Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: MEDINT 
Sagsbeh.: DEPRHH 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Folketinget 26. juni kl 14-15
Samrådstale vedr. CK om Spinraza
[Samrådsspørgsmål CK om Spinraza lyder således:
Hvordan vil ministeren sikre, at det er den behandlende
læge, der træffer afgørelse om behandling af patienter, og
ikke - som afgørelserne om Spinraza og SMA viser -
Medicinrådets anbefalinger, der bliver bestemmende for,
hvilken behandling patienter får?]
[Tale]
Tak for ordet.
Jeg vil gerne starte, ligesom jeg også gjorde på sidste
samråd, med at sige både til de patienter og også de
pårørende, hvor jeg kan se at nogen af dem er til stede her i
lokalet, at jeg har dyb medfølelse for jeres situation, og jeg
er godt klar over, at det er en sag, der påvirker rigtig meget.
Og jeg ved også, at man som forælder jo har kun et ønske,
nemlig at sikre de bedst mulige vilkår for ens barn. Og det
synes jeg sådan set også, at det engagement som fremmødet i
dag sådan set understreger, at det er selvsagt det
udgangspunkt man har som forældre.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Jeg forsøgte også på sidste samråd at sige, hvad vi så også
gjort politisk for at sikre, at et medicinalfirmas ublu
prissætning på et præparat ikke også får den betydning, at
færre mennesker sådan set kan få gavn af de tilbud, vi har i
vores sundhedsvæsen, herunder også at vi fra dansk side i
samarbejde med Norge har tilbudt et fælles indkøb af
medicin omkring det konkrete præparat.
Et tilbud, som det selskab, som har Spinraza, Biogen, har
afvist - at gå ind i en fælles prisforhandling med Danmark
og Norge i fællesskab, hvilket vi ellers så som en mulighed
for, at man faktisk for to lande, hvor man har relativt samme
serviceniveau, kunne indgå i en fælles prisforhandling.
Jeg synes, det er vigtigt at gentage, også på det her samråd,
da kan jo være nye, der er kommet til diskussionen sidenhen,
at vi faktisk fra dansk side og også fra norsk side har forsøgt
at tage nogle initiativer for egentlig at sikre nogle rimelige
priser.
***
Hvis vi så kigger på, hvad der er sket, siden vi sidst sad her,
så er det sådan, at den 30. maj besluttede Medicinrådet på
baggrund af nye data at udvide den protokollerede
anbefaling af Spinraza til også at gælde patienter med SMA
type 2, når de opfylder en række kriterier.
Side 2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Jeg synes, det er en glædelig nyhed for alle, at der er
dokumentation for effekt hos en større patientgruppe, og jeg
håber, at rådets nye beslutning har løst nogle af de
udfordringer, der har været på det her område.
Jeg kan selvfølgelig kun bakke op om Medicinrådets initiativ
til også at indkalde eksperterne på området til dialog om
anbefalingen af Spinraza, fordi der er kommet ny data, det
var også et element vi drøftede på det første samråd.
Jeg synes også, at det viser, at Medicinrådet lytter til
fageksperterne og også udfører arbejdet seriøst. Og det giver
også regionerne et godt grundlag for at udvikle
sygehusvæsenets tilbud.
For selvom jeg synes, at vi med de 7 principper kan bryste os
af at have givet regionerne et godt udgangspunkt for
prioritering, så er ansvaret for at fastlægge det konkrete
tilbud som bekendt forankret i regionerne.
***
De 7 principper for prioritering, som vi blandt alle
folketingspartier var med til at udforme og give opbakning
til i foråret 2016, er ikke desto mindre et grundlæggende
udgangspunkt for Medicinrådets arbejde.
Og det er også mit indtryk, at der fortsat er opbakning til den
aftale, det blev lavet i foråret 2016.
***
Side 3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Regionerne har et stort ansvar for at sikre efterlevelsen af
principperne.
Og det leder mig naturligt til spørgerens spørgsmål om,
hvornår det er muligt at afvige fra standardbehandling.
Overordnet må jeg sige, at det i Danmark ikke er ny praksis,
at regionerne fra centralt hold udarbejder
behandlingsvejledninger, der anbefaler førstevalg af
lægemidler på landsplan. Faktisk tværtimod. Det er ganske
normal praksis.
