Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1936596_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-09-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPZHS
Sagsnr.: 1805818
Dok. nr.: 684600
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1225 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 1225:
”Kan
ministeren bekræfte, at bederummet på Rigshospitalet er ved at blive renove-
ret, og kan ministeren i givet fald oplyse, hvordan det bliver finansieret?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Region Hovedsta-
den, der har oplyst følgende:
”I
2006 stillede Rigshospitalet et bederum/stillerum til rådighed for patienter, pårø-
rende og ansatte, der har en anden religiøs baggrund end den kristne. Rigshospitalet
har lagt vægt på, at alle patienter og pårørende har mulighed for at udøve deres tro-
og religiøse overbevisning og stillede på denne baggrund et lokale til rådighed til bøn
eller meditation. Lokalet er placeret næsten lige overfor Rigshospitalets kirke og ud-
gør 23 kvm.
Da bederummet var meget nedslidt tog hospitalet i 2017 initiativ til, at der blev udar-
bejdet projektforslag og økonomisk overslag for renovering af bederummet. Det har
vist sig igennem årene, at rummet alene anvendes af muslimer, hvorfor der i forbin-
delse med udarbejdelse af projektforslaget er etableret facilitet til afvaskning samt
zone for sko lige indenfor indgangsdøren. Rigshospitalet stiller ligeledes et patient-
stille- og kirkerum til rådighed for pårørende, ansatte og patienter med ikke-muslimsk
overbevisning, og som ønsker faciliteter til ro, bøn og fordybelse.
Renoveringsopgaven påbegyndtes i foråret 2018 og er planlagt afsluttet i august
2018. Der har været afsat 500.000 kr. ekskl. moms til renoveringsopgaven., hvoraf
376.250 kr. finansieres af Rigshospitalet og de resterende 123.750 kr. af Danish-Mus-
lim Aid.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Zelle Huma Sheikh