Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1956548_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-10-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 1807650
Dok. nr.: 700098
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1202 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.
Spørgsmål nr. 1202:
”Vil
ministeren oversende en opdateret besvarelse af SUU alm. del
–
spørgsmål 849 (2010-11, 1. samling), og herunder oplyse, om der i dag er
færre eller flere fraværsdage på grund af rygning og rygerelaterede
sygdomme, og hvor stor en andel af disse fraværsdage der vedrører
storrygere?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som jeg kan henholde mig til:
”Besvarelsen
af SUU alm. del
–
spørgsmål 849 (2010-11, 1. samling) tog udgangs-
punkt i rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark fra 2006, hvor analy-
serne af fravær fra arbejde pga. sygdom er baseret på spørgsmål fra SUSY-undersø-
gelser fra år 2000 og er beregnet på erhvervsaktive i alderen 16-66 år.
De nyeste tal vedr. fravær forårsaget af rygning og rygerelaterede sygdomme findes i
rapporten Sygdomsbyrden i Danmark
–
Risikofaktorer fra 2016, der er baseret på tal
fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013. I rapporten skelnes der mellem kortvarigt og
langvarigt sygefravær og da de to kategorier ikke er gensidigt udelukkende, er begge
kategorier inddraget nedenfor. I Den Nationale Sundhedsprofil for 2013 er langvarigt
sygefravær defineret på baggrund af sygedagpengeregisteret og er beregnet blandt
erhvervsaktive i alderen 16-64 år.
Som det fremgår af ovenstående, er definitionen af sygefravær og aldersgruppen, der
er inkluderet i spørgsmålet om sygefravær, forskellige i de to rapporter, hvorfor tal-
lene ikke er sammenlignelige. Det er derfor ikke muligt at oplyse, om der i dag er
færre eller flere fraværsdage på grund af rygning og rygerelaterede sygdomme.
De nyeste tal vedr. fravær forårsaget af rygning og rygerelaterede sygdomme, der er
angivet i rapporten Sygdomsbyrden i Danmark
–
Risikofaktorer fra 2016
1
er som føl-
ger:
Kortvarigt sygefravær
Kortvarigt sygefravær er defineret ved maksimalt at vare 10 arbejdsdage af gangen.
1
Sundhedsstyrelsen. Sygdomsbyrden i Danmark
–
Risikofaktorer. 2016
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1202: Spm. om en opdateret besvarelse af SUU alm. del – spørgsmål 849 (2010-11, 1. samling) m.v., til sundhedsministeren
1956548_0002.png
Det estimeres, at der årligt er 3.336.095 ekstra sygedage, angivet som kortvarigt sy-
gefravær, blandt eksrygere og rygere sammenlignet med aldrig-rygere. Desuden ved-
rører 1/3 af de ekstra sygedage (32,9 procent) storrygere, dvs. at 1.099.017 af de eks-
tra dage ved korvarigt sygefravær skyldes sygdom blandt storrygere.
Langvarigt sygefravær
Langvarigt sygefravær er defineret ved at vare mindst 21 dage, for personer, der var
syge før 2012, og 30 dage, for personer, der har meldt sig syge efter 2012
2
.
Det estimeres, at ekstra sygedage blandt rygere og eksrygere, sammenlignet med al-
drig-rygere, udgør 17,7 procent af alle sygedage, angivet som langvarigt sygefravær.
Det svarer til 3.116.791 dage årligt. Af disse estimeres det, at over 1/3 af de ekstra
fraværsdage (39,47 procent) udgøres af sygedage blandt storrygere, svarende til
1.230.384 fraværsdage årligt.
Eftersom andelen af dagligrygere i befolkningen har været stagneret siden 2012 vur-
deres tallene fortsat at være gyldige”.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maria Ramskov Larsen
2
Forskellen på personer, der har indrapporteret sygefravær før 2012 og efter 2012 skyldes, at
der før 2012 kunne søges refusion efter 21 dages sygdom, mens der fra 2012 og frem efter kan
søges refusion efter en sygdomsperiode på 30 dage.
Side 2