Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1910947_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-06-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1804467
Dok. nr.: 633368
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29.maj 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1031 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1031:
”Hvad
er ministerens holdning til, at stofskiftepatienter i Danmark stadig ikke
kan få den medicin (thyroid), som mange patienter har gavnlige virkninger af?”
Svar:
En række patienter med lavt stofskifte og deres patientforeninger ikke er tilfredse
med den behandling, som de modtager i sundhedsvæsenet. De oplever, at lægerne er
tilbageholdende med at udskrive lægemidler indeholdende stofskiftehormonet thyroid
på grund af manglende viden om eventuelle bivirkninger på længere sigt.
Jeg har derfor sat et eftersyn af tilbuddene til denne patientgruppe i gang for at få
belyst problemer og behandlingsmuligheder på området. Som led i eftersynet har re-
præsentanter for en række patientforeninger på området, relevante medicinske sel-
skaber, Lægeforeningen og Danske Regioner deltaget i møder i Sundheds- og Ældre-
ministeriet sammen med Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for
Patientsikkerhed. Styrelserne har herudover i dialog med patientforeninger og eks-
terne eksperter på området indsamlet aktuel viden fra ind- og udland om forskellige
behandlinger af lavt stofskifte.
På baggrund af den viden og erfaringer, som er opsamlet på møderne, og det faglige
materiale fra styrelserne er ministeriet i færd med at udarbejde en samlet vurdering
af, hvor der er behov for en styrket indsats. Vurderingen forventes offentliggjort nu i
sommer.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen