SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1323: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/8-18 om medicinhåndtering, arbejdsgange og journalføring i hjemmeplejen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Koordineret med: AELSAM

Sagsnr.: 1805570

Dok. nr.: 668970

Dato: 14-08-2018

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, den 28. august 2018

Samrådsspørgsmål CB, CC og CD om

medicinhåndtering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen

(stillet efter ønske fra Astrid Krag (S))

Samrådsspørgsmål CB: Hvad mener ministeren, at der skal til for

at komme de alvorlige problemer med medicinhåndtering,

arbejdsgange og journalføring i hjemmeplejen og

hjemmesygeplejen til livs, som tilsynet fra Styrelsen for

Patientsikkerhed har afdækket, jf. DR’s artikelserie herom i

pinsen, herunder bl.a. artiklerne ”Sjuskede journaler og for lidt

hjertemedicin: Fejl i hjemmeplejen har udløst 21 påbud” og

”Agnes døde efter fejl i hjemmeplejen: "Hvis bare vi ikke havde

været så pokkers autoritetstro"?

Samrådsspørgsmål CC: Hvad mener ministeren er årsagen til

problemerne med medicinhåndteringen, arbejdsgange og

journalføring i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, og hvilken

betydning mener ministeren, at et presset arbejdsmiljø, dårligere

normeringer og rekrutteringsproblemer har for risikoen for fejl i

medicinhåndteringen og mangelfuld journalføring på plejehjem, i

hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen?

Samrådsspørgsmål CD: Vil ministeren arbejde for, at det bliver

lettere for såvel det faste personale som afløsere at få adgang til

relevante – og potentielt livsvigtige – oplysninger i borgernes

journaler på plejehjem, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen?

Der henvises til artiklen ”Gitte er vikar i hjemmeplejen: Har ikke

adgang til borgernes journaler” bragt på www.dr.dk den 21. maj

2018.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1323: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/8-18 om medicinhåndtering, arbejdsgange og journalføring i hjemmeplejen, til sundhedsministeren

Tak og tak for spørgsmålene, som jo både er stillet til

ældreministeren og jeg selv. Vi har tilladt os at fordele

besvarelsen af spørgsmålene på den måde, at jeg svarer på alle

tre spørgsmål, mens ældreministeren besvarer spørgsmål CB og

CC, fordi nogle af dem er der overlap på.

Og som spørgeren også siger, så tager spørgsmålene i høj grad

deres afsæt i nogle triste sager, som Danmarks Radio kortlagde i

foråret, hvor borgere var blevet fejlbehandlet i kommunerne. Jeg

kan ikke forholde mig til de konkrete sager og de fejl, der ifølge

artiklerne, som er nævnt på Danmarks Radios hjemmeside,

tilsyneladende er begået. Og jeg tror sådan set heller ikke,

formålet med det her samråd er at sidde og enkeltsagsbehandle

i forhold til de sager, der er kommet frem, og derfor håber jeg på,

at vi kan, holde det sådan en lidt mere generel diskussion omkring

patientsikkerheden

hjemmesygepleje.

den

kommunale

hjemmepleje

Side 2

Det er problemstillinger, som jeg har set frem til, at vi kan

diskutere i dag. Det er forhold, der ligger regeringen meget på

sinde. Både fordi vi har fra dag ét prioriteret en værdig ældrepleje

højt - dét at styrke patientsikkerheden og dét at styrke vores

sundhedsvæsen. Vi har siden regeringsskiftet tilført 5,5 milliarder

kroner ekstra til sundhedsområdet for at løfte niveauet i vores

sundhedsvæsen, også i det nære sundhedsvæsen.

Og hvis man ligesom kigger på netop det, der bliver henvist til -

det nye risikobaserede tilsyn - så tror jeg også, at det er vigtigt at

holde fast på her fra starten, at det jo er nyt, at vi har et

risikobaseret tilsyn, som det Styrelsen for Patientsikkerhed har

ført,

blandt

andet

ude

på

akutfunktionerne,

ude

hjemmesygeplejen, og dermed også systematisk har fået noget

viden på området. Det var noget, som alle folketingspartier på

nær Radikale Venstre indførte, og som jo trådte i kraft 1. januar

tilbage i 2017.

