SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1253: Spm. om der er sket en ændring i praksis i forhold til mere brug af kugledyner i behandlingen af søvnløshed i stedet for medikamentel behandling f.eks. i form af metalomin, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 05-09-2018

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1806846

Dok. nr.: 681231

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. august 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 1254 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1254:

”Ministeren bedes oplyse, om det fortsat er sådan, at medikamentel behandling skal

afprøves først, før der f.eks. kan bevilges en kugledyne som fastslået af Ankestyrelsen

i dec. 2015, på trods af Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retningslinjer under-

streger, at det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske

interventioner hos børn?”

Svar:

Det er fortsat er sådan, at det af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

fra 23. maj 2014 for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge blandt andet

fremgår, at det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske

interventioner hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge

med sværere funktionsnedsættelse kan desuden have gavn af tillæg af farmakologisk

behandling. Kombinationen af indsatser bør basere sig på barnets eller den unges

symptomer, grad af funktionsnedsættelse og almene trivsel.

Sovemedicin er dermed stadig

ikke

førstevalg i behandlingen af børn og unge med

søvnproblemer.

En kugle- eller kædedyne kan i nogle tilfælde have god effekt på særligt søvnbesvær

hos børn og unge. Disse dyner er fyldt med små plastikkugler, der lægger sig tæt og

tungt omkring den sovende og hos nogle giver øget kropsbevidsthed og tryghed og

herved rum for søvnen. Kæde- og kugledyner kan derfor til nogle børn og unge an-

vendes i stedet for eller som supplement til sovemedicin.

Kugle- og kædedyner kan være såvel behandlingsredskaber, hvortil regionerne har le-

verings- og betalingsansvaret, som hjælpemidler, hvortil kommunerne har leverings-

og betalingsansvaret.

Hvorvidt der i en konkret situation vil være tale om, at en kugle- eller kædedyne skal

anses som et behandlingsredskab eller som et hjælpemiddel, afhænger af den sam-

menhæng, som dynen indgår i, og de behov, som den skal afhjælpe.

Behandlingsredskaber er redskaber, apparater m.v., som patienten forsynes med

som en naturlig del af behandling på sygehus eller i speciallægepraksis, der efter af-

tale med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette, eller som led i eller som en

fortsættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe

yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandling, eller for

at forhindre forringelse af dette resultat. Det fremgår også af det såkaldte afgræns-

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1253: Spm. om der er sket en ændring i praksis i forhold til mere brug af kugledyner i behandlingen af søvnløshed i stedet for medikamentel behandling f.eks. i form af metalomin, til sundhedsministeren

ningscirkulære, jf. cirkulære nr. 9651 af 19. december 2012 om afgrænsning af be-

handlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Hvis en kugle- eller kædedyne anvendes for at opnå yderligere forbedring af behand-

lingsresultatet eller for at forhindre forringelse af behandlingsresultatet, er dynen at

anse som et behandlingsredskab, hvortil regionen har leverings- og betalingsansva-

ret.

I forlængelse heraf skal Sundheds- og Ældreministeriet bemærke, at behandlingsred-

skaber kan udleveres til både midlertidigt og permanent brug. At en patient eventuelt

har behov for et givent redskab i en længere periode – eller resten af livet – medfører

derfor ikke, at der per definition er tale om et hjælpemiddel, hvortil hjælpen alene

kan ydes af kommunen efter servicelovens regler.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 fra december 2015, at en kugle-

eller kædedyne ikke kan bevilges som et hjælpemiddel alene for at undgå medicinsk

behandling af et barn, og at relevant medicinsk behandling uden væsentlig helbreds-

risiko må være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kan bevilges af en kommune

efter servicelovens regler om bevilling af hjælpemidler ved varig funktionsnedsæt-

telse.

Ankestyrelsen hører under økonomi- og indenrigsministerens ressort. Det følger af

retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, som hører under børne- og socialministeren, at An-

kestyrelsen er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf.

retssikkerhedslovens § 50, stk. 4, der hører under økonomi- og indenrigsministeren.

Sundheds- og Ældreministeriet har derfor ikke mulighed for at udtale sig om Ankesty-

relsens principafgørelse. Det skal dog bemærkes, at principafgørelse 94-15 vedrører

bevilling af kugle- og kædedyner som hjælpemiddel – ikke som et behandlingsred-

skab.

Hvis det giver anledning til tvivl, om et konkret redskab skal kategoriseres som et be-

handlingsredskab eller et hjælpemiddel, og der derved opstår tvivl om, hvilken myn-

dighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpe-

middel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke

kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt til borgere, skal i

givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel

til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de in-

volverede myndigheder. Det fremgår også af afgrænsningscirkulæret.

Det betyder, at uanset, om en praktiserende læge henviser barnet eller den unge til

yderligere udredning og behandling på sygehus eller til at kontakte sin kommune for

hjælp til en varig funktionsnedsættelse, vil patienten ved behov have ret til at få udle-

veret det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel fra den pågældende

myndighed, som efterfølgende må søge betalingsansvaret afklaret med rette myndig-

hed.

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis den praktiserende læge fra starten henviser bar-

net eller den unge med særligt søvnbesvær til en relevant speciallæge på sygehus i de

tilfælde, hvor den praktiserende læge vurderer, at patienten har behov for en kugle-

eller kædedyne som behandlingsredskab.

Side 2

Det er en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave at vurdere, om et barn el-

ler en ung under 18 år har behov for medikamentel behandling af en psykisk lidelse,

herunder særligt søvnbesvær. Har en speciallæge vurderet, at der er behov for be-

handling af barnets eller den unges søvnbesvær med lægemidler – eventuelt som

supplement til en kugledyne eller lignende – fremgår det af Sundhedsstyrelsens vej-

ledning, at før behandling med lægemidlet melatonin mod søvnforstyrrelser skal der

være foretaget søvnregistrering i minimum 14 dage. Også søvnhygiejniske principper

skal være grundigt afprøvet. Det vil sige, at gode rutiner og regelmæssighed omkring

barnets indsovning skal være på plads.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 3