Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-09-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPACC
Sagsnr.: 1805929
Dok. nr.: 679030
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1230 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1230:
”Hvad
er ministerens holdning til, at man inddrager whipslash diagnosen under funk-
tionelle lidelser, i forhold til at whipslash umiddelbart fremkommer efter en reel
skade/uheld?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet, har jeg anmodet Sundhedsstyrelsen om at
bidrage. Sundhedsstyrelsen har den 24. august 2018 oplyst følgende, som jeg henhol-
der mig til:
”I dled i gs ist be ærker
Sundhedsstyrelsen, at spørgsmålet indeholder den fejlag-
tige præmis, at fællesbetegnelsen funktionelle lidelser, dækker over tilstande, der
udelukkende har en ikke-biologisk årsag.
Samlebetegnelsen funktionelle lidelser bruges til at beskrive en række lidelser, hvor
ramte har vedholdende fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvali-
tet. Et fælles kendetegn for de funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved
blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests. Fælles for de funktio-
nelle lidelser er, at årsagerne til patienternes symptomer ikke er fuldstændigt kort-
lagte. Funktionel lidelse er en reel lidelse og ikke indbildt syge. Men det er ikke hen-
sigtsmæssigt, at betragte lidelserne entydigt som hverken fysiske eller psykiske syg-
domme Der er generelt faglig enighed om, at funktionelle lidelser bedst forstås ud fra
en bio-psyko-social multifaktoriel sygdomsmodel, hvor både biologiske, psykologiske
og sociale forhold kan spille en rolle i udvikling og forværring af lidelserne.
Whiplash (piskesmæld) er en skadesmekanisme, hvor nakken først strækkes og der-
næst bøjes kraftigt. Et whiplash kan resultere i forskellige grader af symptomer, fra
lette smerter til sværere skader i form af brud eller fejlstilling af led i nakken og ska-
der på båndskiver i rygsøjlen eller skader på nerver.
Betegnelsen kronisk whiplash eller whiplashsyndrom dækker over en smertetilstand
opstået efter et whiplash hos en lille del af de mennesker, der udsættes for dette
traume. Mennesker med kronisk whiplash har ofte betydelige begrænsninger i deres
livsudfoldelsesmuligheder på grund af deres symptomer. Særligt drejer det sig om
smerter og stivhed i nakke, i skuldre, i kæbe og ryg. Derudover oplever de ramte ofte
føleforstyrrelse, svimmelhed og synsforstyrrelser. Der findes ikke entydige diagnosti-
ske kriterier for syndromet og tilstanden kan ikke påvises ved radiologiske undersø-
gelser. Radiologiske undersøgelser kan dog være nødvendige i forhold til at udelukke
brud på nakkehvirvler eller andre alvorlige skader opstået i forbindelse med traumet.