Side 3

Jeg tror så også, tilsynet på den måde også kan sikre, at nogle ting

kommer for dagen, altså ting som ikke nødvendigvis er kommet

for dagen tidligere, fordi der ikke har været det her

risikobaserede tilsyn. Og det synes jeg sådan set grundlæggende

er positivt, at det sådan set også giver mulighed for at kunne følge

systematisk op på de fejl og de problemer, der kan være. Det er

jo hele tænkningen også bag det risikobaserede tilsyn.

Når Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn viser, at en stor del af

behandlingsstederne

inden

for

hjemmepleje

hjemmesygepleje har fået påbud sammenlignet med andre typer

af behandlingssteder, så kan vi også se på påbuddene og

tilsynsrapporterne, at det især er på journalføringsområdet og i

forbindelse med medicinhåndtering.

Det er ikke tilfredsstillende. Det er heller ikke tilfredsstillende det

omfang, vi har set, og at så mange kommuner leverer en

sundhedsfaglig behandling, der jo i sidste ende kan være til fare

for patientsikkerheden – og det gælder sådan set uanset, om

forholdet skyldes normeringen eller personalets uddannelse. Om

fejlen er en medicineringsfejl eller en behandlingsfejl, om fejlen

skyldes journalføring, eller om det skyldes personalets

manglende adgang til borgerens journaler.

Side 4

Det er grundlæggende et område, som i høj grad peger på, at

flere kommuner har behov for at få strammet op i forhold til

patientsikkerheden. Og også bruge rapporterne og de påbud, der

er givet, til systematisk at få rettet op på de forhold og de fejl, der

foregår.

Vi har fra regeringens side bedt Sundhedsstyrelsen om at lave en

kvalitetsplan for det nære. I det ligger der jo også, at vi skal have

nogle minimumsstandarder på blandt andet områder som det

her, fordi det ikke skal være sådan, at man sidder 98 steder og

opfinder, hvordan ens model skal være, når vi sådan set har

behov for, at noget af den systematiske viden går igen, sådan at

den gode viden, vi har om, hvordan vi kan undgå

medicineringsfejl, hvordan man kan arbejde på en akutplads,

afdeling, i en hjemmesygepleje, også kommer ind i alle

kommuner. Og jeg vil nævne kvalitetsplanen lidt senere også,

men det handler jo sådan set grundlæggende også om at sætte

nogle minimumsstandarder for, hvad det er, kommunerne skal

levere på det nære sundhedsområde.

Side 5

Ansvaret - det må man sige – det

entydigt kommunernes. Det

kommunerne, der er driftsansvarlige myndigheder, og som skal

sikre, at borgerne modtager den fornødne pasning og pleje på en

patientsikkerhedsmæssig og forsvarlig måde.

Det er også kommunerne, der som arbejdsgiver har ansvaret for

at sikre det nødvendige personale, de rette normeringer, og også

at de ansatte sundheds- og omsorgspersonale har de nødvendige

faglige

kvalifikationer

til

udføre

opgaverne

patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er ikke den enkelte medarbejder, der står med problemet.

Det er i høj grad kommunerne som driftsherrer, som skal være

med til at løfte det.

Og det gælder hvad enten der er tale om fastansatte, eller der er

tale om vikarer. Om det er kommunens egne medarbejdere, der

leverer servicen og ydelserne, eller om det er private

leverandører.

Side 6

I forhold til patientsikkerhed så er medicinhåndtering et vigtigt

opmærksomhedspunkt, især for den ældre medicinske patient -

som jeg også hørte, at forespørgeren nævnte - meget ofte er i

behandling med mange forskellige lægemidler på en gang.

Vi har fra regeringens side allerede iværksat en række initiativer,

som skal understøtte kommunerne i at levere en værdig pleje og

et højere niveau af patientsikkerhed blandt andet i relation til

medicinering og medicinhåndtering. Og så dermed også komme

fejlmedicinering til livs:

I forbindelse med

Handlingsplanen for den ældre medicinske

patient

er der iværksat flere initiativer, som skal understøtte

bedre brug af lægemidler.

