Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1936057_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-09-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1805779
Dok. nr.: 673008
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1219 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1219:
”Mener
ministeren fortsat, at der er tale om almindelig kommunal
hjemmesygepleje, når flere og flere ældre borgere føler sig tvunget til at lade sig
indlægge på kommunale akutpladser i forlængelse af deres behandling på
sygehusene, jf. ministerens svar på alm. del spørgsmål 1105 og 1106 (2016-17)?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis henvise til min besvarelse af SUU alm. del
spørgsmål 1217 og
1218.
En kommunal akutfunktion i hjemmesygeplejen varetager særlige sygeplejefaglige
opgaver, som ikke kan håndteres i den almindelige hjemmesygepleje. Akutfunktionen
er dog fortsat en del af den kommunale hjemmesygepleje, som kommunalbestyrel-
sen har ansvaret for at organisere og tilrettelægge.
Det følger af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i
hjemmesygeplejen fra april 2017, at der stilles en række særlige krav til kommunale
akutfunktioner.
En kommunal akutfunktion skal således være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv
dage.
En kommunal akutfunktion skal kunne varetage
lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af sygdom med
behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for syge-
husindlæggelse,
lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har kom-
plekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefag-
lige kompetencer, der er tilstede i akutfunktionen, samt
patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med
akutfunktionens personale, med henblik på vurdering eller indsats.
Der stilles endvidere en række krav til de sygeplejefaglige indsatser, der kan vareta-
ges i akutfunktionen, herunder til hvilket udstyr, der skal være til stede, personalets
uddannelse og kompetenceniveau, til kvalitetssikring og dokumentation samt ansvar
og samarbejde med såvel den øvrige del af den kommunale hjemmesygepleje som
sygehus og almen praksis.
./.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1270: Spm. om kommentar til artiklen Kritik af egenbetaling på midlertidige pladser Sjællandske Medier den 10. august 2018, om egenbetaling på midlertidige pladser, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt
Side 2