SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1129: Spm. om kommentar til udspillet fra Dansk Fibromyalgi-Forening vedr. behandling af funktionelle lidelser, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 28-08-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPACC

Sagsnr.: 1805293

Dok. nr.: 676356

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. juni 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1129 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 1129:

”Ministeren

bedes kommentere udspillet fra Dansk Fibromyalgi-Forening vedr. be-

handling af funktionelle lidelser, jf. SUU alm. del - bilag 384.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet, har Sundheds- og Ældreministeriet ind-

hentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Styrelsen har den 22. august 2018 oplyst føl-

gende, som jeg henholder mig til:

”Det fre går af bilag 8 , at Da sk Fibro yalgi-Forening

(DFF) på en række punkter

er kritisk over for Sundhedsstyrelsens rapport Funktionelle lidelser - anbefalinger til

udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering. Rapporten er udarbejdet af

en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentation fra en række somatiske spe-

cialer, psykiatri samt terapeuter, som dagligt beskæftiger sig med funktionelle lidel-

ser, bl.a. fibromyalgi.

Indledningsvis skal vi bemærke, at rapporten ikke er nye anbefalinger til behandling

af funktionelle lidelser, som DFF skriver. Rapporten rummer ikke behandlingsvejled-

ninger, men indeholder kun anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsnet bør organise-

res, dvs. indrettes for at skabe rammerne for en forbedret indsats for mennesker

med funktionelle lidelser, fx ved at sikre samarbejde mellem forskellige fagfolk. I rap-

porten nævner vi dog eksempler på eksisterende behandlingsanbefalinger og eksem-

pler på evidens bag en række behandlingstiltag.

Begrebet funktionelle lidelser bruges som samlebetegnelse for en række lidelser, som

alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvir-

ker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster. Fælles for

de funktionelle lidelser er, at årsagerne ikke er fuldstændigt kortlagt og at de ikke kan

påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.

For nogle af de funktionelle lidelser er der etableret en såkaldt syndromdiagnose, fx

fibromyalgi, som også benævnes generaliserede smerter (engelsk: chronic wide-

spread pain). Syndromdiagnoser stilles på baggrund af symptomer. Fibromyalgi er en

diagnose, der bruges til at beskrive symptomerne hos mennesker med diffust ud-

bredte smerter i bevægeapparatet. Ofte er der samtidigt andre symptomer, blandt

andet træthed og søvnproblemer.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det ikke er muligt at lave en fyldestgørende

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1129: Spm. om kommentar til udspillet fra Dansk Fibromyalgi-Forening vedr. behandling af funktionelle lidelser, til sundhedsministeren

afgrænsning af hvilke lidelser, som samlebetegnelsen funktionelle lidelser dækker

over. Området er præget af begrænset forskningsbaseret viden og flere konkurre-

rende uafklarede hypoteser om årsagsforklaringer. Der er etableret flere såkaldte

syndromdiagnoser, men der er overlap mellem de diagnostiske kriterier for flere af

syndromdiagnoserne, og der er manglende faglig konsensus om terminologi og kod-

ning.

Mennesker med funktionelle lidelser har reelle fysiske symptomer, og er ikke indbildt

syge. Den er dog ikke hensigtsmæssigt at betragte lidelserne entydigt som hverken

fysiske eller psykiske sygdomme. Der er generelt faglig enighed om, at funktionelle

lidelser bedst forstås ud fra en bio-psyko-social multifaktoriel sygdomsmodel, hvor

både biologiske, psykologiske og sociale forhold kan spille en rolle i udvikling og for-

værring af lidelserne.

Der er videnskabeligt belæg for, at en række behandlinger er virksomme på tværs af

de funktionelle lidelser. Det gælder blandt andet kognitiv terapi, fysisk træning og i

nogle tilfælde medicinsk behandling. Det er samtidigt særligt vigtigt, at behandlingen

altid tager udgangspunkt i, og tilpasses til, den enkelte patients symptomer og behov,

og er tværfagligt funderet, hvor det er nødvendigt.

Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at anbefalingerne i rapporten lægger op til en stan-

dardiseret behandling, som er ens for alle. I rapporten anbefaler vi en helhedsorien-

teret og tværfaglig tilgang, centreret omkring patienten, med fokus på både psykiske,

fysiske og sociale faktorer. Udredning og behandling af svære funktionelle lidelser bør

ske i specialiserede tværfaglige teams, med kompetencer fra både somatiske og psy-

kiatriske specialer, socialmedicinske og andre socialfaglige kompetencer samt andre

faggrupper som psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.v. Formålet med

denne tværfaglige tilgang er netop at sikre, at den enkelte patient får en individuel og

helhedsorienterede udredning og behandling.

DFF skriver, at Sundhedsstyrelsen nu anerkender fibromyalgi som en fysisk diagnose.

Hertil skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen ikke beskæftiger sig med at aner-

kende eller afvise diagnoser som enten fysiske eller psykiske. Som anført ovenfor an-

erkender vi, at mennesker med diffust udbredte smerter i bevægeapparatet er syge

og har brug for at blive mødt med en anerkendende tilgang i sundhedsvæsenet, og få

tilbud om relevant udredning og individuel tilpasset, evidensbaseret behandling.

Diagnoser er primært et redskab til sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation

og forskning. En diagnose er en beskrivelse og ikke en forklaring.

I Da ark bruger vi or alt de diag osekoder, so fre går af WHO’s diag osesy-

stem, ICD-10, med enkelte undtagelser, både tilføjelser og afvigelser, som er rele-

vante i en dansk sammenhæng. ICD-10 er opdelt i et kapitel for psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser samt i en række organspecifikke kapitler. Denne opde-

ling i psykiske og fysiske lidelser er historisk og kulturelt betinget, men er for mange

sygdomme hverken fagligt meningsfuld eller hensigtsmæssig. Dette gælder, som

nævnt ovenfor, også for de funktionelle lidelser.

Sundhedsstyrelsen er ved at undersøge, om det er muligt at indføre en neutral - hver-

ken fysisk eller psykisk - diagnosekode for funktionelle lidelser. Det er Sundhedssty-

relsens vurdering, at dette kan medvirke til bedre sundhedsfaglig kommunikation,

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1129: Spm. om kommentar til udspillet fra Dansk Fibromyalgi-Forening vedr. behandling af funktionelle lidelser, til sundhedsministeren

dokumentation og forskning i funktionelle lidelser, til gavn for patienterne. Man vil

dog fortsat kunne bruge diagnoserne fra ICD-10, herunder diagnosen fibromyalgi.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annecathrine Carl

Side 3