Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1806269
Dok. nr.: 674246
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1267 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1267:
” I forlæ gelse af artikler e ”Marka t færre se ge på hospitalsafdeli ger skaber be-
ky ri g” og ”A itas far døde på travlt hospital: Det var ikke e værdig afslut i g”
dr.dk den 10 juli 2018 bedes ministeren besvare følgende:
–
mener ministeren, at man har nået den nedre smertegrænse for antallet af medi-
cinske sengepladser i regionerne?
–
finder ministeren, at der er en sammenhæng mellem overbelægning på de
medicinske afdelinger og det faldende antal medicinske sengepladser?
–
hvordan kan man efter ministerens vurdering sikre kvaliteten i behandlingstilbud-
dene på de medicinske afdelinger, når antallet af medicinske sengepladser fortsat fal-
der?
–
ministeren bedes oplyse, hvordan udviklingen har været i (over)belægningen på
landets medicinske afdelinger, fordelt på alle landets sygehuse
–
ministeren bedes oplyse, om antallet af medicinske sengepladser harmonerer med
den demografiske udvikling på trods af at kommunerne har fået bl.a. flere akutstuer
og akutsygeplejersker?
”
Svar:
Det er, som jeg har understreget flere gange, helt uacceptabelt, at vi stadig ser perio-
der med et stort omfang af overbelægning på sygehusafdelinger nogle steder i lan-
det. Overbelægning kan betyde, at patientsikkerheden forringes, og at behandlingen
bliver utilstrækkelig, eller et sygdomsforløb forværres.
Det er regionernes ansvar at sikre, at problemer med overbelægning løses, men for at
hjælpe regionerne afsatte V, DF, LA og K i finansloven for 2016 1,2 mia. kr. (2016-
2019) i handlingsplanen for den ældre medicinske patient, herunder 415 mio. kr. til
akutpakken mod overbelægning. I økonomiaftalen for 2019 er der enighed om, at sy-
gehusene skal have styrket fokus på bedre anvendelse af ressourcerne, arbejdstilret-
telæggelse og brug af tidstro data for blandt andet at reducere perioder med overbe-
lægning på de medicinske afdelinger.
Det fremgår af artiklen af 10 juli 2018 på dr.dk, at der på fire år er blevet 400 færre
medicinske sengepladser. I tabel 1 nedenfor vises antal disponible sengen for perio-
den 2014-2018.