SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om man i nogen af de beregninger, der foretages i Skatteministeriet, indregner sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefravær, højere produktion og lavere udgifter til pleje og behandling af forskellige politiske tiltag, til skatteministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

2. juli 2018

J.nr. 2018 - 3922

Til Folketinget

–

Sundheds- og Ældreudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1101 af 14. juni 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1101: Spm. om man i nogen af de beregninger, der foretages i Skatteministeriet, indregner sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefravær, højere produktion og lavere udgifter til pleje og behandling af forskellige politiske tiltag, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, om man i nogen af de beregninger, der foretages i Skatte-

ministeriet, indregner sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefravær, højere

produktion og lavere udgifter til pleje og behandling af forskellige politiske tiltag?

Svar

Skatteministeriet udarbejder dels skøn for virkningen på de offentlige finanser af forskel-

lige skatte- eller afgiftspolitiske tiltag, dels skøn for de samlede samfundsøkonomiske

virkninger.

Ved opgørelse af

virkningerne på de offentlige finanser

af fx lavere afgifter ses generelt bort fra

eventuelle afledte eksterne omkostninger (fx negative eller positive helbredsomkostnin-

ger). Årsagen hertil er, at den isolerede virkning på de offentlige finanser af ændringer i de

afledte eksterne omkostninger er vanskelig at fastlægge præcist.

Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de samlede offentlige udgifter til fx

sundhed

–

på det mellemfristede sigt

–

er fastlagt ud fra en politisk prioritering om at an-

vende en bestemt andel af et givent råderum på sundhed. Derfor vil evt. forbedringer af

befolkningens sundhedstilstand formentlig ikke indebære lavere sundhedsudgifter, men i

stedet, at der kan gennemføres kvalitetsløft i den samlede sundhedsbehandling, fx nye be-

handlingsformer, ny medicin mv. Det samlede niveau for den offentlige service er i sidste

ende en politisk prioritering.

I det omfang, at et ændret afgiftsniveau fører til øgede helbredsomkostninger

–

og dette

har en direkte påvirkning af de offentlige finanser

–

vil finansieringsbehovet forbundet

med afgiftsnedsættelsen alt andet lige være større. Tilsvarende vil en afgiftsforøgelse alt

andet lige indebære en større forbedring af de offentlige finanser, hvis de eksterne hel-

bredsomkostninger reduceres, og en sådan reduktion vil isoleret set styrker de offentlige

finanser.

Der kan potentielt identificeres en række afledte eksterne virkninger som følge af dan-

skernes forbrug. Det kan fx være emissioner af helbredsskadelige stoffer knyttet til for-

brug af energi, emissioner og uheld ved (bil)kørsel eller øget efterspørgsel efter sundheds-

ydelser ved forbrug af cigaretter eller alkohol.

Konkret kan danskernes forbrug derved give anledning til afledte

eksterne helbredsomkostnin-

ger

i form af fx øgede udgifter i sundhedsvæsenet, som ikke bæres af forbrugeren selv, la-

vere skatteindtægter, øgede udgifter til dagpenge mv. i forbindelse med sygdom og om-

kostninger i forbindelse med trafikuheld mv.

Ved opgørelse af de

samfundsøkonomiske virkninger

af ændringer i afgifterne på

energiområdet

indregner Skatteministeriet typisk afledte eksterne omkostninger. Et eksempel herpå

fremgår af

Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet, delanalyse 4.

Her er blandt andet de

samfundsøkonomiske effekter af en omlægning af afgifter og tilskud til den ideelle struk-

tur belyst, på baggrund af Skatteministeriets forudsætninger og metoder. Herunder indgår

Side 2 af 3

de afledte eksterne helbredsomkostninger ved en omlægning forbundet med ændringer i

udledningen af NO

og partikler.

Afgifterne på NOx og SO

skønnes omtrent at have det rette niveau i forhold til de af-

ledte eksterne omkostninger. Derimod er der ingen afgift på partikeludledningen, der ta-

ger højde for de afledte eksterne helbredsomkostninger forbundet hermed. I delanalysen

er det således belyst, at en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig indretning af energiafgif-

ter og -tilskud skønnes at reducere partikeludledningen, hvilket indebærer en samfunds-

økonomisk gevinst.

Ved beregninger af de samfundsøkonomiske virkninger af ændringer i

afgifterne på nydelses-

midler

–

herunder afgifter på cigaretter og tobak samt spiritus

–

indgår typisk et skøn over

de afledte eksterne omkostninger i form af ændrede helbredsomkostninger. I kapitel 5 i

Skatteministeriets ny publikation

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018

er fx vist en række be-

regninger af de skønnede samfundsøkonomiske virkninger, inkl. eksterne omkostninger i

form af helbredsomkostninger, af en række hypotetiske ændringer i afgifterne på hen-

holdsvis vin, spiritus, øl, chokolade og slik samt cigaretter og tobak.

Beregninger af de samfundsøkonomiske virkninger for

bilafgifter

indeholder ligeledes et

skøn over de afledte eksterne omkostninger i forbindelse med kørsel. Der tages her ud-

gangspunkt i de Transportøkonomiske Enhedspriser beregnet af DTU, som blandt andet

omfatter omkostningerne i forbindelse med uheld og luftforurening, hvilket fx dækker

over omkostninger til medicinsk behandling og materielskadeomkostninger samt indi-

rekte omkostninger i form af produktionstab og værdien af tabte menneskeliv (velfærds-

tab).

De samfundsøkonomiske virkninger af en afgiftsændring sigter mod at afspejle den sam-

lede virkning på den samfundsøkonomiske velfærd, inklusive de afledte virkninger for

borgerne. De samfundsøkonomiske virkninger af en afgiftsændring er således ikke identi-

ske med de afledte provenumæssige konsekvenser for de offentlige finanser.

Side 3 af 3