Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1920645_0001.png
2. juli 2018
J.nr. 2018 - 3921
Til Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1100 af 14. juni 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1100: Spm. om ministeren mener, at man får et retvisende billede af konsekvenserne af et givent politisk forslag, når man ikke inkluderer de sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefravær, højere produktion og lavere udgifter til pleje og behandling, som det andre steder i analyser og rapporter er dokumenteret, at der er ved forskellige politiske tiltag, til skatteministeren
1920645_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at man får et retvisende billede af konsekvenserne af et givent politisk
forslag, når man ikke inkluderer de sundhedseffekter i form af eksempelvis lavere sygefra-
vær, højere produktion og lavere udgifter til pleje og behandling, som det andre steder i
analyser og rapporter er dokumenteret, at der er ved forskellige politiske tiltag?
Svar
Jeg mener, at Skatteministeriet skal indarbejde sundhedseffekter i det omfang, de med no-
genlunde sikkerhed kan fagligt dokumenteres at have samfundsøkonomiske virkninger.
Eksempelvis indgår der ved beregning af de samfundsøkonomiske virkninger af ændrin-
ger i
afgifterne på nydelsesmidler
herunder afgifter på cigaretter og tobak samt spiritus
ty-
pisk et skøn over de afledte eksterne omkostninger i form af ændrede helbredsomkost-
ninger. I kapitel 5 i Skatteministeriets ny publikation
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018
er fx
vist en række beregninger af de skønnede samfundsøkonomiske virkninger, inkl. eksterne
omkostninger i form af helbredsomkostninger, af en række hypotetiske ændringer i afgif-
terne på henholdsvis vin, spiritus, øl, chokolade og slik samt cigaretter og tobak.
Ved opgørelse af
virkningerne på de offentlige finanser
af fx lavere afgifter ses der generelt bort
fra evt. sundhedseffekter. Årsagen hertil er, at den samlede virkning på de offentlige fi-
nanser af ændringer i sundhed er vanskelig at fastlægge præcist.
Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de samlede offentlige udgifter til fx
sundhed
på det mellemfristede sigt
er fastlagt ud fra en politisk prioritering om at an-
vende en bestemt andel af et givent råderum på sundhed. Derfor vil evt. forbedringer af
befolkningens sundhedstilstand formentlig ikke indebære lavere sundhedsudgifter, men i
stedet, at der kan gennemføres kvalitetsløft i den samlede sundhedsbehandling, fx nye be-
handlingsformer, ny medicin mv.
I Skatteministeriet
såvel som andre ministerier
arbejdes der løbende på at levere be-
regninger, som er så objektive og fagligt funderede som muligt ud fra den viden, der er til
rådighed. Skatteministeriet udvikler derfor løbende sine regnemetoder, når ny viden bliver
tilgængelig, fx i den netop offentliggjorte
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.
Der henvises desuden til svar på spørgsmål nr. 1101 (alm. del) af 14. juni 2018 fra Sund-
heds- og Ældreudvalget.
Side 2 af 2