SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1082: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/6-18 om støtte og hjælp til borgere med progredierende sygdomme, som. f.eks. demens og Parkinson, til beskæftigelsesministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale om indsatsen for borgere med

progredierende sygdomme

Samrådsspørgsmål BL

Vil ministrene i et kommende åbent samråd svare på, hvordan regeringen i samar-

bejde med kommunerne kan sikre, at borgere med progredierende sygdomme som

eks. demens og Parkinson m.v. får den nødvendige og tilstrækkelige støtte og

hjælp i hverdagen

–

og samtidig sikre, at den kommunale og regionale sundheds-

indsats ikke undergraves af, at jobcentre ikke vil tildele borgeren pension og der-

med sikre ro på i forhold til at få en stabil og god hverdag på trods af deres progre-

dierende sygdom?

Indledning

Nu har vi hørt fra ældreministeren, hvordan rege-

ringen i samarbejde med kommunerne vil sikre, at

borgere med progredierende sygdomme - som fx

demens, Parkinson og Alzheimers - får den nød-

vendige støtte og hjælp i hverdagen.

SF ønsker samtidig svar på, hvordan regeringen vil

sikre, at indsatsen ikke undergraves af, at jobcentre

ikke vil tildele førtidspension og dermed sikre, at

disse borgere kan få ro på i forhold til at få en sta-

bil og god hverdag på trods af deres sygdom.

Jeg vil gerne med det samme slå fast, at den ind-

sats, som ældreministeren har redegjort for, ikke

må blive modarbejdet af beskæftigelsesindsatsen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1082: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/6-18 om støtte og hjælp til borgere med progredierende sygdomme, som. f.eks. demens og Parkinson, til beskæftigelsesministeren

Det er helt afgørende, at syge borgere får en tvær-

faglig og koordineret indsats, hvor der tages de ret-

te hensyn til den sundhedsfaglige indsats. Og det

har forligskredsen for reformen af førtidspension

og fleksjobs fulde opmærksomhed. Når vi til efter-

året skal drøfte reformen af førtidspension og

fleksjob, vil vi derfor også se på dette område.

Men jeg vil gerne understrege to ting.

For det første

skal der kun iværksættes beskæfti-

gelsesrettede tiltag, når der er et arbejdsmarkeds-

perspektiv. Ingen mennesker skal gennemgå res-

sourceforløb, hvis det ikke bidrager til at udvikle

deres arbejdsevne.

For det andet

har vi netop præciseret reglerne for

tilkendelse af førtidspension. Ingen kommuner bør

fremover være i tvivl om reglerne.

Når SF skriver i samrådsspørgsmålet:

”at jobcen-

tre ikke

vil

tildele borgeren pension,”

bliver jeg

nødt til at præcisere, at jobcentrene

skal

tildele

borgeren førtidspension, hvis der ikke er udsigt til,

at borgeren nogensinde kan blive en del af ar-

bejdsmarkedet.

Reglerne er netop præciseret

Jeg er fuldt opmærksom på, at der har været kede-

lige eksempler fremme i medierne, hvor menne-

sker med demens og Parkinson har været sendt i

meningsløse ressourceforløb.

Som jeg sagde lige før, har forligskredsen bag re-

formen af førtidspension og fleksjob derfor præci-

seret reglerne for ressourceforløb og tilkendelse af

førtidspension, så vi får stoppet disse ressourcefor-

løb.

Flere kommuner har været i tvivl om, hvilke krav

der skal opfyldes, for at borgere kan tilkendes en

førtidspension. Det fremgik af en evaluering, der

kom tidligere på året, og som danner baggrund for

præciseringerne.

Lovforslaget, som blev vedtaget i sidste måned,

skal skabe klarhed om to centrale ting:

For det første

at dokumentationskravet for tilken-

delse af førtidspension i nogle tilfælde kan være

opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressour-

ceforløb.

Og for det andet

at det er en forudsætning for at

iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på

indsatser, hvor der er en realistisk forventning om,

at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan

udvikle sin arbejdsevne.

Det betyder, at et ressourceforløb skal være rele-

vant for den enkelte borger

–

ellers skal det ikke

sættes i værk. Og det betyder, at hvis der ikke er

nogen muligheder for udvikling, så skal borgeren

have en førtidspension, uden at borgeren først skal

gennem alle mulige indsatser.

Jeg forventer, at lovforslaget medfører en reel

praksisændring, så kommunerne ikke visiterer

borgere til ressourceforløb, hvis deres arbejdsevne

ikke kan udvikles.

Jeg hæfter mig også ved, at Ankestyrelsen har til-

kendegivet, at de vil ophæve to centrale principaf-

gørelser som følge af lovforslaget.

