Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-09-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1806440
Dok. nr.: 689667
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1262 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1262:
”Ministeren bedes oplyse, om regeringen har overvejet at indføre tilskud til
tandskinnebehandling af søvnapnø som et alternativ eller supplement til
CPAP behandling, således at man undgår, at ubemidlede borgere har ubehandlet el-
ler dårlig behandlet søvnapnø?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende til SUU alm. del spm. 1262 og SUU alm. del
spm. 1263:
”Sundhedsstyrelsen forstår spørgsmålet vedr. søvnapnø, som omhandlende den hyp-
pigste form for søvnapnø – obstruktiv søvnapnø.
Obstruktiv søvnapnø betyder, at luftvejene lukkes til under søvn. Obstruktiv søv-
napnø syndrom (OSAS) er en sygdom, der skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller
delvis sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen.
Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og ny apnø opstår. Apnøerne medfører
fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold.
Forekomsten af symptomgivende obstruktiv søvnapnø (OSA) bliver i dag vurderet til
at være omkring 4% blandt mænd og 2% blandt kvinder, men tallet er formentlig hø-
jere (Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje fra 2015). Søvnapnø ses især
blandt ældre og overvægtige personer samt personer med anden sygdom. Behand-
lingsmulighederne består i regulering af livsstil, kostvejledning ved overvægt, CPAP
(continuous
positive airways pressure,
som er et apparat, der laver luft til indånding
med et højt tryk, hvilket gør det lettere for mennesker med obstruktiv søvnapnø at
trække vejret), tandskinne-behandling og kirurgi (hos børn med store mandler/polyp-
per).
Personer med obstruktiv søvnapnø har 2-3 gange større risiko end den øvrige befolk-
ning for at udvikle forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet og apopleksi. Hertil kommer
problemer med bl.a. dagtræthed, øget risiko i trafikken pga. uimodståelig søvntrang,
øget forekomst af nattisseri samt evt. hukommelsesbesvær og nedsat koncentra-
tionsevne.
Ved mistanke om søvnapnø kan almen praksis henvise til videre udredning hos speci-
allæger jf. henvisningskriterierne i Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje
fra 2015. Søvnapnø diagnosticeres ved såkaldt kardio-respiratorisk monitorering (di-
1