SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1318: Spm. om kommentar til artiklen Efter dødsbrand: Krav om røgalarmer på plejehjem, bragt i FOA’s fagblad den 10. august 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

12. september 2018

2018-4406

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 24. august 2018 stillet mig følgende

spørgsmål 1318 (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1318:

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Efter dødsbrand: Krav om røgalarmer

på plejehjem”, bragt i FOA’s fagblad den 10. august

2018, samt redegøre for,

om dødsbranden giver regeringen anledning til at skærpe kravene til indretnin-

gen og arbejdet, særligt på ældre plejehjem, således at der som minimum

kommer krav om følgende:

–

røgalarmer og sprinkleranlæg

–

bedre uddannelse af personalet, så personalet kan nedsætte brandfaren og

håndtere situationer med ildløs?

Svar:

Jeg vil gerne starte med at konstatere, at branden på plejecenteret i Djursland

er en meget tragisk hændelse. Ulykker som denne er en tydelig påmindelse om,

hvor vigtigt det er at tage brandsikkerhed alvorligt. Det er derfor også formålet

med de gældende brandkrav at sikre et forsvarligt personsikkerhedsniveau i

bygninger over hele landet.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og de har

oplyst mig følgende om de gældende brandkrav, som jeg kan henholde mig til:

”Der

har siden 1982 været krav i bygningsreglementet (BR) om, at plejeboliger

og tilsvarende bygninger, hvori der bor personer, der ikke forventes at være

selvhjulpne i tilfælde af brand, skal være udført med et automatisk brand-

alarmanlæg, som skal udføres, så der kan ske varsling af personale og red-

ningsberedskabet. Dette er der fortsat krav om i det gældende bygningsregle-

ment.

Hvilke detektorer, der anvendes i de enkelte rum, og hvordan de nærmere skal

placeres, beror på en vurdering af den konkrete bygning. Der kan være steder

som fx køkkener, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at anvende detektorer, som

reagerer på røg, fordi det kan give mange fejlalarmer.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1318: Spm. om kommentar til artiklen Efter dødsbrand: Krav om røgalarmer på plejehjem, bragt i FOA’s fagblad den 10. august 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren

For plejeboliger og tilsvarende bygninger er der i de gældende regler derudover

krav om, at der installeres sprinkleranlæg, hvis plejeboligafsnittet er større end

600 m², eller hvis der er et samlet etageareal på over 1.000 m².

Der er også krav i bygningsreglementet om, at personale i plejeboliger og tilsva-

rende bygninger skal være uddannet til at håndtere en brand, herunder instru-

eret i de udarbejdede ordensregler, hvordan evakuering skal foregå, og i brugen

af brandslukningsmateriel mv.

Det er muligt at bruge andre løsninger end dem, som fremgår af bygningsreg-

lementet, såfremt det dokumenteres, at det krævede brandsikkerhedsniveau

opnås.

Byggeloven indeholder ikke hjemmel til at stille krav med tilbagevirkende kraft

til allerede lovligt opført byggeri. Det er derfor ikke i dag muligt i bygningsreg-

lementet at stille krav om opsættelse af røgalarmer i eksisterende plejeboliger.

Hvis der blev stillet krav om, at eksisterende bygninger skulle leve op til de til

enhver tid gældende brandkrav, ville det medføre betydelige meromkostninger

for de enkelte bygningsejere.

Derfor bliver en bygning, der har fået byggetilladelse i henhold til de regler, der

var gældende på ansøgningstidspunktet, ikke ulovlig, fordi reglerne efterføl-

gende ændres.

Ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer af et eksisterende byg-

geri, er der krav om ansøgning om byggetilladelse. Her vil det være det gælden-

de bygningsreglement, der skal lægges til grund for byggesagsbehandlingen, og

der vil derfor i disse tilfælde være krav om installering af automatiske brand-

alarmanlæg mv.

Det er ifølge byggeloven den enkelte bygningsejer, der er ansvarlig for, at byg-

ningen er lovlig, herunder for at personsikkerheden i bygningen lever op til

reglerne på området. Dette gælder uanset, om der er tale om privatejede pleje-

boliger, eller om det er plejeboliger, som ejes af en kommune.”

Som det fremgår ovenfor, finder de nugældende regler om brandalarmer kun

anvendelse på nybyggeri og væsentlige ombygninger. Udover det omkost-

ningsmæssige hensyn, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nævner, skal man

efter det almindelige retssikkerhedsmæssige princip, være meget varsom med

at indføre regler med tilbagevirkende kraft, da det forringer borgeres retssik-

kerhed og kræver, at borgerne altid er informeret om nye regler og har økono-

mi til at indrette sig herefter.

Selvom et byggeri ikke bliver ulovligt i takt med, at der efterfølgende stilles

skærpede krav til fx brandsikkerheden i nybyggeri, så er det vigtigt som byg-

Side 2/3

ningsejer løbende at tage stilling til brandsikkerheden i sin bygning og fx over-

veje, om gamle brandtekniske installationer bør udskiftes.

Hvad angår branden på plejehjemmet i Djursland, har Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen bedt Dansk Brand- og sikringsteknisk Instut om at lave en brandtek-

nisk undersøgelse af branden. Rapporten indikerer ikke, at der skulle være be-

hov for yderligere brandkrav end dem, som gælder i dag, for at sikre et forsvar-

ligt personsikkerhedsniveau.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen