SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1142: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet den 26/6-18 om redegørelse for de overvejelser m.v., der kan være forbundet med at indføre et forbud i Danmark mod drengeomskæring, hvor der ikke foreligger en medicinsk begrundelse herfor, til børne- og socialministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Besvarelse af samrådsspørgsmål CA

Sundheds- og Ældreudvalget SUU

Tirsdag den 26. juni 2018 kl. 12-13

Ca. 7 minutter

FT 1-133

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1142: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet den 26/6-18 om redegørelse for de overvejelser m.v., der kan være forbundet med at indføre et forbud i Danmark mod drengeomskæring, hvor der ikke foreligger en medicinsk begrundelse herfor, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

Der er mange vinkler på dagens tema, og der er mange forskellige

hensyn på spil.

Først og fremmest vækker temaet jo vores følelser. For vi taler jo

om vores børn. Og om beskyttelse af dem.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om jeg vil redegøre for de

overvejelser, hensyn m.v., der på mit ressortområde, herunder i

forhold til FN’s Børnekonvention og børns rettigheder generelt,

kan være forbundet med at indføre et forbud mod

drengeomskæring, hvor der ikke foreligger en medicinsk

begrundelse herfor.

Spørgsmålet om eventuel indførelse af et forbud mod omskæring

giver anledning til mange overvejelser, der er svære at skille fra

hinanden. De er af sundhedsfaglig, politisk, juridisk, religiøs,

udenrigspolitisk og moralsk karakter. Det er derfor en sag, der

kræver meget grundige overvejelser.

[Ressortspørgsmålet]

Der er derfor også tale om et spørgsmål, som berører en række

forskellige ministres ressort. Spørgsmålet om et forbud indebærer

dels en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan omskæring udføres

og reguleres i dag samt mulige sundhedsmæssige konsekvenser

af et forbud. Dels indebærer det en juridisk vurdering af, om et

forbud er muligt inden for rammerne af grundloven og Danmarks

internationale forpligtelser. Hertil kommer udenrigspolitiske

overvejelser og mulige konsekvenser i forhold til andre lande samt

potentielle sikkerhedsmæssige konsekvenser for danske

statsborgere i både ind- og udland. Endelig er der jo givet

overvejelser af religiøs, moralsk og etisk karakter.

Det er efter min bedste vurdering ikke muligt hverken at adskille

eller udskille de enkelte elementer til særskilt vurdering. Der kan

ikke ses på de enkelte dele isoleret.

Det er derfor heller ikke et spørgsmål, som kan besvares af en

enkelt minister afgrænset til det enkelte ressort. Det fremgik også

af samrådet den 20. april med sundhedsministeren,

justitsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren og

kirkeministeren. Spørgsmålet kræver inddragelse af alle relevante

hensyn og i sidste ende er det jo en politisk vurdering, om man

ønsker et forbud.

[FN’s

Børnekonvention]

Da der nu i samrådsspørgsmålet spørges særskilt ind til relevante

overvejelser og hensyn på mit ressort, og herunder særligt til FN’s

Børnekonvention

–

vil jeg selvfølgelig forsøge at besvare det

–

men igen

–

der er tale om et spørgsmål, der kræver at man

kommer hele vejen rundt. Men jeg vil nu søge at opliste de

generelle principper, som spørgsmålet giver anledning til at

komme ind på.

Som børne- og socialminister har jeg det koordinerende ansvar i

forhold til børnekonventionen. Det betyder blandt andet, at det er

mit ministerium, som koordinerer afrapporteringerne til FN om den

danske gennemførelse af konventionen. Jeg kan i den forbindelse

oplyse, at Danmark senest blev eksamineret

af FN’s Børnekomité

herom i september 2017. Det koordinerende ansvar indebærer

også, at mit ministerium kan give generel rådgivning om

fortolkning af konventionens bestemmelser.

Der gælder imidlertid et sektoransvarsprincip i forhold til

børnekonventionen, som indebærer, at de enkelte fagministre har

ansvaret for at sikre, at lovgivning og praksis på deres specifikke

områder, lever op til konventionens bestemmelser.

Når det er sagt, vil jeg kort over for udvalget opridse, hvilke

bestemmelser i børnekonventionen der er relevante at se på i

forbindelse med en vurdering af et eventuelt forbud mod

omskæring af drengebørn. Og bagtæppet er, at der i forhold til alle

bestemmelser i konventionen skal foretages en vurdering af den

konkret foreliggende situation, herunder om et påtænkt tiltag er

sagligt begrundet og proportionalt.

Artikel 3 om barnets tarv

Det følger af konventionens artikel 3, at barnets tarv skal komme i

første række i alle sager vedrørende børn. Bestemmelsen er en af

konventionens grundlæggende rettigheder, som altid skal indgå i

en fortolkning og implementering af konventionen.

FN’s Børnekomité er ikke fremkommet med en entydig definition

af begrebet ”barnets tarv”, men har i såkaldte generelle

bemærkninger til artikel 3 givet udtryk for, at der er tale om et

gennemgående begreb, som ligger til grund for alle konventionens

bestemmelser. Der er samtidig tale om et komplekst begreb, hvis

indhold må fastlægges konkret sag for sag. I forhold til

lovgivningstiltag skal det generelt vurderes, hvad der må antages

at være i barnets tarv, i lyset af de konkrete omstændigheder for

den omhandlede gruppe børn, eller børn som helhed.

Artikel 12 om retten til at blive hørt

Det følger af artikel 12 i Børnekonventionen, at et barn har ret til at

blive hørt i alle forhold, der vedrører barnet. Formålet er at sikre,

at barnet får lov til at fremlægge sine egne holdninger og

synspunkter, og at disse indgår i sagen.

FN’s Børnekomité

har i sine generelle bemærkninger til artikel 12

udtalt, at bestemmelsen ikke indeholder en aldersgrænse for,

hvornår børn skal høres og dermed, hvornår børn er i stand til at

forstå deres sag i et sådan omfang, at de kan give fx et informeret

samtykke. I stedet bør medlemslandene foretage en individuel

vurdering af det enkelte barn og den enkelte sag.

Artikel 14 om religionsfrihed

Børnekonventionen indeholder i artikel 14 en bestemmelse, der

beskytter

børns

ret

til

tankefrihed,

samvittigheds-

religionsfrihed. Denne ret er dog ikke absolut men kan

begrænses, hvis det sker ved lov og vurderes at være nødvendigt

på

grund

folkesundheden

eller

andre

menneskers

grundlæggende rettigheder. Heri indgår en vurdering af, om en

eventuel begrænsning er sagligt begrundet og proportional, dvs.

om formålet med begrænsningen kan opnås ved mindre

indgribende midler. I en vurdering af et barns ret til fx

religionsfrihed bør der tages passende hensyn til barnets ret til at

etablere og opretholde et tilhørsforhold til sin religiøse/kulturelle

arv.

Artikel 19 om beskyttelse mod vold m.v.

Børnekonventionens artikel 19 handler om at beskytte børn mod

alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug,

vanrøgt

eller

forsømmelig

behandling,

mishandling

eller

udnyttelse, herunder seksuel udnyttelse. Børnekomitéen har i sine

generelle bemærkninger til artikel 19 defineret disse handlinger for

ulovlige. Omskæring af drenge er ikke angivet som omfattet af

disse handlinger, men i stedet er fysiske handlinger såsom at slå,

sparke, ryste, rive, skolde, nive, eller bide børn derimod beskrevet

som omfattet.

