SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om, hvordan og hvor ofte screeningsprogrammerne for eksempelvis bryst-, livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft bliver evalueret med henblik på at vurdere effekt i forhold til risikoen for overdiagnostik og at skabe utryghed og sygeliggørelse hos borgerne, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-09-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Sagsnr.: 1806589

Dok. nr.: 682978

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. august 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 1301 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 1301:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan og hvor ofte screeningsprogrammerne for

eksempelvis bryst-, livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft bliver evalueret med

henblik på at vurdere effekt i forhold til risikoen for overdiagnostik og at skabe utryg-

hed og sygeliggørelse hos borgerne? For det tilfælde at evalueringer på dette områ-

der ikke er sat i system, vil ministeren så tage initiativ til, at det sker?”

Svar:

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at jeg mener, at de nationale screeningspro-

grammer på kræftområdet er meget vigtige, og at vi med screeningsprogrammerne

har et godt og effektivt redskab til at kunne opfange tegn på kræft på et tidligt stadie.

Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi har en høj deltagelse i screeningsprogram-

merne.

Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet om et bidrag fra Sundhedssty-

relsen, som oplyser følgende:

”Der er for hvert af de tre atio ale kræfts ree i gsprogra

oprettet kliniske

kvalitetsdatabaser i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

De tre kliniske kvalitetsdatabaser for screening på kræftområdet er:

•Da sk Tar kræfts reening

Database (DTS)

•Da sk Kvalitetsdata ase for Liv oderhalskræfts ree i g DKLS

•Da sk Kvalitetsdata ase for Ma

ografis ree i g DKMS

De tre kliniske kvalitetsdatabaser indeholder hver især op til 10 indikatorer, som af-

rapporteres en gang om året i databasernes årsrapporter. Eftersom de tre kræftfor-

mer, der screenes for, er forskellige i deres sygdomsforløb, varierer indikatorerne fra

program til program.

Indikatorerne opgør primært effekten af det pågældende screeningsprogram i form af

antal fund af screeningsdetekteret kræft, heraf andelen af fund i tidlig fase, ligesom

der også afrapporteres på fund af forstadier til kræft.

Indikatorerne opgør også visse skadesvirkninger. Det er fx muligt at udlede andelen af

falsk positive svar (falsk alarm) ud fra indikatorerne, ligesom DKMS også opgør om-

fanget af interval cancer. Begge forhold, som kan medvirke til at skabe utryghed. Der

afrapporteres ikke på overdiagnostik i de nævnte kliniske kvalitetsdatabaser.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm. om, hvordan og hvor ofte screeningsprogrammerne for eksempelvis bryst-, livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft bliver evalueret med henblik på at vurdere effekt i forhold til risikoen for overdiagnostik og at skabe utryghed og sygeliggørelse hos borgerne, til sundhedsministeren

Der er for hver indikator opstillet standarder, der angiver henholdsvis et ønskværdigt

og et acceptabelt niveau. Standarderne, som er udledt af nationale erfaringer såvel

som international litteratur, udgør et mål, som man kan evaluere screeningsprogram-

mets resultater op imod.

Årsrapporterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser på screeningsområdet gør det mu-

ligt løbende at følge med i og monitorere screeningsprogrammernes resultater med

henblik på eventuelle justeringer af programmerne.

Indikatorerne i de ovenfor omtalte kliniske kvalitetsdatabaser udgør de mest centrale

mål, når programmernes gavnlige og skadelige virkninger skal opgøres. Indikatorerne

er dog ikke udtømmende for screeningsindsatsen.

Sundhedsstyrelsen udgav derfor juni 2018 rapporten:

”Opstart

af det nationale scree-

ningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016”. Heri stilles der skarpt på resul-

taterne af tarm-kræftscreeningsprogrammets første tre år. Rapporten indeholder

flere procesindikatorer end de, der afrapporteres i DTS årsrapporter, såsom, hvorvidt

fristen for tilbudt undersøgelsesdato ved positivt prøvesvar overholdes, ligesom ande-

len af uegnede afføringsprøver også opgøres. Begge forhold, som kan bidrage til at

skabe usikkerhed hos de borgere, som enten skal vente mere end 14 dage på en opføl-

gende undersøgelse eller de borgere, som skal tage sin afføringsprøve om igen. Rap-

porten er enkeltstående, idet den netop har fokus på opstarten af det nationale scree-

nings-program for tyk- og endetarmskræft.

Sundhedsstyrelsen forventer dog fremover at udgive en årlig statusrapport på scree-

ningsområdet, hvori der afrapporteres samlet på resultaterne af de tre kræftscree-

ningsprogrammer.

Det skal også nævnes, at Sundhedsstyrelsen på mere gennemgribende vis evaluerer

og justerer indholdet af de nationale kræftscreeningsprogrammer, når de faglige an-

befalinger, som ligger til grund for programmerne, revideres. Dette er senest sket i

forbindelse med udgivelsen af Screening for livmoderhalskræft

–

anbefalinger i maj

2018, som bl.a. kortlagde evidensgrundlaget for HPV-screening med henblik på at af-

gøre, om HPV-screening skal indgå som primær screeningstest i Danmark. Det er lige-

ledes planlagt at revidere de faglige anbefalinger for tarmkræftscreeningsprogram-

met ved udgangen af 2. screeningsrunde, dvs. i 2021. Der eksisterer ikke faglige anbe-

falinger for brystkræftscreeningsprogrammet.

Endelig skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen har nedsat et Rådgivende udvalg for de

nationale screeningsprogrammer. Det rådgivende udvalg samles to gange om året og

rådgiver Sundhedsstyrelsen både om, hvorvidt eksisterende screeningsprogrammer

skal afvikles eller justeres og om nye screeningsprogrammer skal indføres.

Det kan opsummerende siges, at der i øjeblikket eksisterer systematisk og regelmæs-

sigt indhentede tal for effekten af de tre kræftscreeningsprogrammer, som afrappor-

teres årligt i de kliniske kvalitetsdatabaser. Det er tal, som giver et godt udgangs-

punkt at evaluere programmernes effekt ud fra.

Der er for flere af de forhold ved screeningsprogrammerne, der eventuelt kan skabe

utryghed og sygeliggørelse hos borgerne, oprettet indikatorer i de kliniske kvalitetsda-

tabaser, som der måles og rapporteres på systematisk og regelmæssigt. Disse indika-

torer varierer dog fra program til program.

Side 2

Det skal endelig nævnes, at vedrørende evalueringen af risiko for overdiagnostik ud-

gør der en særlig problemstilling gældende, da der ikke er international enighed om,

hvordan overdiagnostik kan opgøres og evalueres.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen, og har på baggrund af

oplysningerne

–

herunder at Sundhedsstyrelsen fremover forventer at udgive en årlig

statusrapport på screeningsområdet, hvori der afrapporteres samlet på resultaterne

af de tre kræftscreeningsprogrammer

–

ikke planer om at iværksætte yderligere tiltag

eller evalueringer af området.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annemette Juul

Side 3