Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Flemming Møller Mortensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 14. juni 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1089 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1089:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor mange påbud Arbejdstilsynet har udstedt på
landets hospitalsafdelinger, opgjort månedligt for perioden fra juli 2015 og frem til
i dag”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen bedt Arbejdstilsynet om at udarbejde en oversigt
over antal afgørelser, som Arbejdstilsynet har givet på hospitaler på besøg gennem-
ført i perioden fra juli 2015 til og med den 17. juni 2018 opgjort månedligt for hele
perioden og fordelt på de enkelte hospitaler (produktionsenheder).
Oversigten vedlægges.
Arbejdstilsynet har i den anledning oplyst, at det ikke er muligt at opgøre antallet
af afgørelser på hospitalsafdelinger, da afgørelser registreres på hele hospitaler
(produktionsenheder) og ikke på afdelingsniveau.
Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at antallet af afgørelser i en given periode bl.a.
vil afhænge af, hvilke og hvor mange hospitaler der bliver besøgt, samt hvilke og
hvor mange afdelinger inden for det enkelte hospital. Antallet af afgørelser vil også
afhænge af, hvor på hospitalet tilsynet konkret foregår i den pågældende periode.
Derfor vil ændringer i antallet af afgørelser fra en periode til en anden ikke nød-
vendigvis afspejle ændringer i det faktiske arbejdsmiljø.
Antallet af afgørelser skal i øvrigt ses i lyset af, at Arbejdstilsynet siden den 1. ja-
nuar 2016 har ført et såkaldt udvidet risikobaseret tilsyn med hospitalsbranchen,
hvor det almindelige risikobaserede tilsyn udvides med en særlig grundig og mål-
rettet gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø, lige-
som Arbejdstilsynet i 2017 har ført risikobaseret tilsyn på Rigshospitalet, der som
bekendt er et stort hospital.
4. juli 2018
J.nr.
20185200254