Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1942310_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 1806911
Dok. nr.: 693551
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1335 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1335:
”Vil
ministeren vurdere fordele og ulemper ved den nuværende seksårsregel for læ-
ger, herunder om reglen har mistet betydning i takt med sin lempelse fra fire til fem
til seks år? Vil ministeren i forlængelse heraf vurdere, hvilken såvel positiv som nega-
tiv påvirkning reglen har for at sikre bedre lægedækning i Danmark?”
Svar:
Seksårsreglen betyder, at hoveduddannelsen i et speciale skal være påbegyndt senest
6 år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse (KBU). Hoveduddan-
nelsen i et speciale kan dog påbegyndes senere end 6 år efter første ansættelsesdag i
KBU i forløb, som i den pågældende ansættelsesrunde ikke har kunnet besættes af
ansøgere, som ikke har overskredet fristen.
I 2008 blev fireårsreglen indført som led i omlægning af den lægelige videreuddan-
nelse. Sigtet med omlægningen af den lægelige videreuddannelse har været at øge
antallet af speciallæger og dermed bidrage til bedre lægedækning. I 2014 blev fristen
forlænget til fem år og senest blev reglen i 2017 ændret til den nuværende seksårsre-
gel med henblik på at give unge læger bedre mulighed for at skifte speciale eller af-
prøve flere specialemuligheder.
Regeringen prioriterer lægedækning højt. Derfor er der også de seneste par år igang-
sat en række initiativer, der skal understøtte en bedre lægedækning. Lægedæknings-
udvalget, som afrapporterede i 2017, har bl.a. anbefalet, at der etableres forsøg med
øget fleksibilitet vedr. femårsfristen (nu seksårsfristen) i forbindelse med lokalt/regio-
nalt tilrettelagte videreuddannelsesforløb med udgangspunkt i decentrale syge-
huse/praksis i lægedækningstruede områder. Regeringen har tidligere besluttet at
forlænge fristen til en seksårsfrist, og jeg har derudover godkendt ansøgninger om di-
spensation fra seksårsfristen for en række forløb i Videreuddannelsesregion Syd og
Videreuddannelsesregion Nord. Læger, der ansættes i forløb, som er omfattet af for-
søgsordningen, får således mulighed for at forlænge tidsfristen. Det skal være med til
at fremme den decentrale lægedækning.
Ser man på udviklingen i kandidatalder, dvs. tidsperioden fra opnået autorisation til
påbegyndt hoveduddannelsesforløb, i perioden 2006 til 2017 ses, at den gennemsnit-
lige kandidatalder ekskl. almen medicin er faldet fra 7,0 år i 2006 til 5,7 år i 2013,
hvor kandidatalderen var lavest i den pågældende periode. Herefter ses en stigning til
6,1 år i 2017 (jf. tabel 1).
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1335: Spm. om fordele og ulemper ved den nuværende seksårsregel for læger, herunder om reglen har mistet betydning i takt med sin lempelse fra fire til fem til seks år, til sundhedsministeren
1942310_0002.png
I tabel 2 ses den gennemsnitlige kandidatalder for dansk uddannede læger i almen
medicin. Der har været en stigning fra 3,6 år i 2006 til 4,7 år i 2017.
I Lægeprognosen (2015-2040) foreligger tal for gennemførselstider for perioden
2004-2014. Gennemførselstider beskriver tiden fra opnået autorisation (nyuddannet
kandidat) til lægen modtager speciallægeanerkendelse. Denne er reduceret fra 11,7
år i 2004 til 10,6 år i 2014, hvilket svarer til en reduktion på ca. 9 %. Tallene er supple-
ret med tal for gennemførselstiden for perioden 2015-2017, hvor der ses en mindre
stigende tendens (jf. figur 1).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Alberte Rodskjer
Side 2