Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1919183_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 20. juni stillet følgende spørgsmål nr.
1117 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1117:
”I
forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. juni om støtte og
hjælp til borgere med progredierende sygdomme, jf. samrådsspm. BL, oplyste
ministeren, at praktiserende læger kan bistå i sager om afklaring af førtidspension
og flexjob-sager. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for, hvor ofte denne
mulighed i praksis er blevet benyttet, således at den praktiserende læge har ageret
som bisidder i sådanne sager og/eller hvorvidt der trækkes på den kliniske funktion
i behandling af disse sager.”
Svar:
Den praktiserende læge er en central fagperson i forhold til borgeren. Ligeledes er
lægen en vigtig samarbejdspart for kommunerne i forhold til at få den relevante
lægelige vurdering til brug for kommunernes behandling af sager på beskæftigel-
sesområdet. Sager, hvor borgeren er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension,
skal behandles i kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam.
Den praktiserende læge afgiver sin vurdering af borgerens helbredsmæssige situa-
tion i forhold til borgerens muligheder for at arbejde. Det sker i den obligatoriske
lægeattest LÆ 265, der indgår i den forberedende del, der danner grundlag for re-
habiliteringsteamets behandling af borgerens sag. Samtidig har borgerens praktise-
rende læge mulighed for at deltage på det møde i rehabiliteringsteamet, hvor borge-
ren får behandlet sin sag.
I rehabiliteringsteamet sidder repræsentanter fra relevante kommunale forvalt-
ningsområder samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion. Sund-
hedskoordinatoren er typisk læge med en baggrund som samfunds-, arbejds- eller
almenmediciner. Sundhedskoordinatoren bidrager med sundhedsfaglig rådgivning
og indgår - sammen med de øvrige medlemmer af teamet - i dialogen med borgeren
om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig.
Der eksisterer ikke centrale opgørelser af, hvilke fagpersoner der deltager i møder-
ne i rehabiliteringsteamet. Som led i den offentliggjorte evaluering af reformen af
førtidspension og fleksjob er der derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse
blandt 700 praktiserende læger. Undersøgelsen viser, at ca. hver femte praktiseren-
29. juni 2018
J.nr.
2018 - 2916
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1117: Spm. om, hvor ofte i praksis det benyttes, at praktiserende læger kan bistå i sager om afklaring af førtidspension og flexjob-sager, til beskæftigelsesministeren
de læge har erfaring med deltagelse i et rehabiliteringsteammøde. Analysen viser
også, at de praktiserende læger generelt er motiveret for i højere grad at deltage på
mødet i rehabiliteringsteamet.
Der vil være fokus på de praktiserende lægers deltagelse i rehabiliteringsteammø-
der i det videre arbejde med opfølgningen på evalueringen af reformen af førtids-
pension og fleksjob.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2