Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-09-2018
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMEC
Sagsnr.: 1805274
Dok. nr.: 675386
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. juni 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1150 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (O).
Spørgsmål nr. 1150:
”Vil
ministeren oplyse, om der er afsat nok tid af til at teste den nye version af Sund-
hedsplatformen, om den nye version rulles ud overalt på en gang og hvem der tester
den nye version?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Region Hovedstaden
og Region Sjælland. De to regioner har afgivet samlet svar. De oplyser følgende:
”Sundheds-
og Ældreministeriet og Danske Regioner indgik i juli måned en aftale om,
at opdateringen af Landspatientregistret, det såkaldte LPR3, skal udskydes til 2019.
Region Hovedstaden og Region Sjælland har efterfølgende valgt at fastholde en sam-
tidig implementering af opgraderingen af Sundhedsplatformen (SP18) og LPR3, da det
vurderes, at være den bedste løsning. Den samtidige implementering er planlagt til at
ske den 1. februar 2019.
Testen af opgraderingen af Sundhedsplatformen til SP2018 gik i gang ultimo maj og
var planlagt frem til primo oktober i år.
En samlet ibrugtagning af SP2018 og LPR3 i februar 2019 vil give mulighed for yderli-
gere involvering af slutbrugere i test af den nye funktionalitet og sikre, at de mange
komplekse integrationer til blandt andet laboratoriesystemer er grundigt testet, inden
slutbrugeruddannelsen iværksættes. Det er derfor vurderingen, at der er afsat tid nok
til at teste den opgraderede version af SP2018.
SP2018 og LPR3 tages i brug på alle hospitaler og sygehuse i de to regioner på samme
tidspunkt.
Testen gennemføres af programmets medarbejdere og sundhedsfagligt personale fra
alle faggrupper på hospitaler og sygehuse.”
Jeg skal i forlængelse heraf understrege, at udskydelsen af LPR3 blev aftalt på foran-
ledning af Danske Regioner og er udtryk for et ønske fra regionerne, som Sundheds-
og Ældreministeriet har imødekommet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Martin Enevig Clausen