Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del
Offentligt
1840631_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 22-12-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPNHO
Sagsnr.: 1708013
Dok. nr.: 473653
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23.10.2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 102 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 102:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange sygeplejersker i basisstillinger (årsværk) der er an-
sat til at varetage pleje og behandling af indlagte patienter på senge og akutafdelin-
ger i de enkelte regioner, når der samtidig tages højde for indlæggelser af patienter
på tværs af regionerne?”
Svar:
I de centrale registre er det ikke muligt at afgrænse sundhedspersonale til bestemte
organisatoriske grupperinger som eksempelvis sygeplejersker på senge- og akutafde-
linger. Ligeledes er det ikke muligt at afgrænse sundhedspersonale til bestemte funk-
tioner såsom pleje og behandling.
På denne baggrund har ministeriet forsøgt at indhente bidrag fra Danske Regioner til
afgrænsning af basissygeplejersker til senge- og akutafdelinger.
I forbindelse hermed har flere regioner gjort opmærksom på problematikker i forhold
til denne afgrænsning. Eksempelvis vil der flere steder være sygeplejersker, der er an-
sat i en afdeling, som både dækker sengefunktion og ambulatoriefunktion. Derudover
er der også påpeget tilfælde, hvor ambulatoriepersonale indgår i vagtdækningen af
afdelingens sengeafsnit.
Dernæst har regionerne for at kunne bidrage til besvarelsen skulle foretage en sub-
jektiv vurdering af, hvorvidt det enkelte afsnit hovedsagligt er et senge- eller akutaf-
snit. Det er vurderingen, at dette mindsker sammenligneligheden af tallene betyde-
ligt.
Ministeriet har noteret de forskellige problematikker. På den baggrund henvises der-
for til svar på SUU alm. del spm. 103 for oplysninger omkring den regionale fordeling
af antallet af sygeplejersker og antallet af sengedage.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nils Holdt