Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1943801_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1807394
Dok. nr.: 693862
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1332 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1332:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan udviklingen årligt har været siden 2015
for andelen af patienter, som overlever mindst 30 dage efter et hjertestop?”
Svar:
Hjerteområdet har generelt gennemgået en positiv udvikling over de seneste år. Og
har ved hjælp af et stort fokus på udvikling i behandlingskvalitet, dataindsamling og
databrug, udvikling i teknologi og effektivisering af behandlingen formået at højne
behandlingskvaliteten og overlevelsen betragteligt.
I dag lever ca. 460.000 danskere med hjerte-kar-sygdom, hvilket er en stigning på 15
pct. siden 2006, og et tal som forventes at stige frem mod 2020. Hertil bliver ca. 50.000
danskere hvert år ramt af en hjerte-kar-sygdom. På trods af en voksende patient-
gruppe er antallet af dødsfald, som årligt skyldes hjerte-kar-sygdomme, faldet til ca.
12.000, hvilket er en halvering siden 1995.
Andelen af patienter, som overlever mindst 30 dage efter et hjertestop, indgår som
indikator i de Nationale Mål. Indikatoren bygger på indberetninger til databasen
DANARREST, som i 2016 blev etableret under Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram.
I 2017 indberettede 36 af alle 43 hospitaler/indberettende enheder til databasen.
I 2015 blev der indberettet 760 tilfælde af patienter med hjertestop på hospital til DA-
NARREST, hvor 241 overlevede mindst 30 dage, svarende til en andel på 31 pct. I 2016
blev der indberettet 884 tilfælde af patienter med hjertestop på hospital, hvor 250
overlevede mindst 30 dage, svarende til en andel på 28 pct., og i 2017 blev der indbe-
rettet 1.942 tilfælde af patienter med hjertestop på hospital, hvor 533 overlevede
mindst 30 dage, svarende til en andel på 27 pct.
Det noteres, at andelen af patienter på landsplan, som overlever mindst 30 dage efter
hjertestop, i 2017 er en smule lavere end i 2016 og 2015. Det noteres også, at DANAR-
REST i årsrapporten for 2017 noterer, at andelen ikke er statistisk signifikant lavere.
Dertil noterer DANARREST i samme årsrapport,
at ”Det
er tilfredsstillende, at overle-
velsen ligger på sammenligneligt niveau med flere internationale opgørelser”.
Jeg finder det ikke tilfredsstillende, at andelen af patienter, der overlever mindst
30 dage efter hjertestop, i 2017 er lavere end de foregående år, og jeg har på den
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1332: Spm. om, hvordan udviklingen årligt har været siden 2015 for andelen af patienter, som overlever mindst 30 dage efter et hjertestop, til sundhedsministeren
baggrund en klar forventning om, at regionerne er særligt opmærksomme og følger
udviklingen tæt.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mathias Ørberg Dinesen
Side 2