SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1079: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/6-18 om udfordringer med overbelægning i det danske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLTPE

Koordineret med: SUNDØK/ÆLSAM/JURPSYK

Sagsnr.: 1803611

Dok. nr.: 601261

Dato: 12-06-2018

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. juni 2018

Samrådsspørgsmål BÆ, BØ og BÅ (stillet efter ønske fra

Kirsten Normann Andersen (SF) og Flemming Møller

Mortensen (S))

Samrådsspørgsmål BÆ:

”Hvad planlægger regeringen i

samarbejde med de fem regioner at gøre for at komme

overbelægningen til livs på de medicinske afdelinger, og vil det

blive et tema i de kommende økonomiforhandlinger, så det

fremadrettet bliver muligt at undgå situationer, som dem der pt.

ses på Aalborg Universitetshospital med store udgifter til

brandvagter som følge og på sygehusene i Region Sjælland, hvor

Arbejdstilsynet har givet påtaler? Der henvises bl.a. til artiklerne

”Alt for mange patienter: Brandmænd pressede af at holde vagt

på gangene” bragt på www.dr.dk den 26. april 2018 og

”Politikere: Pressede sygehuse skal kureres hurtigt” bragt på

www.sn.dk den 24. april 2018.

Samrådsspørgsmål BØ:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad det

efter ministerens opfattelse siger om forholdene for patienter og

personale i det danske sundhedsvæsen, at der findes

SUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1079: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/6-18 om udfordringer med overbelægning i det danske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren

hospitalsafdelinger, hvor der er så massive og vedvarende

problemer med overbelægning, at man tilsyneladende er nødt til

at hyre brandmænd ind for at sidde brandvagt på afdelingerne?”

Samrådsspørgsmål BÅ:

”Ministeren bedes give en redegørelse

for den generelle udfordring med overbelægning i det danske

sundhedsvæsen og på den baggrund vurdere, om regeringens

mere end to år gamle akutpakke mod overbelægning har været

en succes eller fiasko?”

Tak for spørgsmålene.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at det er helt

uacceptabelt, at vi stadig periodevist ser så stort et omfang af

overbelægning på sygehusafdelinger flere steder i landet.

Overbelægning kan betyde, at patientsikkerheden forringes, og

at behandlingen bliver utilstrækkelig, eller et sygdomsforløb

forværres. Og så er det ikke mindst dårligt for både

arbejdsmiljøet og arbejdsglæden for de medarbejdere, der har

vagten.

Side 2

Et af de konkrete eksempler, der gav anledning til dette samråd,

er Aalborg Universitetshospital, hvor brandvæsenet har grebet

ind grundet markant overbelægning. Jeg er nødt til at sige, at

man også lokalt skal tage hånd om problemerne. Vi kan se, at

der er sygehuse landet over, hvor der ikke er samme

udfordringer med overbelægning. Og vi ser samtidigt, at der er

sygehuse, hvor tingene ikke fungerer som de skal. Derfor er det

også en lokal ledelsesopgave at sikre, at man ikke kommer i

situationer, hvor spidsbelastningen er så voldsom, som vi har set

nogle steder i landet.

Så når dedikerede og engagerede medarbejdere udtrykker deres

bekymring, som det for eksempel er sket på Aalborg

Universitetshospital og Holbæk Sygehus, så skal vi lytte. Og vi

skal reagere. Samtidigt har jeg en forventning om, at man

reagerer lokalt, inden det når så langt, at det rammer

sundhedsministerens bord. Det manglende ansvar til at

håndtere situationer, før de bliver så alvorlige, som vi har set

nogle eksempler på i løbet af foråret, bekymrer mig.

Det er også derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed er skredet

ind, og Holbæk Sygehus nu har fået fem påbud.

Side 3

For travlhed og fx tilbagevendende fænomener som influenza

må ikke gå ud over patienternes ve og vel. Det var også derfor,

at nedbringelse af overbelægning var et af Venstres syv krav til

regionerne tilbage i 2015.

Siden da synes jeg ikke, at vi i regeringen har stukket hovedet i

busken. Tværtimod. Faktisk mener jeg, at vi er gået systematisk

til værks for at give regionerne håndsrækning på håndsrækning

med en opgave, som først og fremmest skal løses lokalt ude i

regionerne. Og jeg forventer derfor også, at regionerne nu

styrker indsatsen. I den nyligt indgåede økonomiaftale for 2019

med Danske Regioner er det derfor skrevet ind, at regionerne

skal have fokus på at reducere perioder med overbelægning.

Sammen med DF, LA og K indgik Venstreregeringen i juni 2016

en aftale om handlingsplanen for den ældre medicinske patient.

Med handlingsplanen blev der afsat 1,2 mia. kr. i perioden 2016-

2019 og herefter varigt 300 mio. kr. årligt. Handlingsplanen

sætter ind med en samlet indsats for at modvirke

overbelægning og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i

indsatsen for ældre medicinske patienter.

