SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1267: Spm. om ministeren mener, at man har nået den nedre smertegrænse for antallet af medicinske sengepladser i regionerne, jf. artiklerne Markant færre senge på hospitalsafdelinger skaber bekymring og Anitas far døde på travlt hospital: Det var ikke en værdig afslutning dr.dk den 10 juli 2018, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-09-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Sagsnr.: 1806269

Dok. nr.: 674246

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. august 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 1267 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1267:

” I forlæ gelse af artikler e ”Marka t færre se ge på hospitalsafdeli ger skaber be-

ky ri g” og ”A itas far døde på travlt hospital: Det var ikke e værdig afslut i g”

dr.dk den 10 juli 2018 bedes ministeren besvare følgende:

–

mener ministeren, at man har nået den nedre smertegrænse for antallet af medi-

cinske sengepladser i regionerne?

–

finder ministeren, at der er en sammenhæng mellem overbelægning på de

medicinske afdelinger og det faldende antal medicinske sengepladser?

–

hvordan kan man efter ministerens vurdering sikre kvaliteten i behandlingstilbud-

dene på de medicinske afdelinger, når antallet af medicinske sengepladser fortsat fal-

der?

–

ministeren bedes oplyse, hvordan udviklingen har været i (over)belægningen på

landets medicinske afdelinger, fordelt på alle landets sygehuse

–

ministeren bedes oplyse, om antallet af medicinske sengepladser harmonerer med

den demografiske udvikling på trods af at kommunerne har fået bl.a. flere akutstuer

og akutsygeplejersker?

”

Svar:

Det er, som jeg har understreget flere gange, helt uacceptabelt, at vi stadig ser perio-

der med et stort omfang af overbelægning på sygehusafdelinger nogle steder i lan-

det. Overbelægning kan betyde, at patientsikkerheden forringes, og at behandlingen

bliver utilstrækkelig, eller et sygdomsforløb forværres.

Det er regionernes ansvar at sikre, at problemer med overbelægning løses, men for at

hjælpe regionerne afsatte V, DF, LA og K i finansloven for 2016 1,2 mia. kr. (2016-

2019) i handlingsplanen for den ældre medicinske patient, herunder 415 mio. kr. til

akutpakken mod overbelægning. I økonomiaftalen for 2019 er der enighed om, at sy-

gehusene skal have styrket fokus på bedre anvendelse af ressourcerne, arbejdstilret-

telæggelse og brug af tidstro data for blandt andet at reducere perioder med overbe-

lægning på de medicinske afdelinger.

Det fremgår af artiklen af 10 juli 2018 på dr.dk, at der på fire år er blevet 400 færre

medicinske sengepladser. I tabel 1 nedenfor vises antal disponible sengen for perio-

den 2014-2018.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1267: Spm. om ministeren mener, at man har nået den nedre smertegrænse for antallet af medicinske sengepladser i regionerne, jf. artiklerne Markant færre senge på hospitalsafdelinger skaber bekymring og Anitas far døde på travlt hospital: Det var ikke en værdig afslutning dr.dk den 10 juli 2018, til sundhedsministeren

Tabel 1

Antal disponible senge, 2014-2018

2014

2016

Antal

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Hele landet

Hele landet* (ekskl. Syddanmark)

4.613

1.943

1.086

676

909

1.890

1.029

495

917

913

5.243

4.330

1.815

1.018

483

867

870

5.052

4.182

-283

-53

-57

-181

2018

2014-2016

2016-2018

Ændring

-75

-11

-12

-50

-43

-191

-148

-128

-68

-193

-42

-43

-191

-431

2014-2018

Anm.: Opgjort på den medicinske specialeblok, opgørelser pr. januar

Kilde: E-sundhed , SOB pr. 23.04.2018, Sundhedsdatastyrelsen

Kvaliteten af patientplejen på de medicinske afdelinger handler dog ikke alene om

antallet af medicinske sengepladser. Det er lige så vigtigt, at vi har tilstrækkeligt per-

sonale med de rette kompetencer på afdelingerne. Antallet af læger og sygeplejer-

sker stiger år for år. Det svarer til, at der er ansat én sygeplejerske ekstra hver eneste

dag siden 2001 og én ekstra læge hver eneste dag siden 2001

–

bortset fra om sønda-

gen. Og der uddannes forsat flere læger inden for de medicinske specialer. I 2015

havde vi 1.931 speciallæger med et medicinsk speciale, og i 2020 forventer vi at have

2.250 speciallæger med en medicinsk specialebaggrund (Lægeprognosen 2016).

Vurderingerne, der lå til grund for kvalitetsfondsbyggerierne og deres reduktion i an-

tal senge, byggede blandt andet på en forventning om, at den fortsatte udvikling med

mere effektive behandlingsmetoder generelt vil give lavere liggetider. For det andet

er det forventningen, at den løbende omlægning til ambulant behandling gennem

brug af mere effektive og skånsomme metoder vil have en positiv indflydelse på ind-

læggelserne på de medicinske afdelinger. Og for det tredje, så vil oprettelse af ene-

stuer og ny organisering i de nye sygehusbyggerier give bedre mulighed for fleksibel

udnyttelse af sengestuer på tværs af specialer. Endelig er det jo oftest ikke hensigts-

mæssigt, at de ældre patienterne skal ligge på hospitalerne. De ældre patienter skal

allerhelst hjem til sig selv, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal de på plejes på fx

kommunernes akutpladser.

Regeringen ønsker derfor at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Som et af tiltagene blev der for nylig fordelt en pulje på 207,7 mio. kr. til læge- og

sundhedshuse på tværs af 26 kommuner. Formålet er at understøtte lægedækning i

hele landet og styrke samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper. Der vil i den

kommende tid blive opslået yderligere 600 mio. kr. til etablering af læge- og sund-

hedshuse.

Som et andet af tiltagene blev der i starten af året udmøntet en pulje på ca. 100 mio.

kr. til at styrke kommunale indsatser, særlig med fokus på ældre medicinske patienter

og udsatte grupper. Det er formålet med puljen at løfte kvaliteten i den kommunale

sundhedsindsats og blandt andet forbygge indlæggelser og genindlæggelser.

Senere i 2018 vil vi følge op med rammen for en national kvalitetsplan for de nære og

sammenhængende sundhedsvæsen, der skal understøtte systematisk og ensartet

Side 2

kvalitetsarbejde i forhold til de sundhedsfaglige indsatser i kommuner, almen praksis

og udgående sygehusfunktioner.

Det er nogle af de initiativer, som forventes at bidrage til at nedbringe antallet af pa-

tienter på de medicinske afdelinger.

Endelig vil jeg henvise til, at regeringen vil lancere en samlet sundhedsreform senere

på året, der både skal skabe bedre sammenhæng og mere nærhed i behandlingen.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annemette Juul

Side 3