Der er blandt andet afsat 15 mio. kr. i perioden 17-19 og derefter

også penge varigt til at styrke de regionale lægemiddelenheders

arbejde, med at understøtte almen praksis og sygehusene med

medicingennemgang hos patienter, der er i behandling med flere

lægemidler på samme tid, og også yde rådgivning til

kommunerne om sikker håndtering af medicin. Det er fordi, vi

ved, at når der er flere præparater og kompleksitet i

medicineringen, er der også større risiko for fejl.

Side 7

Medicinhåndtering indgår også som et element i yderligere

initiativer i

Handlingsplanen for den ældre medicinske patient.

Det gælder både i forhold til fokusset på at få et:



Kompetenceløft af medarbejdere i kommunerne, som løser

de sygeplejefaglige opgaver, hvor vi har afsat 125 mio. kr. i

perioden 16-18 som en del af handlingsplanen.



Det gælder den udvidede adgang for hjemmesygeplejen og

almen praksis til at sparre med specialister på sygehusene

om fx den ældre medicinske patients medicin – en udgående

sygehusfunktion. Og overordnet set 175 mio. kr. i den

periode handlingsplanen løber og derefter varigt 65 mio. kr.

Det gælder i forhold til den nye specialsygeplejerskeuddannelse, og

det gælder også i den økonomiaftale, som vi netop har indgået med

kommunerne, hvor der er afsat 100 millioner kroner ekstra til

rekruttering og til et kompetenceløft ude i kommunerne i det nære

sundhedsvæsen.

Side 8



Endelig så har vi de styrkede kommunale akutfunktioner i regi

af hjemmesygeplejen, hvor Sundhedsstyrelsen her fra 2018

har udarbejdet kvalitetsstandarder, som skal understøtte en

ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på

tværs af landet. Der afsatte vi 445 mio. kr. i handlingsplanens

periode og som jo stadigvæk er i gang. Og de

kvalitetsstandarder skal jo netop også være med til at sikre, at

der

kommer

klare

rammer

på

området

på

akutfunktionerne i regi af hjemmesygeplejen.

Jeg kunne også fremhæve patientsikkerhedsprojektet

I sikre

hænder,

som oprindeligt var et satspuljeprojekt.

Der deltog oprindeligt fem kommuner i projektet, og i 2016 kom

der så 3 nye kommuner til i forbindelse med, at projektet blev

udbredt. I projektet der indgår der seks indsatsområder, som

blandt andet vedrører medicin, fald og tryksår.

Side 9

Og det indsatsområde, der vedrører medicin, har i høj grad til

formål at gøre det nemmere at sikre processen omkring

håndtering af medicin, så fejl forhindres. Det er hensigten, at de

13 nyeste kommuner også skal implementere indsatsen, ligesom

det er ambitionen, at alle landets kommuner på sigt skal bruge og

indføre metoderne fra I sikre hænder, hvor vi kan se, at der er

gode erfaringer. Så vi skal også have den gode viden til at komme

ud i alle kommuner.

Erfaringerne fra projektet viser, at alvorlige medicinfejl, der

medfører skader eller kræver ekstra behandling, faktisk kan

udryddes, hvis personalet i ældreplejen konsekvent og

systematisk anvender alle de elementer, der indgik i pakken I

sikre hænder. Og derfor er det vigtigt at få udbredt initiativer som

I sikre hænder.

Jeg vil også nævne ”Fast tilknyttede læger på plejecentrene”. Det

er jo også oprindeligt fra en satspuljeaftale, hvor der blev afsat

100 mio. kr. fra 16-19 til gradvist at indføre en landsdækkende

ordning.

Side 10

Ét af de elementer, der indgår i ordningen er, at kommunerne kan

ansætte fast tilknyttede læger på konsulentbasis til at yde en

generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret

– herunder rådgivning i forhold til medicinhåndtering. Det er der

nogle kommuner, der allerede i høj grad benytter sig af, og det vil

jeg også gerne opfordre de kommuner, som ikke gør det på

nuværende tidspunkt, til at benytte sig af.

