Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1928739_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-08-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1804904
Dok. nr.: 669802
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. maj 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1030 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1030:
”Er
ministeren indstillet på at arbejde for, at der udarbejdes retningslinjer, som sikrer
at en meget syg patient, f.eks. som lider af en alvorlig spiseforstyrrelse, ikke kan gøres
til kastebold mellem kommune og region, men at der derimod skabes klare, utvetydige
regler for, hvem der har ansvaret? Der henvises til SUU alm. del
bilag 343”
Svar:
Det er af højeste vigtighed, at vi gør, hvad vi kan for at undgå, at patienter falder imel-
lem to stole i behandlingssystemet. Som sundhedsminister har jeg derfor fra dag ét
arbejdet for at styrke sammenhængen og samarbejdet mellem region, kommune og
almen praksis til gavn for patienterne.
Et centralt element i dette arbejde er at sætte rammer for ansvars- og opgavefordelin-
gen, så patienter ikke føler sig som kastebolde i systemet, og så patienter oplever, at
kommune, almen praksis og region taler sammen. Det er særligt vigtigt for børn og
unge med psykiske udfordringer, da klare rammer og en sammenhængende tværsek-
toriel indsats øger muligheden for at sætte ind tidligt.
Med netop dette formål blev der i statspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2017-
2020 afsat midler til at supplere de eksisterende generiske forløbsprogrammer med
tre specifikke forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, henholdsvis
spiseforstyrrelser, ADHD og angst/depression. Forløbsprogrammerne lå færdige ul-
timo 2017, og vil fremadrettet blive forankret og udbredt i kommuner og regioner, da
der med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2017-2021 også blev afsat penge til,
at regioner og kommuner kan udvikle lokale forløbsprogrammer.
Ud over forløbsprogrammerne er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for
behandling af en lang række patientgrupper, herunder anorexia nervosa og moderat
og svær bulimi, jf. også mit svar på SUU al. del spm. 1029. Endelig tydeliggør Sundheds-
styrelsens specialevejledninger for psykiatri regionernes behandlingsansvar over for
forskellige målgrupper.
Afslutningsvist vil jeg gerne fremhæve, at der med satspuljeaftalen på sundhedsområ-
det blev afsat en stor sum penge til initiativer, der bl.a. skal styrke den tidlige indsats
for børn og unge med psykiske problemer og udvide kapaciteten af tilbud til behand-
ling af personer med spiseforstyrrelser og selvskade. Derudover lancerer regeringen
en sundhedsreform og en sammenhængreform, ligesom jeg i efteråret lancerer en
samlet plan for psykiatriens udvikling. Disse initiativer vil bl.a. fokusere på, hvordan vi
undgår, at patienter falder imellem to stole.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft