Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1937548_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-09-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPACC
Sagsnr.: 1806643
Dok. nr.: 691033
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1302 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1302:
”I
den endelige besvarelse af SUU alm. del - spørgsmål 1120, oplyser Sundhedsstyrel-
sen, at den viden, som er kommet ud af EU-projektet "Joint Action on Mental Health
and Well-being: Depression, Suicide Prevention and EHealth", vil bliver drøftet på et
møde i Nationalt Partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i løbet
af 2018. Partnerskabet vil på mødet drøfte muligheden for at anvende projektets re-
sultater i partnerskabets videre arbejde."
Ministeren bedes oplyse, hvorfor man i Sundhedsstyrelsen ikke tidligere har inddra-
get Joint Action on Mental Health and Well-being: Depression, Suicide Prevention
and E-Health siden partnerskabets etablering i 2016/2017. I forbindelse med behand-
ling af B 68 om forslag til folketingsbeslutning af selvmordsforsøg i Danmark (2013-
14) henviste daværende sundhedsminister til Sundhedsstyrelsen, som mente, man
skulle afvente resultaterne af "Joint Action on Mental Health and Well-being: Depres-
sion, Suicide Prevention and E-Health" førend man etablerede en ny national hand-
lingsplan. Ministeren bedes derfor oplyse, om "Joint Action on Mental Health and
Well-being: Depression, Suicide Prevention and E-Health" slet ikke være drøftet eller
diskuteret med Partnerskabets medlemmer før etablering af Partnerskabet eller på
de efterfølgende møder?”
Svar:
Nationalt Partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg holdt deres
første møde den 29. marts 2017. Det fremgår af referatet for dette møde, at der blev
spurgt ind til resultaterne af EU-projektet
”Joint Action on Mental Health and Well-
being: Depression, Suicide Prevention and E-Health”.
I referatet er der også angivet links til den afsluttende rapport fra projektet, samt
hvor man kan læse mere om arbejdspakken vedr. bl.a. selvmord.
Jeg kan supplerende oplyse, at partnerskabet ifølge Sundhedsstyrelsen vil drøfte EU-
projektet på et møde i december 2018.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annecathrine Carl
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1302: Spm. om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke tidligere har inddraget Joint Action on Mental Health and Well-being: Depression, Suicide Prevention and E-Health siden partnerskabets etablering i 2016/2017, til sundhedsministeren
Side 2