SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om, hvilken effekt det har på helbredet, når hhv. storrygere og smårygere enten reducerer deres rygning eller helt stopper med at ryge m.v., til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-10-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPMRAL

Sagsnr.: 1807650

Dok. nr.: 700106

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. juli 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1203 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.

Spørgsmål nr. 1203:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilken effekt det har på helbredet, når hhv.

storrygere og smårygere enten reducerer deres rygning eller helt stopper

med at ryge, og herunder hvornår denne helbredseffekt sætter ind?”

Svar:

Mit ministerium har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundheds-

styrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Sundhedsstyrelsen

har i forbindelse med bidraget til SUU almindelig del spørgsmål

1203 indhentet bidrag fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

Helbredseffekt for storrygere ved rygestop

I dette bidrag er storrygere defineret ved personer, der ryger dagligt og som ryger 15

cigaretter eller mere dagligt. Helbredseffekterne, når storrygere stopper med at ryge,

er markante, hvilket fremgår af følgende tabel:

Tabel 1: Helbredseffekterne over tid ved rygestop

Tid efter rygestop

Positiv helbredseffekt ved rygestop

1 døgn

Blodtrykket falder, pulsen falder og mængden af kulilte i

blodet falder til normalt niveau

12 uger

Kredsløbet forbedres og lungefunktionen øges

9 måneder

Forbedret vejrtrækning og mindre hoste

1 år

Risikoen for hjertekarsygdom er halveret

5 år

Risikoen for blodpropper og hjerneblødning vil være som

hos en person, der aldrig har røget

10 år

Risikoen for lungekræft er halveret ift. rygere. Derudover

vil risikoen for kræft i mund, hals, spiserør, blære, livmo-

derhal og bugspytkirtel også være halveret.

Andre umiddelbare positive helbredseffekter inkluderer:

at, der sker en reduktion i risikoen for impotens

at, chancen for at blive gravid øges

at risikoen for at abortere nedsættes

at risikoen for for tidlig fødsel samt at føde et barn med lav fødselsvægt ned-

sættes.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1203: Spm. om, hvilken effekt det har på helbredet, når hhv. storrygere og smårygere enten reducerer deres rygning eller helt stopper med at ryge m.v., til sundhedsministeren

Helbredseffekt for smårygere ved rygestop

Der er i litteraturen mange forskellige definitioner af det at være småryger. Det kan

dække over daglig rygning, men også over mere lejlighedsvis rygning, som typisk fore-

går i sociale sammenhænge. I dette bidrag defineres smårygere som personer, der ry-

ger mindre 15 cigaretter dagligt.

Det er mindre skadeligt for kroppen at være småryger end storryger. Der er dog vist

betydelige helbredsmæssige konsekvenser for smårygere, ligesom det også er vist i

forbindelse med passiv rygning. Eksempelvis er der blandt smårygere årligt 4.427 eks-

tra dødsfald sammenlignet med aldrig-rygere. Smårygere vil opleve mange af de

samme positive helbredseffekter ved rygestop, som nævnt ved rygestop blandt stor-

rygere. Det er dog ikke muligt at konkludere, hvornår helbredseffekterne vil ind-

træde, da dette varierer i studierne.

Helbredseffekt ved ryge-reduktion, stor- og smårygere

Generelt er helbredseffekterne ved rygestop langt grundigere undersøgt end effek-

terne ved reduktion. Dette hænger formentlig sammen med metodiske udfordringer

ved at måle reduktion i antallet af cigaretter, der ryges. Man forventer generelt en vis

underrapportering af antal cigaretter i selvrapporterede studier af reduktion, således

at folk generelt rapporterer færre cigaretter end det faktiske antal. Dette, kombineret

med at kriteriet for hvornår der er tale om en reduktion er forskellig på tværs af for-

skellige undersøgelser, udfordrer sikre konklusioner på tværs af lande og undersøgel-

ser for så vidt angår effekterne ved reduktion. Flere steder opgøres reduktion som en

halvering af antal cigaretter pr. dag, uanset hvor mange cigaretter, man tidligere røg.

Der er dog få studier, der har målt reduktion på samme måde og med samme defini-

tion af storrygere og smårygere, hvorfor det ikke er muligt at estimere, hvor stor re-

duktionen skal være, for at opnå de positive helbredseffekter.

Det mest omfattende sammenlignende studie af helbredseffekterne ved reduktion

omfatter 14 enkelte undersøgelser

. I studiet er der ikke tale om en bestemt reduk-

tion, men derimod reduktion i det hele taget. Nedenstående helbredseffekter er der-

med heller ikke knyttet til en specifik reducering i antallet af cigaretter, der ryges.

Studiet viser, at helbredseffekterne ved reduktion ikke er lige så store som ved ryge-

stop, men at en reduktion i antal cigaretter medfører en statistisk sikker nedsat risiko

for lungekræft med 20 procent ift. fortsat at ryge samme antal cigaretter. Samtidig

ses en nedsat risiko for overordnet dødelighed og død af hjertekarsygdom med om-

kring 10 procent, når cigaretforbruget reduceres”.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Maria Ramskov Larsen

Lee PN. The effect of reducing the number of cigarettes smoked on risk of lung cancer, COPD,

cardiovascular disease and FEV

–

A review. Regulatory Toxicology and Pharmacology. 2013,

67(3):372-381

Side 2