Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1933683_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-09-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1805738
Dok. nr.: 673618
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1213 (Alm. del) til ældreministeren, efterfølgende omstillet til sundhedsmini-
steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1213:
”Vil ministeren sikre, at borgere der flytter på plejehjem kan få hjælp til at leve som
de gjorde tidligere i forhold til at tage kosttilskud eller naturlægemidler, som de
selv har taget tidligere? Der henvises til SUU alm. del - bilag 410.”
Svar:
Spørgsmål 1213-1216 besvares samlet, da de alle tager afsæt i bilag 410, en henven-
delse om, hvorvidt borgere, der bor på plejehjem har mulighed for at få plejepersona-
lets hjælp til at tage kosttilskud.
Jeg har til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikker-
hed og Sundhedsdatastyrelsen, som jeg kan henholde mig til.
Styrelsen oplyser, at plejepersonalet på plejehjem almindeligvis har vide muligheder
for at bistå en borger med håndtering af egne privatindkøbte kosttilskud eller hånd-
købslægemidler, som patienten ønsker at tage eller som pårørende ønsker, at patien-
ten skal tage.
Når lægen ikke har modsat sig behandling med kosttilskud, er der mulighed for, men
ikke pligt til, at plejehjemmet forestår, at patienten får et kostilskud. Der er samtidig
ikke noget krav eller nogen forudsætning om, at de ikke-lægeligt ordinerede kost-
tilskud fremgår af FMK, idet det er tilstrækkeligt, at det fremgår af behandlingsste-
dets journal/medicinliste. Det er imidlertid muligt for lægen yderligere at under-
støtte, at behandlingen bliver givet, ved at sende en korrespondancemeddelelse om
kosttilskuddet i FMK, ligesom det er muligt for lægen at ordinere håndkøbslægemid-
ler og kosttilskud som en fritekstordination i FMK, hvis lægen finder indikation herfor.
Nærmere om regler for medicinhåndtering på behandlingssteder, herunder plejehjem
Anvendelse af håndkøbsmedicin eller kosttilskud er ikke udtrykkeligt reguleret i lov-
givningen. Hvis en autoriseret plejeperson administrerer håndkøbsmedicin eller kost-
tilskud, reguleres dette dog af autorisationsloven § 17 om at udvise omhu og samvit-
tighedsfuldhed. En autoriseret sundhedsperson, der giver en patient håndkøbsmedi-
cin eller kosttilskud, uden at dette er ordineret af en læge, kan derfor blive draget til
ansvar herfor.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i vejledning om ordination og håndtering af læge-
midler beskrevet og redegjort for regler, der gælder for personale, der medvirker til
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1214: Spm. om ministerens holdning til, at plejehjemsbeboere ikke kan få et kosttilskud, som hjælper dem, og som egen praktiserende læge anbefaler, til sundhedsministeren
medicinhåndtering, herunder også bistand ifm. med håndkøbslægemidler og kost-
tilskud. Vejledningen beskriver også den kommunale ledelses ansvar, fsva. kommu-
nalt ansatte sundhedspersoner, ift. at sikre, at det fornødne grundlag for, at plejeper-
sonalets opgavevaretagelse kan ske fagligt forsvarligt, er til rådighed. Dette i form af
instrukser for personalet med henblik på at sikre korrekt og ensartet håndtering af
medicin m.v.
Det kommunale plejepersonale skal kontakte lægen, når en borger, som modtager
hjælp fra plejepersonalet til medicinhåndtering, ønsker plejepersonalets bistand til
brug af håndkøbslægemidler, kosttilskud m.v. Dette da plejepersonalet ikke egen-
hændigt vil kunne vurdere, om borgerens ønske om brug af håndkøbslægemidler,
kosttilskud m.v. kan være uhensigtsmæssigt eller til fare for borgeren. Lægen kontak-
tes første gang borgeren ønsker plejepersonalets bistand til brug af håndkøbslæge-
midler, kosttilskud m.v., samt ved ændringer i borgerens ønsker eller symptomer. Ef-
terfølgende henvendelser til lægen vil afhænge af den melding, som lægen giver i for-
hold hertil. Det samme gælder, hvis de nærmeste pårørende ønsker, at plejepersona-
let administrerer privat indkøbt håndkøbsmedicin, kosttilskud og lignende.
Vurderer lægen med baggrund i plejepersonalets henvendelse, at brugen af hånd-
købslægemidler, kosttilskud m.v. ikke er til fare for borgeren eller ikke har en uhen-
sigtsmæssig effekt på den øvrige lægemiddelbehandling, kan plejepersonalet bistå
borgeren hermed. Finder lægen derimod, at brugen af håndkøbslægemidler, kost-
tilskud m.v. vil være til fare for borgeren eller uhensigtsmæssigt i forhold til den øv-
rige behandling af borgeren, kan plejepersonalet ikke medvirke hertil. Plejepersona-
let må dog ikke forhindre borgeren i selv at indtage midlerne, men skal underrette
lægen, ligesom det fx gælder hvis borgeren ikke tager ordineret medicin.
I situationer, hvor lægen ikke er kontaktet eller ikke ønsker at udtale sig om borge-
rens indtagelse af kosttilskuddet, er det således behandlingsstedets beslutning, hvor-
vidt man vil lade personalet administrere kosttilskud.
Journalføring
Autoriseret plejepersonale skal dokumentere den hjælp, der ydes som led i medicin-
håndtering, herunder også til håndkøbslægemidler, kosttilskud m.v. og dialogen med
lægen. Bistand til håndtering af ikke-lægeligt ordinerede håndkøbslægemidler og
kosttilskud skal således fremgå af kommunens journalsystem ligesom lægeordine-
rede lægemidler og kosttilskud, men kommer ikke til at fremgå af FMK, da der ikke er
tale om lægeordinerede præparater.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Line Bork
Side 2
2