Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-08-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPLIEN
Sagsnr.: 1805343
Dok. nr.: 657235
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. juni 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1161 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1161:
”Vil
ministeren i forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 25.
juni 2018, jf. SUU alm. del
–
samrådsspørgsmål CI og CJ, oplyse, hvor mange
stillinger der vil kunne oprettes yderligere, hvis alle ansatte på SOSU-området
kom på fuldtid?
”
Svar:
Til besvarelsen er der trukket data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor
(KRL).
Det er i
KRL’s
register ikke muligt at afgrænse medarbejdere, der alene er beskæfti-
gede i ældrepleje. Det skyldes, at KRL er opdelt efter overenskomstområder, og ikke
om medarbejderne eksempelvis arbejder med ældre eller borgere med handicap mv.
Derudover er mange kommuner organiseret således, at de samme medarbejdere
både yder pleje og omsorg til ældre og borgere med handicap.
Det bemærkes yderligere, at ansatte i den private ældreomsorg, som finansieres af
kommunerne, ikke indgår i opgørelsen. Dvs. at et ændret forhold mellem kommunale
og private leverandører i kommunerne påvirker opgørelsen.
I svaret afgrænses SOSU-området til social- og sundhedsassistenter, social- og sund-
hedshjælpere samt øvrig social- og sundhedspersonale, og i beregningen indgår alene
ansatte på det kommunale arbejdsgiverområde.
I tabellen fremgår antal personer og antal fuldtidsbeskæftigede under de forskellige
stillingsbetegnelser. Det skønnes, at forskellen mellem antal personer og antal fuld-
tidsbeskæftigede udgør antallet af yderligere fuldtidsbeskæftigede, hvis alle ansatte
på SOSU-området kom på fuldtid.
Antallet af yderligere fuldtidsbeskæftigede udgør i alt godt 22.000,
jf. tabel 1.
Det be-
mærkes, at opgørelsen over antal ansatte og antal fuldtidsbeskæftigede dækker over
flere typer af ansættelsesformer, bl.a. fleksjobbere og ekstraordinært ansatte. Disse
grupper, forventes ikke nødvendigvis at kunne arbejde fuldtid, hvorfor estimatet for
antallet af yderligere fuldtidsbeskæftigede formentlig vil være lavere end den meka-
niske beregning nedenfor. Desuden bemærkes det, at lønudgifterne i kommunerne
vil stige, hvis alle deltidsansatte kom på fuldtid.