Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1936088_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-09-2018
Enhed: MEDINT/JURPSYK
Sagsbeh.: DEPIKR/DEPCSP
Sagsnr.: 1806296
Dok. nr.: 681217
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1264 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1264:
”Ministeren
bedes redegøre for reglerne for trafikfarlige lægemidler, herunder
hvornår en patient, der er i behandling med et THC-holdigt cannabispræparat,
kan få fornyet sit kørekort, og hvornår patienten ikke kan? Der henvises til artiklen
”Sygdo koster he de kørekort” i BT de . august
.”
Svar:
Jeg har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed redegøre for reglerne for trafikfarlig medi-
cin THC-holdige præparater:
”Det fre går af færdselslove
s § 54, stk. 1, at et motordrevet køretøj ikke må føres
eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder be-
vidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transport-, bygnings- og bolig-
ministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indta-
get i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for stoffer, som den på-
gældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i
overensstemmelse med recepten.
Hvis medicinsk cannabis indtages efter lovlig recept gælder det såkaldt føreevnekrite-
rie, hvorefter man ikke må føre et motorkøretøj, hvis man på grund af sygdom, træt-
hed, svækkelse eller påvirkning af opstemmende eller bedøvende stoffer eller lig-
nende årsager ikke er i stand til at gøre dette på fuldt betryggende vis, jf. færdselslo-
vens § 54, stk. 2. Ansvaret for at foretage vurderingen af, om man er i stand til at køre
på betryggende måde, påhviler føreren af køretøjet.
Af vejledning nr. 9693 af 31. juli 2017 om helbredskav til kørekort fremgår det, at can-
nabis i henhold til dansk lovgivning som udgangspunkt ikke er forenelig med bilkørsel.
Hvis der er tale om godkendte lægemidler, der indeholder cannabis, vil kørekort
kunne udstedes, fornyes eller bevares, så længe det indtages i overensstemmelse
med recepten, og den ordinerende læge vurderer, at det er forsvarligt. I disse tilfælde
er der således overladt et skøn til lægen, som har mulighed for at vurdere den en-
kelte patients føreevne.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal understrege, at der her er tale om
anbefalinger, som gælder for godkendt medicinsk cannabis.
Styrelsen for Patientsikkerhed har siden december 2017 ved et tillæg til vejledning
om helbredskrav til kørekort anbefalet, at der udstedes lægeligt kørselsforbud under
behandling med ikke godkendt medicinsk cannabis. Styrelsen er nu under inddragelse
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1264: Spm. om redegørelse for reglerne for trafikfarlige lægemidler, til sundhedsministeren
af myndighederne på transportområdet i gang med endeligt at opdatere vejledningen
om helbredskrav til kørekort, herunder anbefalingerne til læger, der ordinerer ikke
godkendt medicinsk cannabis.
Det er styrelsens vurdering, at der i styrelsens anbefalinger vedrørende lægeligt kør-
selsforbud ved behandling med ikke godkendt medicinsk cannabis inden for forsøgs-
ordningen eller magistrelle præparater bør udvises større forsigtighed. Styrelsen hen-
viser blandt andet til, at THC-koncentrationen i f.eks. cannabis-teerne varierer af-
hængig af trækketid og mængde af vand m.v.
Virkningen af den ikke godkendte medicinske cannabis under forsøgsordningen og
magistrelle præparater er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt og dokumenteret til, at
trafikfarligheden kan vurderes. Vi ved ikke tilstrækkeligt om virkning og bivirkninger
ved ikke godkendt cannabis, ligesom man ikke kender nok til den måde cannabis-virk-
ningerne kan blive potenseret af anden medicin eller f.eks. alkohol.
Udarbejdelse af ændring af vejledning om helbredskrav til kørekort bl.a. omkring
THC-holdige lægemidler pågår i Styrelsen for Patientsikkerhed under inddragelse af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Færdselsstyrelsen.
I de lande vi har søgt inspiration hos i forhold til den danske forsøgsordning med me-
dicinsk cannabis er der regler for kørsel under behandling med cannabis. I Holland og
Canada er kørsel med THC i blodet forbudt, uanset om det er indtaget ulovligt eller
lovligt. Begge lande arbejder dog med en bagatelgrænse for indholdet af THC i blo-
det. Israel har oplyst, at reglerne for kørsel fremover vil afhænge af, om patienten har
fået ordineret medicinsk cannabis af lægen, og af om den konkrete cannabis er god-
kendt til medicinsk formål, og at det dermed vil være tilladt at køre bil under meget
specifikke betingelser. Vi følger selvsagt området tæt fra dansk side.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ida Krems
Side 2