Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1931365_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3747
Doknr.
587908
Dato
28-08-2018
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 28. juni 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr.1163 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr.1163:
”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af SUU alm. del samråds-
spørgsmål CA i Sundheds- og Ældreudvalget den 26. juni 2018 oplyse, om andre
lande har haft overvejelser om at forbyde omskæring af mindreårige drengebørn uden
medicinsk indikation med henvisning til Børnekonventionen?”
Svar:
Børne- og Socialministeriet har ikke det fulde overblik over lande, hvor man har over-
vejet at forbyde omskæring. Jeg er dog bekendt med, at et lovforslag, der omfatter et
forbud mod omskæring af mindreårige drenge af ikke-medicinske årsager, blev frem-
sat i det islandske Alting den 30. januar 2018. I lovforslaget henvises der til Børnekon-
ventionens artikel 3, 19 og 24, stk. 3. Hvis lovforslaget vedtages, vil det kunne medfø-
re en fængselsstraf på op til 6 år for personer, der overtræder forbuddet. Status for
lovforslaget er p.t., at det er bortfaldet grundet afslutningen på Altingsåret. Lovforsla-
get skal derfor fremsættes på ny, hvis det skal behandles af Altinget. Om lovforslaget
vil blive fremsat på ny, er p.t. uvist.
Med venlig hilsen
Mai Mercado