Formålet med den praksis var og er blandt andet overordnet
at sikre en god og høj standard – og at vi kan tilbyde rationel,
ensartet behandling til patienter over hele Danmark. Og også
at sikre, at patienterne får mest muligt gavn af
sygehusvæsenets ressourcer.
Og det synes jeg egentlig også, at der er god ræson i.
Vi har også nogle gange diskussioner, hvor vi diskuterer,
hvorfor regionerne har så forskellige behandlingstilbud, og
det at have fælles vejledninger giver jo så et godt
udgangspunkt for at sikre ensartet behandling landet over.
Også Medicinrådets anbefalinger er vejledende og baserer
sig på fageksperternes vurdering af den tilgængelige
dokumentation om et lægemiddels effekt – og rådets
vurdering af om denne er rimelig i forhold til prisen.
Side 4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Fælles standardbehandlinger ændrer ikke ved, at det altid
lægen, der træffer den endelige beslutning om behandlingen
for den enkelte patient. Altså det der er kernen i
samrådsspørgsmålet.
Med det udgangspunkt har regionerne udarbejdet en
vejledning for, hvordan lægen skal agere, hvis han eller hun
skulle ønske at afvige fra Medicinrådets anbefaling.
Vejledningen er blevet sendt til regionernes
sundhedsdirektører den 3. april.
På den baggrund er jeg også uenig med spørgerens
udlægning af, at det alene er Medicinrådets anbefalinger, der
afgør patientens behandlingsforløb.
Som jeg også understregede under sidste samråd, så skal
regionerne følge alle 7 principper, og jeg har heller ikke
anledning til at tro det ikke er tilfældet.
Det er samtidig min helt klare forventning, at regionerne
også sikrer den konkrete implementering, så kendskabet til
vejledningen også når ud til hospitaler og til læger lokalt i
deres daglige arbejde.
Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke kunne se anledning
til forbedring i regionernes dialog med læger om den
vejledning, der er lavet i fællesskab.
Side 5
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Derfor opfordrede jeg også efter samrådet sidste gang
Danske Regioners formand til at forbedre dialogen med
læger, så der ikke er nogen tvivl om, at lægen i helt særlige
undtagelsessituationer fortsat har mulighed for at afvige fra
Medicinrådets anbefaling.
Siden da har regionernes sundhedsdirektører holdt et møde
om den regionale vejledning.
Så er der ledelsesmæssigt fokus på det. Og der også regionalt
er et politisk fokus på det.
For regionerne har vi også drøftet dette videre så sent som i
økonomiaftalen, hvor det er blevet genbekræftet, at
regionerne vil leve op til de 7 principper. Altså de 7
principper i deres samlede helhed.
Jeg forventer derfor også, at regionsmedlemmerne såvel som
regionsformændene, hvor medlemmerne kommer fra de
fleste af Folketingets partier, at de også går ind og tager et
ansvar i det konkrete implementeringsarbejde ude i deres
regioner, det ligger jo sådan set i deres folkevalgte mandat,
også at følge op på de aftaler, der indgås.
***
I forhold til den konkrete sag om Spinraza synes jeg også det
er værd at nævne, at alle tre af Medicinrådets anbefalinger
om protokolleret brug af Spinraza, er sket med henvisning til
alvorlighedsprincippet.
Side 6
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Alvorlighedsprincippet er Medicinrådets betragtning om, at
et sygdomsområde med stor alvorlighed - eksempelvis
livstruende eller særligt invaliderende sygdom - kan give
anledning til at acceptere større omkostninger forbundet med
et nyt lægemiddel, end det er tilfældet for sygdomsområder
med mindre alvorlighed.
Princippet kan ifølge Medicinrådets vejledning eksempelvis
også anvendes, når produktet er den eneste reelle
sygdomsmodificerende behandling. Altså også noget af det
som spørgeren har bragt op tidligere, om man har taget højde
for det når der kommer nye præparater ind på markedet, hvor
der ikke er en behandling i forvejen.
Men anbefalingerne om Spinraza er altså givet uden, at
Medicinrådet på noget tidspunkt har vurderet, at der var
rimelighed mellem prisen på Spinraza og dokumentationen
for effekten.
***
Med det in mente synes jeg, vi skal huske, at vi er flere end
myndighederne, der har et ansvar for, at innovative, men
dyre lægemidler når ud til patienterne.
