Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1921051_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-07-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPBIWI
Sagsnr.: 1805066
Dok. nr.: 643583
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. juni 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1110 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1110:
”Ministeren bedes i forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den
12. juni om overbelægning i det danske sundhedsvæsen, jf. samrådsspm.
BÆ-BÅ, bekræfte, at en del af overbelægningen på landets sygehuse skyldtes
en stigning i influenzatilfælde, som medførte behov for indlæggelser. Og
oplyse, om denne stigning i indlæggelser og dermed pres på sygehusene
kunne være imødegået eller undgået, hvis man havde anvendt 4-valent vaccine?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i 1. kvartal 2018 er registreret ca. 3.200 patienter på medicin-
ske afdelinger, som har fået påvist influenza under indlæggelse eller ambulant be-
handling, mens det i 1.kvartal 2017 var ca. 1.100 patienter. Det svarer til, at der har
været ca. 3 gange så mange patienter med influenza på medicinske afdelinger i 1.
kvartal 2018 sammenlignet med 1. kvartal 2017. Det kan dog ikke opgøres præcist,
hvor stor en andel af overbelægningen på sygehusene i vinteren 2017-2018, der skyl-
des influenza.
Statens Serum Institut har oplyst, at der foreligger udenlandske modelberegninger af
effekten af at udskifte den 3-valente med den 4-valente influenza-vaccine, baseret på
historiske data, som indikerer, at effekten i fht. forebyggelse af indlæggelser kun er
begrænset. Dog har denne sæson været atypisk, idet der i hele Europa er registreret
mange indlæggelser også blandt de ældre med en influenza B type, der ikke var dæk-
ket af vaccinen. Effekten af en 4-valent vaccine sammenlignet med en 3-valent vac-
cine kan derfor i teorien været større end skønnet ved modelberegninger.
Størstedelen af de indlagte patienter i 2017/2018, som fik påvist influenza, var imid-
lertid ikke vaccineret. Det er derfor afgørende for antallet af indlæggelser, at flere ta-
ger imod vaccinen, hvilket forventes at reducere risikoen for indlæggelse. Det be-
mærkes i den forbindelse, at den 3-valente vaccine der blev tilbudt denne sæson
også gav en vis beskyttelse over for influenza B/Yamagata (ca. 36 %).
./.
Endelig skal det mht. vinteren 2017/2018 bemærkes, at den 4-valente vaccine ikke
var markedsført til at kunne anvendes i vaccinationsprogrammet, da kontrakten om
influenza-vacciner for sæsonen 2018/2019 blev indgået, jf. mit svar af 3. april 2018 på
SUU alm. del spørgsmål 650. En 4-valent vaccine dækkende alle relevante aldersgrup-
per blev først markedsført den 20. februar 2018.
WHO besluttede i februar måned, hvilke virusstammer der skal indgå i næste sæsons
influenzavaccine ud fra samlet vurdering af, hvilke virus det er mest sandsynligt, der
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1111: Spm. om der for den kommende sæson 2018/19 fortsat vil blive vaccineret med 3-valent vaccine og dermed risiko for en tilsvarende stigning i influenzatilfælde og indlæggelser som i denne sæson, fordi vaccinen ikke er tilstrækkelig dækkende, til sundhedsministeren
kommer i omløb. Influenza B Yamagata vil ikke indgå i den 3- valente vaccine for den
kommende sæson.
Statens Serum Instituts vurderer heller ikke, at et tilbud om 4-valente vacciner til æl-
dre vil have væsentlig betydning for antallet af indlæggelser i den kommende vinter.
Dette skyldes, at det er usandsynligt, at den samme influenza B type kommer i omløb
på samme niveau som i år, idet mange vil være immune.
Jeg kan supplerende oplyse, at der til den kommende sæson 2018/2019 primært er
bestilt 3-valente influenza-vacciner, men at disse er suppleret med en mindre
mængde 4-valente valente vacciner. Jeg henviser i den forbindelse til mit svar på SUU
alm. del spm. 1112.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Birgitta Winkler
Side 2
2