Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1931343_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3747
Doknr.
587908
Dato
28-08-2018
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 28. juni 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1162 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr.1162:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af SUU alm. del samråds-
spørgsmål CA i Sundheds- og Ældreudvalget den 26. juni 2018 oplyse, hvordan det
defineres, at et barn skal høres, jf. Børnekonventionens artikel 12?”
Svar:
Af artikel
12, stk. 1 i FN’s
Børnekonvention fremgår, at
”deltagerstaterne
skal sikre et
barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse
synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges
passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed”.
I sine generelle bemærkninger
(”General Comments”)
til artikel 12
fremkommer FN’s
Børnekomité ikke med en præcis definition af, hvordan et barn bør høres. Komitéen
skriver dog, at baseret på erfaring bør en høring ske ved en snak med barnet snarere
end ved en ensidig eksamination. Samtidig fremhæver komitéen, at implementeringen
af artikel 12 fordrer deltagerstaternes anerkendelse og respekt for ikke-verbale former
for kommunikation, herunder leg, kropssprog, ansigtsudtryk, tegning og maleri, hvor
meget små børn viser forståelse, valg og præferencer.
Herudover bemærker komitéen, at en høring skal være tilgængelig for barnet og helst
bør ske under fortrolige og børnevenlige forhold. Høringen skal også være frivillig fra
barnets side. Barnet bør også modtage al nødvendig information, råd og vejledning
med henblik på at kunne træffe en beslutning, der er til dets eget bedste.
Med venlig hilsen
Mai Mercado