Side 4

Som en del af handlingsplanen kom også Akutpakken mod

overbelægning på sygehusene fra februar 2016, som udmønter i

alt 415 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter varigt 50 mio.

kr. årligt. Et af initiativerne i akutpakken handler om at sikre

gode og trygge patientflow for indlagte patienter.

Implementeringen af regionernes arbejde med ”Sikkert

Patientflow” følges tæt.

En ekstern evaluering viser, at der er fremdrift i

implementeringen af ”Sikkert Patientflow”, og at alle hospitaler

har taget de centrale redskaber i brug. Der ses dog stadig en

spredning i, hvor langt de enkelte hospitaler er kommet med

implementeringen. Jeg forventer derfor, at regionerne arbejder

målrettet videre med fuldt ud at implementere redskaberne.

Derudover blev der bl.a. også afsat 100 mio. kr. i 2016 og 50

mio. kr. årligt fra 2017 og frem til at løfte sygehusenes kapacitet

i form af mere personale.

Siden Venstreregeringen tiltrådte i 2015 er sundhedsvæsenet

løftet med i alt 5,5 mia. kr. Heriblandt afsatte regeringen

Side 5

yderligere 1 mia. kr. til det regionale sundhedsvæsen med den

nyligt indgåede økonomiaftale for 2019 med Danske Regioner.

***

Betyder det så, at vi er i mål? Nej. For det første løber

Akutpakken frem til 2020. Derfor er det også for tidligt at

vurdere, om den har været ’en succes eller en fiasko’, sådan som

der bliver spurgt til. For det andet, så er og bliver det et langt,

sejt træk at nedbringe overbelægning. Det sagde den

daværende sundhedsminister Sophie Løhde allerede dengang

akutpakken blev offentliggjort, og det har jeg gentaget

efterfølgende.

Der findes ikke nogen snuptagsløsninger. På nogle sygehuse er

man nået langt, mens der på andre sygehuse er brug for mere

fokus på, hvordan man bekæmper overbelægning.

Ser vi alene på bemandingen på hospitalerne, er der sket en

stigning svarende til, at der siden 2001 hver eneste dag –

undtagen om søndagen – i gennemsnit er ansat én ekstra læge

og én ekstra sygeplejerske.

Side 6

Det lange seje træk handler også om at gennemføre den

nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet henimod at varetage

opgaverne der, hvor det giver mest værdi for patienterne.

Derfor aftalte regeringen med DF i oktober 2017 at suspendere

produktivitetskravet i 2018, og der blev igangsat et

styringseftersyn.

I de netop overståede økonomiforhandlinger drøftede jeg også

belægningssituationen med regionerne. Vi er enige om, at

sygehusene nu skal have et styrket fokus på bedre anvendelse af

ressourcerne, arbejdstilrettelæggelse og brug af tidstro data

bl.a. for at reducere perioder med overbelægning på de

medicinske afdelinger.

Med Økonomiaftalen har vi desuden endeligt afskaffet

produktivitetskravet og med en ny styringsmodel fra 2019 taget

første skridt til en markant omstilling af vores sundhedsvæsen.

Side 7

Den nye styring skal være med til at skabe bedre sammenhæng

og understøtte, at mere patientbehandling kan varetages uden

for sygehusene. Og samtidig give personalet mere plads til at

skabe gode løsninger, der kommer patienterne til gavn. Og

undgå nogle af de tilspidsede situationer og travlhed som vi ser

på nogle af vores sygehuse i dag.

Her spiller ikke kun regionerne en central rolle. Også de

praktiserende læger og kommunerne vil fremover løfte en

betydelig del af de behandlinger, der i dag foregår på

sygehusene. Det griber mindst muligt ind i borgernes hverdag,

og giver mest tryghed.

Med Handlingsplanen for den ældre medicinske patient og med

opfølgningen på anbefalingerne om det nære og

sammenhængende sundhedsvæsen har regeringen derfor skabt

rammerne for, at kommunerne og de praktiserende læger mere

aktivt kan tage del i og ansvar for, at særligt de medicinske

patienter i mindre grad indlægges på hospitalerne, og at de

hurtigere bliver udskrevet. Så man som patient ikke skal unødigt

indlægges – og så sundhedspersonalet får mere tid til de

patienter, som har et reelt behov for en indlæggelse.

Side 8

I går fremlagde regeringen et nyt og ambitiøst udspil om

modernisering af almen praksis. Og efter sommerferien vil

regeringen komme med en stor sundhedsreform, som skal

sætte retningen for de næste ti år. Reformen skal bidrage til at

skabe et sundhedsvæsen, der hænger sammen på tværs af

region, kommune og almen praksis. Og den skal samtidig styrke

de nære sundhedstilbud og sikre danskerne højere og mere

ensartet kvalitet i behandling og pleje.

