Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-08-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 1805804
Dok. nr.: 673198
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1226 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1226:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 13. juli 2018 vedrørende konkret sag,
jf. SUU alm. del - bilag 415.”
Svar:
Jeg vil først og fremmest understrege, at alle sager, der skal afgøres i offentligt regi,
er underlagt forvaltningslovens sagsbehandlingsregler, herunder reglerne om inhabi-
litet.
Jeg kan som minister ikke gå ind i de konkrete sager og har derfor heller ikke mulig-
hed for at udtale mig om den sag, der henvises til.
Jeg kan forstå, at Ankenævnet for Patienterstatningen skriftligt har svaret borgeren
på inhabilitetskritikken, og oplyst, at det forhold, at en lægekonsulent eventuelt tidli-
gere har været kollega med en ledende overlæge på den behandlende afdeling eller
har deltaget i fælles bestyrelsesarbejde eller anden faglig aktivitet ikke betyder, at
der generelt set foreligger inhabilitet, og at den pågældende lægekonsulent ikke har
været med til at træffe afgørelse i sagen, da vedkommende ikke er medlem af anke-
nævnet. Lægekonsulentens udtalelse har dermed alene været vejledende i forhold til
nævnets afgørelse.
Jeg har i øvrigt forstået, at byretten skal tage stilling til ankenævnets afgørelse den 5.
september 2018.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Cecilie Salejärvi Pedersen