Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1935894_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-09-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1805699
Dok. nr.: 673042
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. juli 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1190 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1190:
”Vil
ministeren sikre, at det Fælles Medicinkort advarer, hvis medicin ikke skal
gives dagligt, men f.eks. ugentligt med henblik på at sikre, at der ikke sker
overdosering?”
Svar:
Generelt gælder det, at sundheds- og plejepersonalet i sundhedsvæsenet er vant til
at have særlig bevågenhed om risikosituationslægemidler, som en del af den daglige
medicinadministration, og som oplyst i min besvarelse på SUU spørgsmål 1189 er der
taget særlige initiativer vedr. forbedret mærkning vedr. methotrexat.
Når det drejer sig om FMK, kan det oplyses, at data om lægemidler, der kan ordineres
på FMK, modtages fra hjemmesiden medicinpriser.dk. Medicinpriser.dk vedligeholdes
af Lægemiddelstyrelsen, og indeholder information om bl.a. gældende medicinpriser
og pakningsstørrelser for lægemidler på det danske marked.
I medicinpriser.dk indgår der for nuværende ingen mærkning i form af advarsel eller
information til klinikerne ved ordinationsoprettelse og redigering mht., om et læge-
middel er et risikosituationslægemiddel. Dvs. om det er et lægemiddel eller en læge-
middelgruppe, der er sværere at håndtere korrekt end andre lægemidler, og som
kræver særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet.
Måtte man finde behov for at indføre et mærkningssystem, må det overvejes efter
hvilke kriterier, relevante lægemidler skal udvælges (lægemiddeltype, doseringsfor-
slag eller lign.). En sådan proces vil være ressourcekrævende og forudsætte finansie-
ring. Hertil kommer, at et mærkningssystem også vil kræve udgiftsdrivende ændrin-
ger i datagrundlaget fra Medicinpriser.dk, FMK og tilpasning i alle systemer, der an-
vender FMK (mindst 25 lokale systemer). Dette, så det i FMK bliver muligt at indlæse
denne oplysning om de lægemidler, der er markeret, som følge af, at der skal være
særlig bevågenhed om disse. Det vil desuden kræve ressourcer at udvælge, vedlige-
holde og redigere informationer om de udvalgte lægemidler.
Jeg kan desuden oplyse, at der i øjeblikket arbejdes på at udvikle beslutningsstøttesy-
stemer til FMK med etableringen af et centralt medicinallergiregister (CAVE-register).
Beslutningsstøttesystemerne skal gøre lægen opmærksom på forhold om eksempel-
vis allergier, der skal tages i betragtning ved medicinering af patienten. I arbejdet ses
også på muligheden for at inkludere risikosituationslægemidler.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om ministeren vil sikre, at det Fælles Medicinkort advarer, hvis medicin ikke skal gives dagligt, men f.eks. ugentligt med henblik på at sikre, at der ikke sker overdosering, til sundhedsministeren
Jeg vurderer derfor, at der i udgangspunktet ikke er behov for yderligere tiltag fra
centralt hold. Ministeriet vil imidlertid lade den beskrevne løsning indgå som en over-
vejelse i videreudviklingen af FMK som et kvalitetsredskab, som aftales årligt med
FMK-programmets parter (KL og Danske Regioner) samt i arbejdet med beslutnings-
støtte til medicinordination.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsdatastyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Line Bork
Side 2