Det lagde jeg også vægt på til sidste samråd.
Når medicinalvirksomheder vælger at opkræve, på nogle
områder, ublu priser på nye lægemidler – og endda baseret
på et lille datagrundlag – så
ved
de også, at de presser
sundhedsvæsenets ressourcer.
Side 7
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Og jeg er sådan set helt på linje med, at industrien driver
lægemiddeludviklingen, og at de har et økonomisk fokus,
også et indtjenings fokus, og at der skal være økonomisk
rum både til at tage den risiko, som hører med til at kunne
blive ved med at udvikle nye lægemidler.
Men når virksomhederne også beder om ublu høje priser, så
skal vi også som myndigheder såvel regionerne i rollen som
offentlig indkøber, som også den diskussion vi har haft i
Folketinget omkring at være i stand til også at kunne tage
prisforhandlinger, så skal vi også være i stand til at give
industrien et modspil, og både kræve dokumentation, men
ogsåkræve rimelighed i de priser som man opkræver.
Lige så vel må industrien tage ansvar for at kunne
dokumentere deres lægemidlers effekt, inden de sætter ekstra
nuller på prisskiltet, hvis de er seriøse i deres engagement
om, at patienterne skal få adgang til ny medicin.
***
At der er brug for alle forhandlingsredskaber og prioritering
for at sikre behandling til alle patienter, det er ikke kun
aktuelt for os i Danmark. Jeg oplever det er en diskussion,
der kører i de fleste europæiske lande, og på tværs af Europa
møder landene udfordringer med nye dyre lægemidler.
Så sent som i fredags, hvor jeg var til rådsmøde i
Luxembourg blev der bl.a. drøftet lægemiddelpriser,
herunder også konkret med nogle af mine europæiske
kollegaer - Spinraza.
Side 8
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Sagen volder udfordringer – for Danmark er ikke det eneste
land, hvor virksomhedens prissætning gør det uhyre
vanskeligt.
Og dilemmaet her er altså ikke blot en særlig dansk
udfordring, og derfor mener jeg heller ikke, at det er
Medicinrådets forvaltning af de 7 principper, der er
udfordringen udelukkende set i den her diskussion.
Udfordringen er sammenhængen mellem produktets
dokumentation, effekt og pris, som også Medicinrådet
tilkendegiver. Og det er en udfordring, som vi også vil møde
på ift. andre produkter.
Fordi det ikke kun er en dansk udfordring, så vil jeg fortsætte
med at holde fokus på at fremme forhandlingssamarbejdet
med bl.a. Norge, også i relation til det konkrete præparat,
ligesom jeg også gerne ser, at vi knytter bånd tættere med
andre europæiske lande, der tilbyder et behandlingsniveau
som minder om vores i Danmark.
Her kan vi starte med eksempelvis horizon scanning
samarbejder og se, om det kan være et springbræt til endnu
tættere frivilligt samarbejde landene imellem ift. at indkøbe
dyre lægemiddelpræparater.
***
Side 9
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1143: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/6-18 om, hvordan det sikres, at det er den behandlende læge der træffer afgørelse om behandling af patienter med Spinraza og SMA, til sundhedsministeren
 
Som jeg nævnte indledningsvist, så har vi fra Folketingets
side givet regionerne et udgangspunkt for at kunne træffe
prioriteringsbeslutninger, selvom det også på nogle af de her
sager sætter os alle sammen i en svær, også nogle gane
næsten umulige dilemmaer og situationer.
Men beslutningerne er og bliver vigtige for, at vi som det
offentligt sundhedsvæsen vi har i Danmark kan forsvare, at
vi bruger pengene, hvor de gør mest muligt gavn for flest
mulige patienter.
Og dét er vigtigt for alle patienter. Det er vigtigt, hvis vi vil
bevare ambitionen om at have et sundhedsvæsen i
verdensklasse.
Og derfor mener jeg sådan set også, at vi som Folketing skal
holde fast i vores opbakning til de 7 principper og
Medicinrådets arbejde, herunder nemlig alle 7 principper og
også muligheden for selvfølgelig at kunne fravige
standardbehandlingen, og tage udgangspunkt i den enkelte
patients behandling.
Tak for ordet.
Side 10