Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-06-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1804428
Dok. nr.: 626987
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1033 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 1033:
”Er
ministeren enig i, at det altid bør være den nærmeste ledige lægehelikopter, der
rykker ud til en ulykke, hvis nødvendigt, og ikke den lægehelikopter, der hører til regi-
onen eller andet administrativt bestemt?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Danske Regioner
om bidrag.
Danske Regioner har oplyst følgende:
”Akutlægehelikopterne
er hverken underlagt regionale eller administrative begræns-
ninger, men disponeres ud fra en fællesregional disponeringsretningslinje på bag-
grund af sundhedsfaglige kriterier.
De 3 akutlægehelikoptere, der er placeret i hhv. Skive, Ringsted og Billund, indgår i ét
samlet tværregionalt beredskab, der kan disponeres til alle dele af landet, når der er
behov herfor. Det er som udgangspunkt den nærmeste helikopter, der disponeres til
en given opgave.
Helikopterne disponeres ligesom ambulancer og akutbiler osv. af landets 5 AMK-vagt-
centraler. Vagtcentralerne vurderer, hvornår det er en fordel at sende en lægeheli-
kopter frem for fx en ambulance. Helikopterne flyver primært til borgere med livstru-
ende symptomer, der er bosat i eller opholder sig langt fra landets specialiserede
hospitaler.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners bidrag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Tove Kjeldsen