Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1934023_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-09-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1806762
Dok. nr.: 679341
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. juli 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1191 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1191:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange rapporterede utilsigtede hændelser der er med
Eltroxin?”
Svar:
Eltroxin er et lægemiddel, som anvendes til behandling af lavt stofskifte. Patienter
med lavt stofskifte har ofte skrevet til ministeriet og givet udtryk for utilfredshed med
den behandling, som de modtager i sundhedsvæsenet.
På den baggrund har jeg iværksat et eftersyn af tilbuddene til patientgruppen, herun-
der også af den medicinske behandling, i dialog med patientforeninger, eksterne
eksperter og myndigheder med ansvaret for området, og jeg forventer at igangsætte
initiativer på området.
Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om utilsigtede hændelser ind-
hentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der på baggrund af oplysninger fra
Dansk Patientsikkerhedsdatabase, oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Dansk
Patientsikkerhedsdatabase er alene designet til at identificere risikoområder,
som sundhedspersonale og ledelser bør være særligt opmærksomme på og lære af.
DPSD er ikke et statistisk anvendeligt system. Antal hændelser i Dansk Patientsikker-
hedsdatabase afspejler ikke, hvor mange utilsigtede hændelser der reelt finder sted.
Antallet er påvirkeligt af en række faktorer, fx periodevise fokusområder i sundheds-
væsenet.
Styrelsen for Patientsikkerhed har fremsøgt hhv. 689 og 738 hændelser med Eltroxin
for 2016 og 2017 (hele sagsafsluttede år). Hændelserne vedrører hovedsageligt for-
kert dosering (dispenseringsproblematik relateret til præparatets komplekse dose-
ring), eller at medicinen ikke bliver givet eller ikke bliver givet til tiden (administrati-
onsproblematik).”
Det er vigtigt, at vi løbende i sundhedsvæsenet har fokus på at sikre god kvalitet i
håndteringen af medicin, og utilsigtede hændelser rapporteret til Dansk Patientsik-
kerhedsdatabase er en vigtig kilde til viden om, hvor i sundhedsvæsenet der kan op-
stå risiko for patientsikkerheden. Rapporteringsordningen giver dermed værdifuld vi-
den til patientsikkerhedsarbejdet både lokalt og på nationalt niveau.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1191: Spm. om, hvor mange rapporterede utilsigtede hændelser der er med Eltroxin, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2