Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-06-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1804617
Dok. nr.: 630168
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. maj 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 1027 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1027:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen, SUU alm. del
–
340, og særligt forholde
sig til den i henvendelsen angivne forskelsbehandling i forhold til tilbud om tandregu-
lering og operation.”
Svar:
Vi skal naturligvis på ingen måde acceptere forskelsbehandling i det danske sundheds-
væsen. Jeg bemærker dog, at der i den nævnte henvendelse er en beskrivelse af pati-
enter i to forskellige behandlingsforløb, og at der her også er tale om forskellige grader
af tandsygdom. Det vil selvfølgelig også påvirke den sundhedsfaglige vurdering af be-
handlingsbehovet og det relevante behandlingstilbud.
Jeg har derfor ikke umiddelbart nogen grund til
–
hvilket heller ikke synes at være pro-
blemstillingen i den nævnte henvendelse
–
at formode, at der her fra sundhedsperso-
nalets side har været tale om en faglig forskelsbehandling af patienterne.
Jeg er dog helt enig i, at de eksisterende rammer for den danske tandpleje på visse
punkter ikke nødvendigvis i tilstrækkeligt omfang tager højde for patientens sygdoms-
tilstand og behandlingsbehov. Dette kan også være tilfældet ved mere specialiserede
tandplejetilbud som f.eks. tandregulering og større operationer.
I den politiske aftale om ny rammer for voksentandplejen, som regeringen og alle Fol-
ketingets partier har indgået i februar 2018, er det derfor også aftalt, at der skal gen-
nemføres en kortlægning af de eksisterende ordninger i den danske tandpleje. Hermed
vil vi få et bedre overblik over de aktuelle udfordringer og problemstillinger på tværs
af de enkelte ordninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Emil N. Rasmussen