talets kvalitetsafdelings daglige arbejde og foregår i samarbejde med afdelinger og lo-

kale kvalitets- og patientsikkerhedskoordinatorer.

Konkret ligger ansvaret for opfølgning på klagesagerne på de enkelte afdelinger hos

afdelingsledelserne. Afdelingsledelsen orienterer klinikchefen i den pågældende kli-

nik og besvarelserne bliver indsendt af den berørte klinik. Afdelingerne drøfter klage-

sager på deres ledelsesmøder mhp. at spotte mønstre i klagerne, som udgangspunkt

for læring til hele klinikken. Forløbet drøftes også med de implicerede faggrupper og

personale, mhp. at afgøre i hvilket omfang, en klage evt. skal føre til systematiske æn-

dringer eller forbedringer. Klagesager kan ligeledes drøftes i centerrådet/kvalitetsråd

mhp. læring til alle klinikker i centret. Den videre håndtering af klagen, herunder ind-

hentning af udtalelse fra involverede, gennemførelse af dialogsamtale mv. sker i ko-

ordination mellem klinikledelsens sekretær og klinikchefen.

De sundhedsfaglige medlemmer af direktionen på hospitalet gennemlæser alle klage-

sager fra Patienterstatningen. Der udarbejdes en statistik på det samlede klage- og

erstatningsområde to gange årligt, som drøftes mellem hospitalets direktion og afde-

lingsledelserne.

I forhold til opfølgning på en erstatningssag har Danske Regioner ligeledes beskrevet

et typisk forløb herfor.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvordan man i hver af de fem regioner sikrer, at erfaringerne med fejlbehandlinger og indberetninger til patienterstatningen systematiseres, så man i fremtiden både kan undgå fejl i behandlingen af brystkræft og i øvrigt alle andre behandlingstyper, til sundhedsministeren

De oplyser, at hvis afgørelsen i en erstatningssag giver medhold til patienten og/eller

der er kritik af hospitalet, tager afdelingen stilling til om procedure eller arbejdsgange

skal ændres som følge af afgørelsen, ligesom afdelingsledelsen kan afgøre, at æn-

dring af procedure ikke er nødvendig. I disse tilfælde skal afgørelsen begrundes.

Afdelingsledelsens bemærkninger til afgørelsen forelægges den lægefaglige direktør

til godkendelse, i forhold til om opfølgningen er tilstrækkelig.

Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål 57, har Danske Regioner

og Patienterstatningen indgået en aftale om, at der i Patienterstatningen iværksættes

et it-udviklingsprogram, som indebærer, at regionerne fremover vil få elektronisk be-

sked, når et behandlingssted har oversteget den kritiske skadesfrekvens (det normale

skadesbillede) inden for et speciale. Ligesom der vil ske en udbygning, så der tilgår in-

formation om skadesfrekvens et mere specifikt niveau. Løsningen forventes i drift se-

nest 1. marts 2018.

Derudover kan jeg henvise til min besvarelse af samrådsspørgsmål G, hvor jeg oply-

ste, at jeg har bedt ministeriet om at undersøge, om der kan iværksættes yderligere

initiativer til at sikre en mere effektiv opfølgning på klage erstatnings- og tilsynssager.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Trine Berner Madsen

Side 2