Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-09-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 1806630
Dok. nr.: 676119
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1245 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1245:
”Borgerens
og plejepersonalets kendskab til hinanden kan eliminere/nedbringe antal-
let af voldstilfælde, blandt andet fordi kommunikation med borgere med demens for-
udsætter et indgående kendskab til den enkelte borger. Ministeren bedes på den
baggrund oplyse, om regeringen påtænker at iværksætte tiltag, der kan fremme kom-
munikationen med borgere med demens?”
Svar:
Vores personlige historier er en af grundstenene i vores identitet og selvforståelse.
Samtidig giver medarbejderne i ældreplejens kendskab til de demensramte livshisto-
rie mulighed for værdifulde samtaler, der er med til at sikre trivsel og livskvalitet hos
personer med demens.
Derfor synes jeg også, at det er rigtig positivt, at arbejdet med livshistorier er udbredt
på demensområdet i Danmark. Jeg er desuden glad for, at regeringen sammen med
de øvrige satspuljepartier med satspuljeaftalen for 2017-2020 har haft mulighed for
at hjælpe dette arbejde yderligere på vej ved at afsætte 4 mio. kr. til at forbedre bru-
gen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.
Puljens formål er at forbedre brugen af livshistorier i plejen og omsorgen for menne-
sker med demens. I alt 12 projekter har modtaget støtte fra puljen, der er udmøntet i
regi af Sundhedsstyrelsen.
Når der spørges ind til tiltag, der kan fremme kommunikation med mennesker med
demens, vil jeg samtidig nævne, at vi med den nationale demenshandlingsplan 2025
sammen har afsat 145 mio. kr. til et praksisnært kompetenceløft i kommuner og regi-
oner, der også giver over 17.000 frontmedarbejderne i kommuner og regioner yderli-
gere viden om demens. Det er jeg glad for, da en større viden om demens, også vil
kunne have betydning for medarbejdernes muligheder for at kommunikere med de
demensramte.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Lars Grunnet