Diagnose afgør ikke førtidspension

Reglerne for tilkendelse af førtidspension er ens

for alle

–

diagnose eller ej. Førtidspension tilken-

des på baggrund af en konkret individuel helheds-

vurdering af borgerens arbejdsevne og mulighe-

derne for at udvikle den.

Det afgørende er ikke, om der er stillet en bestemt

diagnose. Det afgørende er, hvordan borgerens ar-

bejdsevne er påvirket af sygdommen.

Hvis en person med fx demens er så svækket af

sygdommen, at arbejdsevnen er stærkt nedsat, og

det ikke længere er muligt at bevare tilknytningen

til arbejdsmarkedet, så skal personen selvfølgelig

tilkendes førtidspension.

Men nogle personer vil opleve, at de får stillet en

diagnose på et så tidligt tidspunkt, at der fx kan

sættes ind med behandling, der kan forhale udvik-

lingen, og hvor der stadig vil være et arbejdsmar-

kedsperspektiv.

I sådanne situationer kan en aktiv indsats sagtens

være en god hjælp og støtte, hvis der tages hensyn

til den enkeltes behov og ressourcer.

Det kan fx være virksomhedspraktik med de rette

skånehensyn, der kan bane vejen for et fleksjob.

Fleksjobbet kan være på ti timer om ugen. Det kan

også sagtens være på færre eller flere timer

–

alt

efter hvordan personen har det og tackler sin syg-

dom.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at et fleksjob kan give

mere mening for den enkelte og mere livskvalitet

end en tilværelse helt uden for arbejdsmarkedet.

Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på,

at vi på ingen måde må opgive mennesker, hvis

der er en realistisk mulighed for, at de kan blive en

del af arbejdsmarkedet. Det er en rigtig god til-

gang, som både jeg og resten af forligskredsen

støtter til fulde.

En diagnose som fx demens skal ikke pr. automa-

tik sende folk på førtidspension

–

og helt ud af ar-

bejdsmarkedet.

Men vi er også enige om, at ingen mennesker skal

gennemgå ressourceforløb, hvis det ikke bidrager

til at udvikle deres arbejdsevne. Derfor præcisere-

de vi reglerne.

Tværfaglig indsats til syge borgere

Som jeg sagde indledningsvist, er det afgørende, at

syge borgere får en tværfaglig og koordineret ind-

sats, der kan hjælpe dem tættere på arbejdsmarke-

det. Det gælder selv sagt kun de borgere, hvor der

er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsmar-

kedet.

Tingene skal spille sammen og ikke modarbejde

hinanden, så borgeren kan føle sig tryg gennem

hele forløbet. Det er jeg helt enig med SF i.

En tværfaglig indsats er gennemgående og helt

central i de store reformer på beskæftigelsesområ-

det, som er gennemført de seneste fem år, og som

et bredt flertal i Folketinget står bag.

Alle kommuner har fx nu et tværfagligt rehabilite-

ringsteam, der behandler sager, hvor der er brug

for andet og mere end blot en beskæftigelsesrettet

indsats.

I rehabiliteringsteamet sidder der altid repræsen-

tanter fra både beskæftigelses-, social- og sund-

hedsområdet.

Hvis teamet indstiller en borger til ressourceforløb,

skal teamet også indstille, hvilke indsatser inden

for de enkelte områder, det vil være relevant at

iværksætte.

Borgeren skal som udgangspunkt altid selv deltage

i mødet i rehabiliteringsteamet, og borgeren har

mulighed for at have en bisidder med til mødet.

Borgeren har også mulighed for at bede sin prakti-

serende læge om at deltage.

Endelig har borgere i ressourceforløb ret til en ko-

ordinerende sagsbehandler, der blandt andet skal

sikre, at indsatsen i ressourceforløbet koordineres

på tværs, og at der fx bliver taget de nødvendige

hensyn til eventuelle behandlingsforløb i sund-

hedsvæsenet.

Derudover er der også oprettet kliniske funktioner,

som sikrer, at kommunerne kan få kvalificeret

sundhedsfaglig rådgivning og vejledning i de mere

komplekse sager på beskæftigelsesområdet.

Den tværfaglige indsats giver således bedre mu-

ligheder for, at borgere, der slås med en svær syg-

dom, kan få den nødvendige støtte og hjælp til at

få et arbejdsliv.

Afrunding

Afslutningsvis vil jeg tilføje, at ressourceforløb er

et væsentligt fokusområde i den samlede evalue-

ring af reformen af førtidspension og fleksjob, som

blev offentliggjort i marts.

Jeg mødtes tidligere i dag med 19 centrale organi-

sationer på området, hvor vi drøftede evalueringen

og de udfordringer, vi kan se, der er med ressour-

ceforløb.

Jeg vil nu fortsætte drøftelserne med forligskred-

sen bag reformen af førtidspension og fleksjob.

Målet er meget klart: Ressourceforløb skal have

perspektiv for den enkelte borger.

Tak for ordet.