SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1109: Spm. om, i hvilken grad erfaringer fra hjemmefødselsordninger i Region Sjælland kan danne grundlag for viden om, hvad tilstrækkelig tid til forberedelse og selve fødslen har af betydning for barnet og forældrene, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 28-08-2018

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLAUB

Sagsnr.: 1805146

Dok. nr.: 675851

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. juni 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1109 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1109:

”I

forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. juni om underbeman-

ding på landets fødeafdelinger, jf. samrådsspm. BX-BZ, bedes ministeren give et bud

på, i hvilken grad erfaringer fra hjemmefødselsordninger i Region Sjælland kan danne

grundlag for viden om, hvad tilstrækkelig tid til forberedelse og selve fødslen har af

betydning for barnet og forældrene, både i forhold til at være forberedt, at undgå

unødvendig igangsættelse af fødsler, komplikationer og barnets tilknytning til foræl-

dre e, heru der erfari ger i forhold til a i g .v.?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundheds-

styrelsen, som har oplyst følgende:

”Gravide er

omfattet af sundhedslovens bestemmelser om frit sygehusvalg (§ 86).

Det vil sige, at gravide kan vælge mellem fødesteder i bopælsregionens sygehuse

samt fødesteder i andre regioners sygehuse. Et sygehus kan dog af kapacitetsmæs-

sige årsager afvise at modtage personer fra andre sygehuses optageområde eller fra

andre regioner. Er der risici forbundet med graviditet eller fødsel, kan dette også

have indflydelse på mulighederne for valg af fødested.

Regionen er endvidere, jfr. sundhedslovens § 83, forpligtet til at yde jordemoder

hjælp til alle kvinder, der ønsker at føde i eget hjem, selvfølgelig under hensyntagen

til øvrige lovkrav om faglig omhu og samvittighedsfuldhed m.v.

Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at i Danmark, anbefales hjemme fødsel kun

til kvinder med en ukompliceret graviditet og forventet ukompliceret fødsel. Såfremt

der opstår komplikationer i graviditeten, under eller umiddelbart efter fødslen, og/el-

ler der er indikation for medicinsk igangsættelse, overflyttes kvinden til en fødeafde-

ling, hvor man vil varetage relevante undersøgelser, samt eventuelle procedurer og

behandlinger.

Sundhedsstyrelsen vil derfor præcisere, at det ikke er muligt at sammenligne en

hjemmefødsels betydning for de nævnte parametre (igangsættelse og komplikatio-

ner) i spørgsmålet med en hospitalsfødsel, da der er tale om to forskellige grupper af

fødende kvinder. Endvidere gør vi opmærksom på, at selve organiseringen af fødetil-

bud (hjemmefødsel, fødsel på fødegang mv.) ikke kan sige noget om den tid, kvinden

og hendes partner har (og om den er tilstrækkelig) til forberedelse, under selve føds-

le og u iddelbart efter fødsle . Når der spørges til ”tid til selve fødsle ” i det stil-

lede spørgsmål, forstår Sundhedsstyrelsen det som relateret til at have en jordemo-

der hos sig under den aktive del af fødslen

–

i udvidelsesfasen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1109: Spm. om, i hvilken grad erfaringer fra hjemmefødselsordninger i Region Sjælland kan danne grundlag for viden om, hvad tilstrækkelig tid til forberedelse og selve fødslen har af betydning for barnet og forældrene, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at uanset om kvinden føder hjemme eller på et syge-

hus er der en række forhold, som har betydning for fødselsoplevelsen, tilfredsheden,

etableringen af amning og barnets tilknytning til forældrene.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den fødende har en jordemoder kontinuerligt hos sig

under den aktive del af fødslen. Det er dokumenteret, at det nedsætter kvindens be-

hov for medicinsk smertelindring, øger hendes tilfredshed og chancen for, at fødslen

forløber spontant.

En afgørende faktor for forældrenes tilfredshed og oplevelse af fødselsforløbet som

trygt og godt er, at de føler sig velinformerede af jordemoderen og/eller lægen un-

dervejs, og at de bliver involveret i de beslutninger, der tages under fødslen, i det om-

fang de ønsker det. En god fødselsoplevelse giver en god start på forældreskabet.

