Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1956508_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 10-10-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1808042
Dok. nr.: 712104
Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 2. oktober 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 55 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 55:
”Mener ministeren, at faldet i forbruget af antipsykotika er sket i et tilfredsstillende
tempo, og hvad vil ministeren gøre for, at det bliver realistisk at nå målet om en re-
duktion på 50 pct. af antipsykotika i 2025?”
Svar:
Antipsykotisk medicin kan give alvorlige bivirkninger, og mennesker, der lider af de-
mens, er særligt udsatte for at udvikle bivirkninger. Derfor bør antipsykotika være
den absolutte undtagelse til mennesker med demens, og kun hvis patienten trods an-
den behandling fortsat er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller an-
dre, skal antipsykotisk medicin overvejes.
Sundhedsdatastyrelsens monitorering af forbruget af antipsykotika til borgere med
demens viser, at 19 pct. af borgere med en demensdiagnose på landsplan har indløst
mindst én recept på antipsykotisk medicin i 2017. Forbruget har ligget stabilt højt de
sidste fire år og er faldet én pct. fra 2016 til 2017.
Der er store kommunale og regionale forskelle. I nogle kommuner er det kun 10 pct.,
der har købt antipsykotisk medicin, hvorimod dette tal i andre kommuner er over 30
pct. I en region er det 14 pct., der har købt antipsykotika, mens dette tal i en anden
region er 22 pct. Det er et problem, at der er så stor forskel på at være demenspa-
tient afhængigt af, hvor man bor i landet. Regioner og privatpraktiserende læger, der
står for megen af udskrivningen, bør lære af hinanden, så forbruget kan blive sat ned.
Det kræver en kulturændring at få ændret på tallene, og derfor har vi bl.a. som en del
af den nationale demenshandlingsplan igangsat monitoreringen, som kan kaste mere
lys over lægernes udskrivningsmønster og lokale forskelle.
Jeg mener ikke, at man kan se effekten af demenshandlingsplanens initiativer i denne
monitoreringsrapport, da udmøntningen af initiativerne fortsat er i fuld gang.
Der er bl.a. afsat godt 6 mio. kr. til et projekt i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed,
der skal øge kendskabet til lægers ordinationsmønster for antipsykotika for demente
borgere med det formål at afdække forskelle i lægers medicineringspraksis.
Denne viden skal være med til at afdække, hvilke faglige overvejelser og konkrete ud-
fordringer der ligger bag disse forskelle og samtidig øge kendskab til gældende vejled-
ninger. Efterfølgende skal der udarbejdes en mere generel formidlings- og læringsind-
sats for relevante dele af sundhedsvæsenet, fx praktiserende læger fast tilknyttet ple-
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1331: Spm. om, hvordan udviklingen årligt har været siden 2015 for andelen af borgere med demens, som får antipsykotisk medicin, til sundhedsministeren
jehjem. Læringsindsatsen tager udgangspunkt i den viden, som er opnået i den første
del af læringsprojektet og vil omfatte målrettet udarbejdelse af materiale, evt. i sam-
arbejde med relevante interessenter, kampagner, workshops m.m. Projektet blev
igangsat i september 2017 og afsluttes i 2019.
Herudover kan det nævnes, at der med handlingsplanen er taget initiativ til, at Sund-
hedsstyrelsen udarbejder tre nationale kliniske retningslinjer inden for demensområ-
det, som skal supplere nuværende nationale kliniske retningslinjer på demensområ-
det. En af retningslinjerne vedrører ’Demens og medicin’, har netop været i høring og
har fokus på opfølgning på behandling med lægemidler, herunder antipsykotisk medi-
cin. Den nationale retningslinje udformes på en sådan måde, at den så vidt muligt
bygger på den bedst tilgængelige evidens, giver konkrete anbefalinger til de sund-
hedsprofessionelle i de situationer, hvor der skal træffes konkrete beslutninger un-
dervejs i patientforløbene og går på tværs af sektorer og sundhedsprofessionelle, idet
det er en problemstilling, der er relevant på tværs af specialer og faggrupper.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mie Saabye
Side 2
2