Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1931296_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-08-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRO
Sagsnr.: 1806609
Dok. nr.: 677298
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1290 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1290:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor et stort et beløb ministeren vurderer, at der vil
være forbundet med administration af den pulje på 1,5 mio. kr., som er afsat til pati-
enter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid?”
Svar:
Midlerne til patienter med skader som følge af brug af lægemidlet Thalidomid er af-
sat på finansloven for 2018 på § 16.11.24. Pulje til patienter med skader som følge af
brug af lægemidlet Thalidomid. Midlerne er afsat til danske nulevende patienter, der
har skader som følge af brugen af Thalidomid. Skaderne skal være diagnosticeret og
forårsaget af Thalidomid. Puljen vil blive ligeligt fordelt mellem ansøgere, der opfyl-
der kriterierne. Der ses bort fra andre erstatningsudbetalinger til de pågældende pati-
enter.
Som det fremgår af anmærkningsteksten til § 16.11.24 på finansloven for 2018 admi-
nistreres ordningen af Sundheds- og Ældreministeriet. Styrelsen for Patientsikkerhed
(nu: Styrelsen for Patientklager) vurderer ansøgningerne og modtager 5.000 kr. pr.
sag af Sundheds- og Ældreministeriet til dækning af de administrative udgifter til be-
handling af ansøgninger om godtgørelse. Der forventes at være ca. 5 nulevende pati-
enter, svarende til forventede samlede administrationsudgifter på 25.000 kr.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Charlotte Robson Overby