Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1936049_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-09-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1805779
Dok. nr.: 672988
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1217 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1217:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange og hvilke kommuner der tager betaling for kost
med mere på landets kommunale akutstuer?”
Svar:
Generelt kan jeg oplyse, at kommunerne har ansvar for at tilbyde vederlagsfri hjem-
mesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan man i kommunen vil organi-
sere sig i forhold til håndtering af borgere, der har behov for sygeplejefaglige ydelser.
Sundheds- og Ældreministeriet råder ikke over oplysninger om organiseringen af den
kommunale hjemmesygepleje i de enkelte kommuner.
Da man i sin tid lavede det grundlæggende regelsæt for den kommunale hjemmesy-
gepleje, havde man nok ikke forestillet sig den udvikling af det nære sundhedsvæsen,
vi ser i dag, hvor kommunerne varetager flere komplekse opgaver på sundhedsområ-
det.
Flere kommuner har fx gennem de seneste år etableret akutfunktioner i hjemmesy-
geplejen, der kan varetage særlige sygeplejefaglige opgaver, som ikke kan håndteres i
den almindelige hjemmesygepleje Kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen er
organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men ofte som udkørende teams, der
leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som midlerti-
dige døgnophold på en særlig kommunal enhed
oftest i tilknytning til et plejecen-
ter.
Da mit ministerium ikke har oplysninger om de konkrete tilrettelæggelse af akutfunk-
tionerne i kommunerne, har ministeriet anmodet KL om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. KL har i den forbindelse oplyst følgende:
”KL
lægger til grund, at der med "kommunale akutstuer" refereres til kommunale
akutpladser.
KL kan oplyse, at ydelser, der leveres til borgere, der midlertidigt opholder sig på en
akutplads på en kommunal institution, leveres efter bestemmelser i såvel sundheds-
loven som serviceloven. Hér vil den sygeplejefaglige indsats til borgeren leveres ve-
derlagsfrit i henhold til sundhedsloven, mens ophold, kost m.v. reguleres efter bl.a.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: Spm. om at flere og flere ældre borgere føler sig tvunget til at lade sig indlægge på kommunale akutpladser i forlængelse af deres behandling på sygehusene, til sundhedsministeren
1936049_0002.png
servicelovens § 83, hvor kommunerne inden for fastsatte rammer kan opkræve egen-
betaling. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke må opkræve mere i be-
taling for tilbuddet, end produktions- og leveringsomkostninger kan begrunde.
KL har foranlediget af spørgsmålet anmodet kommunerne om bidrag. I alt
86 kommuner har bidraget til besvarelsen. Det fremgår af bidragene, at
60 kommuner angiver at have en eller flere akutpladser, og at 52 af disse
opkræver egenbetaling. Det fremgår også, at egenbetalingen i
gennemsnit udgør ca. 160 kr. i døgnet, og at den dækker over udgifter til
kost, rengøring, vask af linned m.v.”
Jeg kan til KL’s bidrag tilføje, at
det aldrig har været den politiske intention, at de
ydelser og indsatser, som sker i hjemmesygeplejen, skulle være forbundet med beta-
ling for de borgere der, hjemme eller på et plejecenter, modtager indsatser fra hjem-
mesygeplejen. Heller ikke for borgere, der har komplekse behandlingsbehov, som
kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer og derfor henvises til en kommunal
akutfunktion.
Det er vigtigt at pointere, at tilbuddet om hjemmesygepleje, herunder de kommunale
akutfunktioner alene er defineret som en sundhedsfaglig ydelse i sundhedsloven med
tilhørerende regler.
Det skal også pointeres, at kommunerne over de senere år har fået tilført midler til at
styrke det nære sundhedsvæsen. Senest har kommunerne fået 445 mio. kr. i 2016-
2019 og herefter årligt 170 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner.
Regeringen forventer derfor, at den naturlige udvikling af hjemmesygeplejen, vi har
set over de senere år, kan rummes inden for den økonomiske udvikling, der også har
været på området.
Da det ikke af bidraget fra KL fremgår, om der i opgørelsen er skelnet mellem tilbud
efter serviceloven eller efter sundhedsloven eller hvilke kommuner, der tilbyder, hen-
holdsvis opkræver hvad, vil jeg nu gå i dialog med KL, så vi kan få klarhed over udvik-
lingen, og set på, om der er behov for at tydeliggøre, hvad det vederlagsfrie tilbud
omfatter.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt
Side 2