***

Men, som jeg indledte med at sige, er problemet med

overbelægning først og fremmest en opgave, der skal løses

lokalt i regionerne og af ledelserne ude på de enkelte sygehuse.

Samlet modtager regionerne næste år ca. 114,5 mia. kr. til at

drive det regionale sundhedsvæsen. Herunder også ekstra

midler i fx akutpakken til flere hænder. Med de penge forventer

jeg, at regionerne kan sætte ind over for overbelægning, så vi

ikke skal se sager som fx dem på Holbæk Sygehus.

Side 9

Der findes ikke én løsning på overbelægningsproblemet. Der

findes mange. Og jeg forventer, at regionerne tager hele

værktøjskassen i brug for at komme problemerne til livs..

Jeg har noteret mig, at der ifølge Danske Regioner er

”fokus på

overbelægning”

i regionerne. Og at

”belægningssituationen

følges løbende, og der arbejdes målrettet på at blive bedre til at

forudsige, hvornår patienterne kommer – og for at undgå, at

belægningsprocenten overstiger 100.”

Ifølge Danske Regioner er der i år tale om

”en ekstraordinær

situation”,

hvor mange patienter er kommet ind med

lungebetændelse og influenza.

Statens Serum Institut har i den sammenhæng oplyst, at en

opgørelse for influenzasæsonen til og med uge 17 har vist, at ca.

7.600 patienter fik konstateret influenza under indlæggelse.

Mere end 95 pct. af disse var over 65 år, og størstedelen af de

indlagte var ikke vaccinerede.

Side 10

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut er nu ved at

vurdere, hvordan influenza håndteres bedst muligt i de

kommende vintersæsoner. Det er i den forbindelse helt

afgørende, at flere af dem, som er i særlig risiko for svære følger

af influenza, tager imod tilbuddet om gratis influenza-

vaccination.

Jeg noterer mig også, at hospitalerne ifølge Danske Regioner

bl.a. håndterer pres på sengekapaciteten ved at indkalde ekstra

personale, åbne ekstra senge mv. men også ved

”at have

indbyrdes samarbejdsaftaler om at overtage hinandens

indkomne patienter og ved dialog med kommuner og almen

praksis om færdigbehandlede patienter samt med henblik på at

vurdere, om en akutindlæggelse i den konkrete situation er den

bedste løsning”.

***

Hvis vi ser på de konkrete overbelægningstal, så var 0,6 pct. af

alle sengedage på landsplan set over hele 2017 såkaldte

’overbelægningssengedage’. Det vil sige sengedage, der ligger

ud over den disponible kapacitet. Dette tal har været

nogenlunde stabilt siden 2014.

Side 11

I månederne januar til marts i 2018 var der flere

overbelægningssengedage, og mellem 13 og 20 pct. af alle

sygehusafdelinger havde en gennemsnitlig belægningsgrad på

mere end 100.

Overbelægning kan ikke fuldstændigt undgås. Der kan være

ekstraordinære situationer og spidsbelastningssituationer, hvor

det desværre vil være uundgåeligt. Men det må aldrig blive

hverdagen på sygehusene, og regionerne må og skal intensivere

arbejdet med at minimere de situationer, hvor overbelægning

sker. Ligesom overbelægning ikke må medføre, at patienterne

ligger på fx sygehusenes gangarealer eller på andre måder

placeres steder, hvor de ikke får en ordentlig behandling og

opfølgning.

***

Også fra nationalt hold vil vi fortsat følge den generelle

belægningssituation tæt bl.a. gennem de nationale mål for

sundhedsvæsenet. Derfor har vi også sammen med Danske

Side 12

Regioner taget initiativ til en analyse af de medicinske

afdelinger.

Analysen skal bidrage til at give indblik i kapacitetsanvendelsen

på de medicinske afdelinger, ligesom forbedringspotentialet i

tilrettelæggelsen af arbejdsgange, opgaver og

personalesammensætning mv. skal analyseres.

Vi har gjort meget for at bekæmpe overbelægning. Og vi vil gøre

endnu mere. Men jeg har også store forventninger til, at

regionerne styrker arbejdet med overbelægning, sådan som vi

har drøftet i økonomiforhandlingerne med Danske Regioner i

sidste uge – og leverer en fremgang i belægningstallene i den

kommende tid. For patienternes skyld. For i sidste ende handler

det her om patienterne. De skal opleve, at der bliver taget hånd

om dem på hospitalerne. At der er tid til dem. At kvaliteten er i

orden. Og ikke mindst at der er plads til dem.

Det har regeringens fulde prioritering, men det er et langt sejt

træk at få bekæmpet overbelægning. Og det kræver alles

prioritering.

Side 13

Tak for ordet.

Side 14