Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-06-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1804681
Dok. nr.: 633212
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. juni 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1072 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1072:
”Hvad
er ministerens holdning til, at unge under 18 kan købe spiritus på nettet og
dermed omgå kravet om aldersgrænse for køb af alkohol? Der henvises til artiklen
”He i g fik år ga
el hisky i ga e af si sø : Derfor ble ha red” Ekstra Bla-
det den 5. juni 2018.”
Svar:
Vi har i Danmark en lov, der forbyder salg af alkoholprodukter til børn og unge under
16 år og salg af stærkere alkoholprodukter (16,5 % eller derover) til børn og unge un-
der 18 år. Det fremgår også af loven, at det er butiksindehaverens ansvar at kræve
dokumentation for, at kunden er gammel nok. Derfor er det selvfølgelig ikke godt
nok, hvis butikker på internettet sælger alkohol til børn og unge uden at bede dem
verificere deres alder.
Det er en generel udfordring, at butikker i detailhandlen ved salg af aldersbegræn-
sede produkter, fx tobak og alkohol, ikke er gode nok til at sikre, at kunderne er
gamle nok. Derfor igangsatte jeg sidste år et partnerskab med detailhandlen med fo-
kus på salg af tobak til unge, som skal sikre en bedre efterlevelse af reglerne. Det er
min forventning, at det øgede fokus i detailhandlen på overholdelse af aldersgrænsen
for salg af tobak vil have en afsmittende effekt på andre aldersbegrænsede produk-
ter, fx alkoholprodukter.
Derudover vil regeringen, når Folketinget åbner til oktober, fremsætte et lovforslag,
der skærper håndhævelsen af salg af alkohol og tobak til børn og unge. Med lov-
forslaget tilføres Sikkerhedsstyrelsen en supplerende opgave med at kontrollere, om
der bliver solgt alkohol og tobak til børn og unge under henholdsvis 16 og 18 år, når
styrelsen alligevel er på tilsynsbesøg i butikkerne. Jeg ved, at Sikkerhedsstyrelsen
også vil have opmærksomheden rettet mod internetbutikkerne i deres tilsyn med,
om aldersgrænserne bliver overholdt, i lighed med den kontrol som Sikkerhedsstyrel-
sen også fører med tobaksvarer solgt på nettet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Laura Thordahl