Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1928247_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. august 2018
Besvarelse af spørgsmål 1173 alm. del stillet af udvalget den 3. juli
2018 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange udsalgssteder der stadig vil
have cigaretter og anden tobak stående fremme i butikken, når Rema
1000, Salling Group og COOP har indført ”tobak under disken” som de
alle meddelte 27. juni 2018?
Svar:
I forhold til, at svare på spørgsmålet om, hvor mange udsalgssteder, der
fortsat vil have cigaretter og anden tobak stående fremme, når Rema
1000, Salling Group og COOP har indført ”tobak under disken”,
har jeg
indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”Der
eksisterer ikke en opgørelse over salgssteder med tobaksvarer. Der-
for har vi estimeret tallet ved at udvælge syv hovedbrancher i CVR, der
primært kan antages at sælge tobaksvarer. Det drejer sig om brancherne:
Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger, Detailhandel
med drikkevarer, Discountforretninger, Købmænd og døgnkiosker, Ser-
vicestationer, Supermarkeder samt Tobaksforretninger.
Blandt disse er der knap 7.400 p-enheder, dvs. fysiske beliggenheder,
hvor der drives virksomhed fra. Det er et estimat for det totale antal ud-
salgssteder med cigaretter og anden tobak.
Ifølge
Rema 1000’s, Salling Groups og COOP’s hjemmesider har de til-
sammen ca. 2.000 salgssteder, som ifølge spørgsmålet skal fratrækkes
totalen. Antallet af udsalgssteder, der stadig vil have cigaretter og anden
tobak stående fremme, estimeres dermed til knap 5.400.
Estimatet er forbundet med en vis usikkerhed. Der kan være p-enheder
under de syv branchekoder, der ikke sælger tobaksvarer, ligesom der kan
være udsalgssteder, der sælger tobaksvarer, der er registreret under andre
hovedbrancher. Endelig må der tages forbehold for Rema 1000’s, Salling
Groups og COOP’s
opgørelser af salgssteder på hjemmesiderne.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Rasmus Jarlov