Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1920633_0001.png
2. juli 2018
J.nr. 2018 - 3922
Til Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1101 af 14. juni 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om man i nogen af de beregninger, der foretages i Skatteministeriet, indregner sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefravær, højere produktion og lavere udgifter til pleje og behandling af forskellige politiske tiltag, til skatteministeren
1920633_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om man i nogen af de beregninger, der foretages i Skatte-
ministeriet, indregner sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefravær, højere
produktion og lavere udgifter til pleje og behandling af forskellige politiske tiltag?
Svar
Skatteministeriet udarbejder dels skøn for virkningen på de offentlige finanser af forskel-
lige skatte- eller afgiftspolitiske tiltag, dels skøn for de samlede samfundsøkonomiske
virkninger.
Ved opgørelse af
virkningerne på de offentlige finanser
af fx lavere afgifter ses generelt bort fra
eventuelle afledte eksterne omkostninger (fx negative eller positive helbredsomkostnin-
ger). Årsagen hertil er, at den isolerede virkning på de offentlige finanser af ændringer i de
afledte eksterne omkostninger er vanskelig at fastlægge præcist.
Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de samlede offentlige udgifter til fx
sundhed
på det mellemfristede sigt
er fastlagt ud fra en politisk prioritering om at an-
vende en bestemt andel af et givent råderum på sundhed. Derfor vil evt. forbedringer af
befolkningens sundhedstilstand formentlig ikke indebære lavere sundhedsudgifter, men i
stedet, at der kan gennemføres kvalitetsløft i den samlede sundhedsbehandling, fx nye be-
handlingsformer, ny medicin mv. Det samlede niveau for den offentlige service er i sidste
ende en politisk prioritering.
I det omfang, at et ændret afgiftsniveau fører til øgede helbredsomkostninger
og dette
har en direkte påvirkning af de offentlige finanser
vil finansieringsbehovet forbundet
med afgiftsnedsættelsen alt andet lige være større. Tilsvarende vil en afgiftsforøgelse alt
andet lige indebære en større forbedring af de offentlige finanser, hvis de eksterne hel-
bredsomkostninger reduceres, og en sådan reduktion vil isoleret set styrker de offentlige
finanser.
Der kan potentielt identificeres en række afledte eksterne virkninger som følge af dan-
skernes forbrug. Det kan fx være emissioner af helbredsskadelige stoffer knyttet til for-
brug af energi, emissioner og uheld ved (bil)kørsel eller øget efterspørgsel efter sundheds-
ydelser ved forbrug af cigaretter eller alkohol.
Konkret kan danskernes forbrug derved give anledning til afledte
eksterne helbredsomkostnin-
ger
i form af fx øgede udgifter i sundhedsvæsenet, som ikke bæres af forbrugeren selv, la-
vere skatteindtægter, øgede udgifter til dagpenge mv. i forbindelse med sygdom og om-
kostninger i forbindelse med trafikuheld mv.
Ved opgørelse af de
samfundsøkonomiske virkninger
af ændringer i afgifterne på
energiområdet
indregner Skatteministeriet typisk afledte eksterne omkostninger. Et eksempel herpå
fremgår af
Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet, delanalyse 4.
Her er blandt andet de
samfundsøkonomiske effekter af en omlægning af afgifter og tilskud til den ideelle struk-
tur belyst, på baggrund af Skatteministeriets forudsætninger og metoder. Herunder indgår
Side 2 af 3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om man i nogen af de beregninger, der foretages i Skatteministeriet, indregner sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefravær, højere produktion og lavere udgifter til pleje og behandling af forskellige politiske tiltag, til skatteministeren
1920633_0003.png
de afledte eksterne helbredsomkostninger ved en omlægning forbundet med ændringer i
udledningen af NO
X,
SO
2
og partikler.
Afgifterne på NOx og SO
2
skønnes omtrent at have det rette niveau i forhold til de af-
ledte eksterne omkostninger. Derimod er der ingen afgift på partikeludledningen, der ta-
ger højde for de afledte eksterne helbredsomkostninger forbundet hermed. I delanalysen
er det således belyst, at en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig indretning af energiafgif-
ter og -tilskud skønnes at reducere partikeludledningen, hvilket indebærer en samfunds-
økonomisk gevinst.
Ved beregninger af de samfundsøkonomiske virkninger af ændringer i
afgifterne på nydelses-
midler
herunder afgifter på cigaretter og tobak samt spiritus
indgår typisk et skøn over
de afledte eksterne omkostninger i form af ændrede helbredsomkostninger. I kapitel 5 i
Skatteministeriets ny publikation
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018
er fx vist en række be-
regninger af de skønnede samfundsøkonomiske virkninger, inkl. eksterne omkostninger i
form af helbredsomkostninger, af en række hypotetiske ændringer i afgifterne på hen-
holdsvis vin, spiritus, øl, chokolade og slik samt cigaretter og tobak.
Beregninger af de samfundsøkonomiske virkninger for
bilafgifter
indeholder ligeledes et
skøn over de afledte eksterne omkostninger i forbindelse med kørsel. Der tages her ud-
gangspunkt i de Transportøkonomiske Enhedspriser beregnet af DTU, som blandt andet
omfatter omkostningerne i forbindelse med uheld og luftforurening, hvilket fx dækker
over omkostninger til medicinsk behandling og materielskadeomkostninger samt indi-
rekte omkostninger i form af produktionstab og værdien af tabte menneskeliv (velfærds-
tab).
De samfundsøkonomiske virkninger af en afgiftsændring sigter mod at afspejle den sam-
lede virkning på den samfundsøkonomiske velfærd, inklusive de afledte virkninger for
borgerne. De samfundsøkonomiske virkninger af en afgiftsændring er således ikke identi-
ske med de afledte provenumæssige konsekvenser for de offentlige finanser.
Side 3 af 3