Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1936610_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-08-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1804904
Dok. nr.: 669733
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. maj 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1029 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1029:
”Kan
ministeren oplyse, om der findes faste kriterier for, hvornår et lavt BMI bliver så
livstruende, at akut døgnbehandling og indlæggelse af en patienter med alvorlig spise-
forstyrrelser er påkrævet?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som jeg henholder mig til.
”I udgangspunktet findes der ikke faste kriterier for, hvornår et BMI bliver så livstru-
ende, at akut døgnbehandling og indlæggelse af en patient med alvorlig spiseforstyr-
relse er påkrævet. Imidlertid har Sundhedsstyrelsen i 2005 udarbejdet faglige anbefa-
linger til organisation og behandling af spiseforstyrrelser. I anbefalingerne indgår
blandt andet en gradsinddeling af indsatser ved hhv. anoreksi og bulimi, med vejle-
dende kriterier for vægt, som bør indgå i en samlet klinisk vurdering af borgeren/pati-
entens tilstand og alvorsgraden heraf. Denne inddeling kan netop anvendes i den kli-
niske vurdering af hvilket behandlingstilbud og hvilken behandlingsform (ambulant for-
løb eller indlæggelse), der er relevant at tilbyde borgeren/patienten.
I forhold til patienter med anoreksi og eventuelt bulimi, vil manglende effekt af ambu-
lant behandling ofte være anledning til deldøgns- eller heldøgnsindlæggelse (Sund-
hedsstyrelsen 2005), herunder hvis spiseforstyrrelsen udvikler sig akut fx hastigt vægt-
tab, eller hvis der identificeres andre, samtidige psykiske lidelser.
Indikationerne for valg af ambulant forløb eller indlæggelse til børn og unge er på
mange måder de samme, som gælder for voksne. Dog bør børn indlægges på snævrere
somatisk indikation end voksne. Døgnindlæggelse er altid et lægeligt skøn. I dette skøn
indgår blandt andet oplysninger om BMI, tilstedeværelsen af psykose eller anden al-
vorlig psykopatologi, evt. andre somatiske lidelser (fx elektrolytforstyrrelser), er til-
standen stabilt dårlig eller under forværring, respons på tidligere behandlingstiltag
samt patientens indstilling til indlæggelse.
Derudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for hhv.
behandling af anorexia nervosa (anoreksi) (2016) og behandling af moderat og svær
bulimi (2015). Retningslinjen for behandling af anoreksi indeholder en stærk anbefaling
for at udskrive børn og unge med anoreksi til fortsat specialiseret behandling i dagtil-
bud eller ambulant regi snarest muligt efter påbegyndt vægtindhentning ved selvstæn-
dig spisning. Desuden angiver retningslinjen, at det er god praksis ift. voksne med ano-
reksi at lade påbegyndt vægtindhentning ved selvstændig spisning være bestemmende
for varigheden af indlæggelse.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lisa Bugge-Toft