Patientsikkerhed og kvalitet i plejen det handler også om at sikre

en korrekt journalføring. Det kan vi også se fra tilsynsrapporterne,

at det går galt nogle steder. Også at personalet har kendskab til

borgerens individuelle behov og deres sygehistorie.

Det er en kommunal opgave at sørge for, at personalet kan

foretage den nødvendige journalføring af behandlingen. Det er

en integreret del af sikker patientbehandling. Og det nytter ikke

noget, at man nogle steder, som man kan se i tilsynsrapporterne,

lidt har haft en opfattelse af, at det kun er noget, der foregår på

sygehuset eller hos lægen. Når man har sygeplejefagligt arbejde,

så er det klart, så er der også nødt til at være en journalføring

omkring det.

Side 11

Vi har en arbejdsgruppe i Sundheds- og Ældreministeriet lige nu,

som er ved at se på journalføringsreglerne. Og også se på, om vi

kan gøre dem mere tidssvarende, så bliver et mere enkelt og

brugbart arbejdsredskab for medarbejderne, så man ikke føler, at

man noterer noget ned, der er unødvendigt, og som ender med

at tage tid, men at man bruger det som støtteredskab i forhold til

sit arbejde.

Nogle af de artikler, jeg har læst, som Danmarks Radio har haft

fremlagt, der er der blandt andet tilfælde, hvor personalet ikke

har adgang til en af borgernes journaler. Det kunne jeg også høre,

at spørgeren nævnte i starten. Der kan jeg sige, at det er jeg sådan

set enig med spørgeren i - at det er helt afgørende for personalet

for at udføre deres opgaver fagligt forsvarligt, at de har adgang.

Og jeg synes egentlig, at det er værd at understrege her, at de

lovgivningsmæssige rammer er på plads. Der er intet i

lovgivningen, som er til hinder for, at en vikar kan få adgang.

Og derfor er det en kommunal opgave også at sørge for, at de

ansatte i den kommunale sundheds- og hjemmepleje også efter

loven indhenter de oplysninger, der er nødvendige for den

aktuelle behandling af borgerne.

Side 12

Det har jeg også en klar forventning om, at kommunerne sørger

for – at den ansatte både ved det, men at der også sikres, at man

har adgang. Det gælder også hvis man for eksempel er vikar.

Som jeg sagde lidt tidligere, så har vi jo iværksat et arbejde med

at sikre, at Sundhedsstyrelsen har lavet kvalitetsstandarder her

for 2018 i forhold til kommunernes akutfunktioner, så der kan

stilles krav til kvalitet og sammenhæng i det nære

sundhedsvæsen.

Og for så at understøtte det her yderligere, også for at skabe

nogle stærkere rammer for det nære sundhedsvæsen, så har jeg

og regeringen iværksat et arbejde med at udforme den her

kvalitetsplan

for

det

nære

sammenhængende

sundhedsvæsen, som Sundhedsstyrelsen sidder og arbejder på,

som skal understøtte den her systematiske og ensartede måde at

arbejde med kvalitet ift. de sundhedsfaglige indsatser i

kommuner, i almen praksis, i den udgående hjemmesygepleje, i

de udegående sygehusfunktioner.

Side 13

Og rammen for det og det arbejde, som Sundhedsstyrelsen har

arbejdet på igennem længere tid, vil blive præsenteret her senere

på året, og jo også et sted, hvor vi højst sandsynligt flere steder

vil gå fra ”kan”-bestemmelser til ”skal”-bestemmelser for at sikre,

at der kommer nogle klare og nogle mere sådan udtømmende

beskrivelser af, hvad kvalitetsstandarderne skal være i det nære

sundhedsvæsen. Så det er nogle af de initiativer, som vi har taget

og er i gang med at implementere i forhold til at få en større

kvalitet i det nære sundhedsvæsen og i de tilbud, som i høj grad

også omfatter de ældre. Og det ved jeg, at ældreministeren vil

sige mere om.

Side 14