Artikel 24, stk. 3 om sundhed

Til sidst vil jeg nævne konventionens artikel 24, som omhandler

børns ret til den højest opnåelige sundhedstilstand. Det fremgår af

artiklens stykke 3, at medlemsstaterne skal tage alle effektive og

passende

forholdsregler

med

henblik

på

afskaffe

traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed. I

de fælles generelle bemærkninger fra FN’s Børnekomité og FN’s

Kvindekomité, om afskaffelsen af diskrimination mod kvinder og

skadelige ritualer, nævnes omskæring af drengebørn ikke i

modsætning til omskæring af piger og kvinder. De generelle

bemærkninger nævner også børneægteskaber, polygami og

æresrelateret vold eller drab.

Samlet set gælder om børnekonventionen, som jeg sagde

tidligere, at der vil skulle foretages en konkret vurdering af et

eventuelt forbud mod omskæring. Denne vurdering vil afhænge af,

hvordan forbuddet konkret påtænkes udformet. Der vil i den

forbindelse skulle foretages en vurdering af, om forbuddet er

sagligt begrundet og proportionalt.

[Børns rettigheder generelt]

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet også spurgt til overvejelser i

forhold til børns rettigheder generelt.

Som børne- og socialminister ligger det mig naturligvis stærkt på

sinde, at børns rettigheder generelt set bliver sikret.

FN’s Børnekonvention er i den forbindelse et tværgående

instrument, som gælder på tværs af fag- og ressortområder.

Derudover er tilgangen jo i dansk lovgivning, at børns rettigheder

sikres konkret i den specifikke faglovgivning, hvor dette måtte

være relevant.

Lovgivningen indeholder således mange konkrete bestemmelser,

fx om børns ret til at blive hørt eller inddraget. Som eksempel kan

jeg fra mit eget område nævne forældreansvarslovens § 5 om, at

der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets

egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Et andet eksempel

er servicelovens § 50, stk. 3, som tilsiger, at der som led i en

børnefaglig undersøgelse skal foretages en samtale med barnet

eller den unge, som har brug for særlig støtte.

I forhold til et eventuelt forbud mod omskæring er det klart, at

barnets perspektiv og rettigheder vil skulle indgå som et

væsentligt element i vurderingen.

For at summere op i forhold til børns rettigheder, så er det

komplekse vurderinger, der skal foretages. Der skal inddrages

mange hensyn, og disse vurderinger spænder over flere ministres

ressortområder.

I forhold til en overordnet juridisk vurdering er jeg bekendt med, at

Justitsministeriet i et svar til udvalget har oplyst, at

Justitsministeriets umiddelbare juridiske vurdering er, at en

aldersbegrænsning i forhold til omskæring af drengebørn vil kunne

indføres inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, såfremt der måtte være et politisk

ønske herom. Men den nærmere vurdering vil blandt andet

afhænge af, hvilken aldersgrænse der er tale om, og hvad den

nærmere begrundelse for begrænsningen er.

[Afslutning]

Afslutningsvist vil jeg slå fast, at regeringen ikke støtter et forbud

mod rituel omskæring af drengebørn. For selv om emnet, som jeg

nævnte indledningsvist, kan vække stærke følelser i forhold til

børnene, så er der et større billede, der skal inddrages

–

både af

hensyn til den enkelte dreng og af hensyn til mulige konsekvenser

af et forbud i øvrigt:

Vejer barnets ret til at blive hørt tungere end barnets ret til

–

selv ved en meget ung alder

–

at efterleve de samme

religiøse og kulturelle skikke, som indgår i dets forældres

tro?

Vil et forbud betyde, at ritual omskæring vil fortsætte i det

skjulte og dermed blive sværere at regulere og håndhæve

med negative sundhedsmæssige konsekvenser til følge?

Og vil Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation

blive forværret?

Og mulige svar på disse spørgsmål afhænger i sidste ende af, om

der måtte være et politisk ønske om at indføre et forbud eller ej.

Såfremt det er tilfældet vil man kunne læne sig op ad

Justitsministeriets vurdering af mulighederne for at indføre

begrænsninger.

Tak for ordet.