Det er påvist gennem forskning, at opbygning af relationen mellem forældre og

spædbarn har betydning for barnets udvikling. Forældre og barn støttes i at etablere

en god tilknytning, når forældrene har mulighed for sammen at forholde sig til barnet

på deres egne betingelser og give det omsorg og tryghed. Det er vigtigt, at de ny-

blevne forældre tilbydes pleje og omsorg i et ustresset miljø.

Med hensyn til etablering af amningen ved man, at det er vigtigt, at barnet lægges til

indenfor den første time efter fødslen (WHO). Uforstyrret hud-mod-hud kontakt er

desuden afgørende for etablering af god forældre-barn kontakt og den første amning

(Moore et al 2016).

Hjemmefødselsordningen i Region Sjælland

Hjemmefødselsordningen i Region Sjælland er en fælles regional ordning, som er pri-

vat drevet, bemandet med privatpraktiserende jordemødre, og offentligt finansieret

af regionen. Ordningen indberetter på lige fod med fødeafdelingerne data til Lands-

patientregisteret, således at man for eksempel kan opgøre andelen af ukomplicerede

fødselsforløb med fødsel af et rask barn hos førstegangsfødende.

Med hensyn til patienttilfredsheden for de fødende, har Sundhedsstyrelsen ikke lavet

nogen opgørelse fra hjemmefødselsordningen i Region Sjælland, men Den Landsdæk-

kende Undersøgelser af Patientoplevelser blandt fødende (LUP fødende 2017

) viser,

at de kvinder der føder hjemme, har en bedre samlet fødselsoplevelse end de hospi-

talsfødende. I alt 244 kvinder har svaret, at de har født hjemme. Undersøgelsen pe-

ger også på, at hjemmefødende i højere grad ved, hvad de skal være opmærksomme

på i forhold til amning og barnets trivsel efter fødslen end hospitalsfødende efter ud-

skrivelse fra hospitalet. Der er imidlertid ikke forskel mellem hospitals- og hjemmefø-

dendes oplevelser af mere specifikke forhold om fødslen, såsom vurdering af løbende

information under fødslen, hjælp til smertelindring, vejledning og støtte fra persona-

let under fødslen. Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke kan fortælle noget om,

hvilken tid de fødende har haft i deres graviditets- fødsels- og barselsforløb. Endvi-

dere må man være varsom med at sammenligne resultaterne på tværs af fødetilbud-

dene, idet der i denne undersøgelse er en væsentlig selektionsbias, da de kvinder, der

vælger at føde hjemme, kan være kvinder, der i forvejen er mere velforberedte, res-

sourcestærke og har en tro på egenkontrol over fødslen. Derudover er der som

nævnt indledningsvist tale om to forskellige grupper af fødende kvinder.

https://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/lup_foedende_2017.pdf

Side 2

I Sundhedsstyrelsens igangværende arbejde med faglige anbefalinger til organisering

af fødetilbud samt revisionen af anbefalinger for svangreomsorgen, inddrager vi rele-

vante erfaringer fra både hjemmefødselsordningen i Region Sjælland såvel som fra

øvrige fødetilbud i resten af landet.

Sundhedsstyrelsen vil afslutningsvis gøre opmærksom, at uanset om man vælger en

hjemmefødsel eller en fødsel på et sygehus, er det vigtigt, at der er et betydeligt fo-

kus på fortsat at sikre alle fødende en god oplevelse, herunder især de førstegangsfø-

dende, da det har betydning for kvindens fremtidige fødsler.”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen.

Jeg kan i øvrigt henvise til regeringens udspil på fødselsområdet fra januar 2018

”E

god og

sikker start på livet”

med fire klare målsætninger for fremtidens fødselsind-

sats. Det er regeringens ambition, at alle gravide skal have mulighed for at føde i

trygge og gode omgivelser uafhængigt af, om de føder på et hospital, hjemme eller

på en klinik. Med udspillet ønsker jeg at sætte en samlet retning for, hvordan vi sikrer

fremtidens fødselsindsats med skræddersyede forløb, gode fødesteder, sundt ar-

bejdsmiljø og bedre digital tilgængelighed.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Laura Brink

Side 3